torsdag den 21. november 2013

Netværk....

Denne uge har været fuld af dejlige aftaler.

Mandag var jeg sammen med Øvegruppen.
Pga. mit høretab har jeg lært lidt TegnStøttet Kommunikation, TSK. (Center for Kommunikation i Herning og Castberggård tilbyder forskellige kurser)

TSK understøtter det talte, som en undertekst.
Det er ikke Tegnsprog, der har helt sin egen grammatik.
Men der bruges tegn fra tegnsprog... og naturlige tegn...

Det skulle gerne holdes ved lige!
Jeg hyggede mig sammen med gruppen. Fik hænderne op og tale for mig.
Der måtte godt gå lidt "italiener" i danskerne. Det ville være lettere at aflæse en samtale, hvis der var noget kropssprog med til at underbygge budskabet!

Onsdag aften var der strikkehygge på Biblioteket. jeg tror vi var ti denne gang.
En af deltagerne (undskyld,jeg kan ikke huske navnet!) kunnet "noget" med dobbeltstrik. Sikke fine ting hun havde med og var i gang med.
De interesserede fik startet op og lavet en lille prøve... Der var HELT stille i rummet!... Vi skulle koncentrere os!
Næste møde er 15.januar kl. 18.30-21. Igen i lokale 2 på Biblioteket.
Mon der så kommer fine tørklæder i dobbeltstrik på bordet????

I eftermiddag skal jeg være sammen med min netværksgruppe i Lemvig. Glæder mig!!!!!!

4 kommentarer:

  1. Hej Anne, det ser ud til at du har nok at se til. 😊 tak for henvisningen til Castberggård, mere af den slags 👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vibeke. Ja, de gode dage skal udnyttes!!!! Og selv tak... Castberggård er min oase.
      Mvh. Anne

      Slet
  2. Hvor er det godt, du holder TSK ved lige. Jeg overvejer meget, om jeg skal tage mig sammen og lære tegnsprog, jeg kommer ikke ret langt med de ca 10 tegn, jeg kan
    Dit dobbeltstrik ser rigtig godt ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lydert. Jeg synes TSK har givet mig så mange nye venner og gode oplevelser, selvom jeg ikke bruger i hverdagen hjemme. Som du kan se i næste indlæg er der en app du kan hente .....
      Og tak... jeg har planer om et tørklæde i dobbeltsstrik... senere!
      mvh. Anne

      Slet