søndag den 29. september 2013

Kulturskatte fra genbrugsbunken

Via Bodil Munchs side opdagede jeg Gjern strikkeforum, der har en fane med Udstillinger, hvor jeg opdagede, at  Blicheregnens Museum i Thorning har en særudstilling om Kulturskatte fra genbrugsbunken:
""Annemor Sundbø kender mange strikkere fra bøgerne om Norges rige strikketradition og om de håndstrikkede skatte, hun fandt ved overtagelsen af Torridale Tweed. Vi låner fra Sundbøes 17 tons strik afleveret til genbrug. Til ære for bindeegnen viser Sundbøe et strømpetema sammen med et udvalg af de kendte norske trøjer.""


I min familie har vi brugt "norske trøjer". Med en god trøje frøs man aldrig uanset vejret, når vi var på tur. Og mor har strikket sin del af dem, siden overtog jeg fornøjelsen.... til det ligesom gled ud... til fordel for Fleecetrøjer, der lige kunne smides i vaskemaskinen.
Men glæden ved uld, strik, mønstre ligger dybt i os og nu bruger jeg det i mine sjaler.
Så denne udstilling måtte vi se.
Kl. 10 kørte vi i dejligt solskin til Thorning. Og brugte en time på nydelse.

Der var sokker/strømper på væggene!
Og når man så gik hen og nærkiggede, så man den omhu, de var strikket med og siden lappet med, indtil det nærmest kun var stunthoser.
Der blev lappet eller sat ny fod i.




Der blev strikket indbygget ombukningskant på, så sneen ikke løb ned i støvlerne.



Mønstrene var så forskellige og strikkerens evner kom frem i de fine ud/indtagninger til lægmuskler.



Sågar badedragter i uld... nok ikke lige min smag!
Men igen med fine designdetaljer i ud/indtagninger ved bryst og talje...
Suppleret af mors beretning om hjemmespundet, hjemmefarvet uld som hun strikkede badedragter af lige efter krigen: "Man kunne jo ikke få noget den gang!"





De fine hvide undertøjer var også med smukke mønstre.




Enten med vrangmasker, fjermønster, strik 3 sammen...




Trøjerne var en tur ned ad Memory Lane..... Den har jeg haft, den ligner....


Igen med finesser i hals, kant, belægninger.




Et rum, et tema, en times nydelse!

Det er absolut en tur værd.
Udstillingen lukker Januar 2014

4 kommentarer:

  1. Tak fordi du lige delte. Det vil jeg putte "måske skulle vi se" kasse, til når vi lige tager en smuttur hjemmefra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det er virkelig et besøg værd .... især for strikkenørder!
      Det lille museum rummer også flere perler....
      Så tag i bare på tur!

      Slet
  2. hej har også set den fine udstilling og har så meget lyst til at gå i gang med de fine sokker med ombukningskant. Er der mon en venlig sjæl der kan oplyse om og hvor jeg finder en opskrift? Med venlig hilsen Lene Kristensen
    mail: lekr@mail.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene. Det kan jeg ikke hjælpe med... Måske på Drops?
      Mvh. Anne

      Slet