torsdag den 30. januar 2014

Lige på kanten ....

Jeg har haft en hyggelig korrespondance via facebook angående kanter.

Som det kan ses af tidligere indlæg, har jeg mange spekulationer om farver mm. omkring kanten.
Og det er heller ikke hver gang det bliver som forventet; som på Æblesjalet. Her blev første forsøg pillet op.



Jeg kan godt lide at min kant "lyser".
Der skal være kontrast i kanten og samtidigt med skal den spille op til sjalets farver. Det affødte mange strikkeprøver til Æblesjalet, da jeg ikke havde garn nok i Alfarød.
Heldigvis er der hjælp at hente i blogland og jeg fik tilsendt 100g fra Liselotte.
Jeg er ikke lige modig, når det kommer til valg af farver. Jeg har konkluderet, at jeg synes bedst om sjaler med lys bund og så div. farver til mønstret...
Men jeg kan lære af andres valg. ,
Jeg strikkede Melontrøjen til en god veninde; hun valgte selv farver til trøjen. Farver jeg aldrig havde vovet mig ud i. Men jeg kan rigtigt godt lide resultatet. (Bundfarven er Navy Heather)

Så det jeg har lært (ind til videre) er
1: Vælg kantens farve når du starter på sjalet. Og afsæt 150g med det samme.
2. Mønstret kan være to-farvet eller med mange farver, afhængigt af sjalets mønster og farver.
3. For at få kontrasten frem vælger jeg en mørk bundfarve i kanten. Helst en mørk nuance af mønsterfarven i sjalet. I Garnnøglesjalet bruger jeg farven fra teksten i kanten, Supersoft Navy Heather. Eller en neutral farve som mørk koksgrå, Supersoft Oxford eller Graphite (jeg synes sort er for tung og dominerende).
4. For at få kanten til at spille bruges de lyse nuancer fra sjalets farver i mønstret/striberne.

Afsluttende bemærkninger....
Smag og behag er forskellig... dette er bare min måde at tænke farver på....

2 kommentarer:

  1. Fin beskrivelse af farvevalg til kanter. Det er da noget vi Annette,som er min gode veninde, og jeg kan bruge for der er godt nok meget snak om kanter for tiden. Jeg skal snart begynde på min kant

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Annelise... Nå,så det var derfor du var med på sidelinjen i den tråd...
      Jeg syntes pludseligt, det var nemmere at "tegne og forklare" inkl. fotos her på bloggen. Og så er det faktisk ret givende at få sat ord på noget, der bare roterer rundt oppe i hovedet.
      Du er da også kommet langt... spændt på at se det hele!
      Anne på kanten ... til nye ideer.

      Slet