fredag den 2. maj 2014

Højskoleaften på Castberggård

På en smuk 1. maj kørte manden og jeg til Castberggård, - igen.
Sidst vi besøgte stedet, var til højskoleaften med "Bonderøven".
Denne gang var foredragsholderen Richard Østerballe (RØ) fra Givskud Zoo (Løveparken).



Ja.... først skulle vi jo lige spise...

Som altid lækker buffet.
Så det blev til flere ture forbi fadene!
Efter desserten var der tid til at strække ben mm.


Foredraget blev holdt i auditoriet.




Der blev tid til en snak med de fremmødte.






Teknikken blev lige kontrolleret.




19.30 præsenterede forstander Erik Kristensen aftenens gæst...


(Venstre skærm er til skrivetolkene, højre er fotos fra RØ, og de to piger er hhv. TSK og tegnsprogstolk)


Og så gik RØ igang med at fortælle....
Han skulle lige vænne sig til at have en smuk pige på hver side...!


Tolkene fik dog hurtigt travlt. Også skrivetolkene måtte rubbe neglene...

Der blev fortalt om ZOO og grundlaget for arbejdet med både dyr og gæster.

Det store engagement i at formidle viden.
Det verdensomspændende projekt omkring bevaring af truede dyr.
Det spændende og givende arbejde med forskning.
Alt ledsaget af slides, fotos og filmstumper.

Det blev en spændende aften med indhold leveret af en vidende og munter fortæller.

Der er flere arrangementer på Castberggård. Bl.a. kommer Nils Malmros og Kristine Feldthaus....
De har lige haft en "Herrego' aften" og før det en aften "kun for piger"... Så tilbuddene ar alsidige.
Højskoleaftener er for alle. Man behøver ikke at være hørehæmmet/døv for at deltage!
Jeg kan kun anbefale, at man lige kigger på deres hjemmeside... der kunne jo være noget for dig!

6 kommentarer:

  1. Jeg var kommet godt bagud med bloglæsning, men har nu fået læst alle dine indlæg om Københavnerturen som I har fået udnyttet godt, og også nåede et lille møde med Ellen.
    Zoo har vi vist ikke været i siden ungerne var små, og nu er de 31 og 36, men vi har været i dyreparken Knuthenborg et par gange siden. Det er da også en slags zoo ;-)
    Højskoleaftener har vi ikke noget af her i området, men alligevel har vi utrolige mange tilbud af alt muligt, men jeg må indrømme at jeg vælger det helt fra. I hvert fald så længe jeg er på arbejdsmarkedet, da der ellers bliver endnu mindre tid til alt det andet jeg gerne vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en indholdsrig tur! Knuthenborg har vi ikke besøgt siden.... vores børn var små! Det var vist ret nyetableret som dyrepark. Erik havde tidigere besøgt parken som blomsterpark og savnede de store rhododendron mm.
      Baggrunden for vores ture er jo at vi nyde at være "arbejdsfrie". At vi kan køre, når "solen skinner". Når man er i arbejde, må der nødvendigvis prioriteres!

      Slet
  2. Hehe, han blev måske helt skeløjet af at stå med en smuk pige på hver side? :-)
    Det lyder interessant - det er altid en fornøjelse at lytte til folk, der går op i, hvad det end måtte være, de beskæftiger sig med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke skeløjet, men det var en ny oplevelse for ham med alle de kommunikative hensyn, der skulle køre samtidig!
      Jeg kan godt lide at høre en god fortæller. Det er berigende, næsten uanset emnet.
      Giver stof til eftertanke og udvider ens horisont.... og der skader jo ikke!

      Slet
  3. Svar
    1. Det var en god oplevelse. En god og livlig fortæller er værd at køre efter... og så har de et godt køkken på Castberggård!

      Slet