fredag den 29. november 2013

Hviledag!!

Fredag bruges som hviledag... Dagen derpå...
Nej, jeg har ikke været til julefrokost...
Jeg har været på udflugt sammen med manden hele torsdagen!


En rundtur i den sydlige halvdel af Jylland.

Først til Tønder og en travetur i gågaden, hvor julehytterne er sat op på byens torve.

Til Süderlügum og grænsehandle lidt.




Videre til Flensborg
og nyde julemarkedet på Südermarkt
og ned ad gågaden.


Det duftede af Gløgg og Glühwein,
Schmalzkuchen og Krakauerwurst.


Jeg skulle hilse fra manden og sige, at den Krakauer smagte godt!

Vi snakkede med et par danskere:
"man kan ikke tage til Tyskland uden at få en pølse, de kan bare noget der de tyskere"!
Jeg havde et ærinde i Rote Strasse...
der lige op til venstre.... lidt ned på højre side... ligger en hyggelig strikke/garnforretning. Wollsucht.
Der er hylder! med skønne garner og udvalg i strikkepinde.
OG så er der en stol til mændene! Parkeringsplads til manden! Stod der på skiltet bag stolen.... Og de serverede chokolader for ham!
Så er der ro til at shoppe!!!!
Jeg købte KnitPro Karbonz...Er spændt på at få dem i brug.


Fra Flensborg langs Kollund Fjord til Sønderborg, mens solen gik ned.

Forbi Dybbøl Mølle, fotograferet med mobilkamera i forbifarten på brosten...!
Over Chr. X. bro, langs kajen forbi Sønderborg slot badet i aftensolen.....
Om til Kusine Kirsten, hvor der var kaffe på kanden, kager på bordet og masser af hygge og snak.
Jeg nød det hjemlige tungemål, og vi moppede Erik, når han ikke kunne følge med!
Efter et par timer i godt selskab rullede vi nordpå igen....
Ruten gik ad motorvej helt til Herning....
kl. 21 landede vi i vores egen lænestol...
Søvnen kom sent til mig... jeg kørte stadig bil...
Fredag er hviledag!!!!!

tirsdag den 26. november 2013

Frostgrader og indendørshygge.



En travetur i Holstebros gågade.
Jeg ville have en snoet "silke"snor til en patchworkflagguirlande.
Men det fandt jeg ikke! Håber på bedre held i en anden by!!!


Der er is på vandet omkring "grædemuren".


Solen står ned i gaden og fanger lys i julepynten.

Mennesker mødes og snakker, andre haster op ad gaden og ind i butikkernes varme...
De første juleindkøb er i hus...
Hjemme i varmen med en god kop kaffe og strikketøjet i hænderne hygges igennem!

Måske lidt for meget...
Man går nemt i selvsving med de små sjove strikkeprojekter.

Originalgarnet slap op og jeg greb mine egne rester

Hu hej det går....

søndag den 24. november 2013

Mere strikkehyggelageropbygning!

Torsdag flyttede flere af "musene" hjemmefra. Og lørdag udvandrede et par "får"....



Så jeg hyggestrikker ... for det er vist godt med et lille lager!!!!

I torsdags var jeg jo sammen med netværksgruppen i Lemvig.
Og der var igen lejlighed til at bruge TegnStøttet Kommunikation. Vi er en god blanding af høreapparatbrugere og en CI (Cochlear Implant) opereret.

Vi prøver at holde god snak-en-af-gangen-kultur... men vi er kun mennesker! Da vi alle er i samme båd, er der plads til gentagelser og forklaringer, når der er en af os der ikke lige er med.
Det er det gode ved den slags grupper. For vi snakker meget lidt om høreproblemer. Det er strik, hobby, oplevelser, børnebørn, mad...... Og samværet, der er der vigtigste.

Forresten findes der en TegnApp til både Android og Apple. Gratis. Til fri afbenyttelse. Hvis nogen har lyst til/brug for at repetere eller lære nye tegn.

Fredag aften havde vi hele familien (alle 6!) samlet om bordet til mad og snak. Det var så dejligt. Og den eneste julehygge vi får samlet i år.
Alle arbejdsårene har det være mandens vageter der forstyrrede... nu er en af ungerne ude 3 uger af gangen og en anden har "overtaget" vagterne. Så det kræver lidt praktisk planlægning at samle flokken nu om dage... eller igen!

Lørdag og søndag er blevet brugt til at hvile hovedet... og ørerne!

torsdag den 21. november 2013

Netværk....

Denne uge har været fuld af dejlige aftaler.

Mandag var jeg sammen med Øvegruppen.
Pga. mit høretab har jeg lært lidt TegnStøttet Kommunikation, TSK. (Center for Kommunikation i Herning og Castberggård tilbyder forskellige kurser)

TSK understøtter det talte, som en undertekst.
Det er ikke Tegnsprog, der har helt sin egen grammatik.
Men der bruges tegn fra tegnsprog... og naturlige tegn...

Det skulle gerne holdes ved lige!
Jeg hyggede mig sammen med gruppen. Fik hænderne op og tale for mig.
Der måtte godt gå lidt "italiener" i danskerne. Det ville være lettere at aflæse en samtale, hvis der var noget kropssprog med til at underbygge budskabet!

Onsdag aften var der strikkehygge på Biblioteket. jeg tror vi var ti denne gang.
En af deltagerne (undskyld,jeg kan ikke huske navnet!) kunnet "noget" med dobbeltstrik. Sikke fine ting hun havde med og var i gang med.
De interesserede fik startet op og lavet en lille prøve... Der var HELT stille i rummet!... Vi skulle koncentrere os!
Næste møde er 15.januar kl. 18.30-21. Igen i lokale 2 på Biblioteket.
Mon der så kommer fine tørklæder i dobbeltstrik på bordet????

I eftermiddag skal jeg være sammen med min netværksgruppe i Lemvig. Glæder mig!!!!!!

mandag den 18. november 2013

Strik for sjov...



Jeg genfandt lige posen fra Fanø!!!!

Havde nærmest glemt glæden over det fårede udtryk på Tina Vejlø Andersens finurlige fígurer.
Jeg faldt også for de små julemus...

Så der blev købt ind på strikkefestivalen!
Jeg fandt også fine knapper og så skulle jeg da have et lille kit med fra Christels butik. Det blev hue og pulsvarmere i grønne farver. Jeg ved ikke, hvornår de kommer på pindene... Det er godt at have noget liggende og vente....
Nu fandt jeg endelig de fine kits frem og har moret mig med at strikke får og mus.

Musene er smart designet, holder faconen fint .
Fårene er sjove at strikke. Jeg har ikke prøvet den strikketeknikken til det "uldne" udseende før.

Rigtigt hyggesjovt førjulestrik!

søndag den 17. november 2013

I gang igen...

Solen skinner i dag!
Det er ligesom om, det trænger helt ind i sjælen og varmer nogle glemte hjørner op.
Det er tiltrængt!
Solen afslører også nogle ufuldendte planer med en støvsuger mm.
Men jeg nægter at gøre rent på en søndag...
Strygetøj er OK - og det er også ordnet og lagt på plads.

En årligt tilbagevendende fornøjelse er at samle små ting, sjove ting, spiselige ting, skøre ideer til julekalenderpakkekurven til mormor.

Erik pakker ind og jeg sætter datonumre på.
Mens vi morer os med at snakke om, hvad hun mon synes om dette og hint.

Bedsteforældrepakkekalender er en tradition vi har holdt ved i ... mere end 15 år...
Nu er der kun en at pakke til og det bliver gjort med glæde.

Har du en der fortjener en julekalenderpakkehilsen?
Gør det, mens tid er!

lørdag den 16. november 2013

Stille dage...

Der bliver stille på matriklen, når indfald afløses af anfald.....
Når dage forsvinder i hovedpine, kvalme, svimmelhed, lysfølsomhed, lydoverfølsomhed, forstærket Tinnitus..... Når Migræne/Meniere får overtaget. 
Og jeg gemmer hovedet i min hættetrøje.... et indkøb fra en skøn tur til London under Paralympics i 2012.... 
Som om de gode timer kan opløse de dårlige.....
Nej!
Der er ikke andet at gøre end vente på, at det går over.
Og tålmodighed er ikke min favoritdisciplin!
Medicin kan tage toppen af anfaldet. Men jeg er "skæv", træt, ukoncentreret, alt er uoverkommeligt....
Jeg venter....
På de gode dage, hvor initiativet vender tilbage,
Og livet kan fortsætte.....i forsøget på at indhente det forsømte...
Det kan man ikke....
Kunsten er er nyde de gode dage. Søge de gode oplevelser.
Og sætte overliggeren ned i en højde, der passer til de aktuelle livsvilkår!

onsdag den 13. november 2013

Æbler i diagrammer

Jeg har leget lidt med print mulighederne ...
Der er et helt ark; det fungerer fint med JKnitLite på iPad eller med Adobe Reader 11 på en bærbar.
Desuden er mønstret delt i 6 og i 12 ark, for dem der foretrækker papir.



Og da mønstret er en gentagelse af tre elementer har jeg lavet A4 ark med 3x3 æbler





i forskellige udgaver,


så kan man selv placere æblerne efter sit eget hoved!

Jeg startede jo på et sjal med mørk bund....
Jeg synes, det kunne være så raffineret med sort eller en anden mørk nuance i bunden og så en heftig kontrast farve til æblerne...
Men måtte erkende, at jeg er til sjaler med lys bund...
Jeg håber, der er en anden, der strikker sådan et sjal og sender mig et foto af resultatet!

Kanterne må I hente i det stor mønster...

Et æble om dagen......

Man tager sine yndlingsrøde farver i garnkasserne. Nogle blandede rester uden bandarole.. ..
                                                                                   Hovedrollerne blev spillet af:
Navne som Ilter, Brandbil, Blommetomat, Clementin,  Brandy, og ikke at forglemme ALFA!!!
Så bliver æblerne glade, røde, lækre....

Bunden blev lagt med  Flødeskum, Kaffefløde, spredte glimt af Stubmark, Havregrød og Sandkasse. Blødt og lækkert ikk'?

Jeg kan ikke huske om den grønne hedder Græshoppe eller Pæreskal???



Efter mange overvejelser på bloggen ...

og arbejde med Excel!

blev mit æblesjal altså færdigt!




Jeg havde mit mas med teksten og retningen...






Godt man stadig har papir og blyant!



Nåh-- ja....

Jeg fik lige et indfald!






Der skulle da være initialer og årstal!


Så Excel blev lige rettet til endnu en gang, før jeg strikkede bagsiden...







Den engelske tekst vender på hovedet, fordi jeg tit vender kanten, som et revers, og så står det rigtigt!











Afsluttende bemærkninger..


Prøv lige at se forskellen på

                                                før vask .....
efter vask!
Sjalet er tættere og mindre...
Men det tager jeg jo højde for ved at strikke dem relativt store!

Det måler nu 100 x 235cm
Og det vejer 425g.

Der er gået ca. 70g Alfa til kanten. Jeg valgte at strikke med hvid på bagsiden både for kontrasten og for at have nok i samme farve!
Jeg plejer at regne med 150g i bundfarve i kanten til både for og bagside.
Moralen er..... Sørg for garn nok til kanten!!!!
Om jeg er tilfreds med resultatet?
Også i den grad.
Jeg bliver i godt humør af de røde æbler.....

tirsdag den 12. november 2013

Tre på en gang....

Kanten blev jo strikket rundt og rundt og...
Først lige hen på øverste kant.



Som sædvanligt samlede jeg op mellem de to ensfarvede masker bag udtagningerne på siderne.


Hjørnerne...

Jeg var meget spændt på hvordan hjørnerne ville falde ud, når jeg nu strikkede heeeeele vejen rundt på en gang.



De blev ret flotte vil jeg nok sige!





Og monteringsarbejdet blev unægtelig noget lettere, når jeg ikke skulle pusle-nusle med hjørnerne!

mandag den 11. november 2013

Monteringsarbejdet... den vigtige bagside!!!

Endelig... efter uendelige omgange!
I formiddags kunne jeg lukke efter den sidste maske.

For at holdestyr på kanten mens jeg syer den fast, hæfter jeg med alle mine små "sikkerhedsnåle".

Det giver også det første indtryk af hele arbejdet...



Eftermiddagen blev brugt til at sy ...

Og trods mit til tider brutale "træk og flyt" maskerne rundt på wiren holder min hæklede steek distancen.

Maskerne er ikke løbet.
Det er ikke mere flosset end efter klipningen.

Så det er ikke sidste gang jeg bruger den metode.





Jeg syer i hver maske... og i øverste kant passer det 1 til 1.


Men på de skrå kanter tog jeg ud efter hver 7 maske og det skal der tages hensyn til, mens jeg syer kanten til.



På de ensfarvede omgange i "bunden" af sjalet skulle jeg lige kigge ekstra efter for at finde løkken fra opsamlingen.



søndag den 10. november 2013

Det kører rundt for mig.....

Jeg er - endelig - nået til de ensfarvede omgange i kantens bagside.


Det skal nok blive godt når jeg er færdig...

MEN

Det er godt nok tungt at sidde med og sejt at flytte maskerne rundt på de 150 cm wire.

Jeg kan jo ikke bare hive i strikketøjet...

Jeg har prøvet, at en wire gik ud af holderen..... da jeg strikkede på en anden kant.....
På godt jysk TRÆLS!!!
Så jeg holder ved wiren og skubber maskerne frem og rundt...
Nu kan jeg nemlig se en ende på dette sjal!

fredag den 8. november 2013

Alfa rød.... YES!

Jeg har haft en god "mavefornemmelse", lige siden jeg satte den Alfarøde tråd i kanten.
Den gløder og varmer.
Den giver æblerne modspil.
Jeg er også ret godt tilfreds med de tykke bogstaver, synes det giver mere balance mellem kant og æbler.
Bagsiden har jeg tænkt mig med grønne bogstaver på hvid bund....


Prøv lige og se hvor stor forskel der er på Alfa og "rød"!!!

torsdag den 7. november 2013

Jeg kan heller ikke kantstensparkere...!

Mine evner i tredimensionel beregning er stærkt udfordrede, når jeg skal regne ud, hvordan bogstaverne i kanten skal vende!
Jeg kan vende og dreje projektet i hovedet indtil det nærmest er blevet 4-dimensionelt!
Så efter brug af moderne teknik til at tegne/designe mønster ...


tages et styk lavpraktisk, u-teknisk "hjælpemiddel" i brug!

Ja..

Et stykke papir med skitse af sjal og tekst og tekst på bagsiden..

Så jeg kan vende den om og se hvordan bogstaverne vender i virkelighedens verden!!!!!

onsdag den 6. november 2013

Eksperimenter kræver en god kop kaffe .....

Jeg skulle lige samle mig sammen...


Bevæbnet med en kop kaffe ved siden af kastede jeg mig ud i det nye.
Efter at have studeret hos Liselotte, Ulla, Kate Davies og andre steder fundet på Google under "Steeks"....

Hæklede to maskelænker sammen med kædemasker hele vejen ned og op igen i den anden side af midtermasken.


Nu er det en fordel, at jeg har strikket klippemaskerne i striber!

Maskerækkerne får strikketøjet til at "bukke bagover".


En dyb indånding...

KLIP!!!!!!!



Og kanten bukker sig pænt ind mod bagsiden.


Det er som altid et særligt øjeblik at "lukke sjalet op".
Så var det tid til at samle masker op med hvid tråd hele vejen ned omkring spidsen af sjalet.

Jeg valgte at strikke to omgange grønt, hvor udtagningerne blev strikket efter hver 7. maske på de skrå sider.

En omgang hvid

Og så ALFA RØD!!!!


Et helt sjal på 150cm rundpind.

Var det 1.120 masker jeg havde regnet det ud til?

Alle markørerne sidder for hver 20 masker.
De skal guide mig når jeg skal strikke bogstaverne!