lørdag den 8. marts 2014

Ambivalens... og alt for mange indfald!!

Jeg er flyttet ind i "Søndagsskolen". 
Og startet på "To'eren" ....
Og så blev den lagt til side.... for den er til TV, Ture og strikkeklub; altså, når man ikke vil kigge på mønstre hele tiden.

Mens Søndagsskolen lå til tørre, startede jeg på "Navneklud'en".

Jeg fandt noget garn, købt i december hos Garnudsalg. Tyndt, blødt, lækkert. Jeg måtte ind på hjemmesiden for at se, hvad det var, jeg havde købt!
Super Geelong... noget med Cashmere i... Og det føles også lige så luksuriøst.
Det er så blødt i hænderne. 

Jeg tror, det er fint til "Navnekluden", som ikke skal råbe så højt, som de andre sjaler.
Men tanken om en poncho har jo længe ligget og pirret....Så jeg kastede mig over en cone med Charcoal fra Holst garn og en Flødeskum fra Garnudsalg.
Jeg har regnet og tegnet og nu slog jeg op ...
Nu er jeg igang og vil strikke ned over skulderpartiet, så jeg kan se, om mine beregninger klarer virkeligheden!

Går det godt, fortsætter jeg helt ned... 

Så må vi jo se, hvad der bliver færdigt først.....!


Nåh... ja...
Og så har vi været ude og føjte!

Manden fik en billet til middag og film i Apollon, Struer, fra Donorkorpset; sidste gave, da han er faldet for aldersgrænsen.

Så vi har været ude og spise!


Jeg fik Kyllingburger og



                              Erik en Steak med tilbehør...

Og vi blev godt MÆTTE!


Filmen ... Det var Monumenternes mænd.
Underholdende film med en politisk morale.
Bortset fra filmiske ukorrektheder syntes vi begge, det var en god film.









6 kommentarer:

  1. Hej Anne
    Jeg har lige fundet din blog og har læst og læst og læst ... din særdeles velskrevne og interessante blog.
    Du strikker, du syr patchwork og du kan åbenbart lide England/London - en kvinde efter mit hjerte - du har lige 'scoret' en ny, fast læser, og jeg har fluks linket til dig på min egen blog, så jeg hurtigt kan finde over til dig :-)
    Jeg kan jo i sagens natur ikke kommentere på alle dine gamle indlæg, men jeg har beundret en masse af dine arbejder - især dine fantastiske sjaler ... du er godt nok dygtig til alt med de pinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ellen. Blogland er stort! Og det er tilfældigheder, der fører mig til diverse blogs.
      Tak for rosen. Jeg vil lige returnere den. Du har da en aktiv blog, med skønne fotos mm.
      Du er på wordpress... hvad er forskellen på den og blogspot??? Fordele???
      Ja, jeg holder meget af London, har besøgt byen næsten hvert siden 2007 sammen med vores datter.... næste tur i Maj... og vi glæder os!
      Bloghilsner. Anne.

      Slet
  2. Forskellen rent teknisk ved jeg ikke noget om, men blandt de blogge jeg læste inden jeg selv gik i gang, var de fra WP dem jeg bedst syntes om rent layoutmæssigt (sorry ... ;-). Bl.a. kunne jeg godt lide, at WP havde en to-spaltet skabelon, så der var mere plads til tekst.
    Jeg har elsket England (og London) siden jeg var 16 og har efterhånden ikke tal på antal ture til London ... hvis I får tid og ikke har været der før (og kan lide naturen), kan jeg anbefale en tur til London Wetlands. God tur, når I når så langt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg er på blogspot, fordi jeg fik hjælp af en venlig sjæl! Layout mm må så være som det er foreløbig...
      Vi skriver lige Wetlands på listen over muligheder...vi har efterhånden set de museer osv der interesserer os. Vi skriver altid en liste med muligheder, så skal vi ikke først finde på, når vi er derovre. Så får vejret og dagsformen lov at bestemme fra listen!
      Gode ideer modtages gerne! Lokalkendte kender steder, der ikke står i Rejseguiderne!
      Rejsedrømme. Anne

      Slet
  3. Det er da nogle vidunderlige projekter du er i gang med.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja.... bare det ikke var så svært at vælge.... strikkeglæden er jo stor, men døgnet har for få timer!
      Strikkehilsner. Anne

      Slet