lørdag den 24. maj 2014

London .....Ankomst og indkvartering

Jeg havde kun min mobilos med... så bloggen måtte vente....

Udstyret med fyldt kuffert og ny rygsæk var vi klar til at indtage LONDON!
Afgang fra Ålborg ...

Overblik over både Ålborg og Nørre Sundby.

Over skyerne gik det blå ud i et!
Jeg blev ganske fascineret af den blå farvetones spændvidde!


Det blev en lidt skrumlet flyvetur, trods det gode vejr.

Vel nede på landjorden gik vi igennem en næsten tom Gatwick lufthavn. Det var underligt!
Med Gatwick Expressen ind til Victoria. Her var masser af mennesker. 
Og så med en omvej i undergrunden pga. renoveringsarbejder. 
Heldigvis ligger både Queensway og Bayswater med hver deres linjer i nærheden af hotellet. Så der er altid en, næsten, direkte forbindelse... når altså stationerne ikke lukker helt af! Men det var træls, at skulle slæve kufferterne op og ned af trapper, når vi havde regnet med en direkte forbindelse!





Indkvartering på Hotel Grand Plaza

Værelse på 5. sal. Det er de allerøverste vinduer ude på hjørnet!
Heldigvis er der Elevator! 
Og vinduerne kan åbnes, så kan vi få lidt luft ind. 
Det var nemlig varmt i London... 25 grader. 



Vi gik ind gennem en smal gang med dør til soveværelset til højre og stue til venstre....



Her er soveværelset, 
med skab, kommode og et lille sengebord.... 




helt ovre i det fjerneste hjørne.....

Det blev flyttet hen ved siden af kommoden og så kunne vi flytte sengene fra hinanden.




Hjørnet, man kan ane, er kanten i af det lille badeværelse... Badekar som sædvanligt, dog med en god Hansgrohe håndbruser... toilet og håndvask...
Stuen med pænt køkken og et spisebord.

Vi har mad med hjemmefra! Kan ikke leve med det bløde britiske brød... Så noget Rågi knækbrød holder maven i gang!
Og så er der plads til souvenirs på hjemturen!

og her er også en sofa med bord.... Meget behageligt.


Da vi havde handlet ind i Local Sainsburys stod Gitte for aftensmaden....
Pasta, Spaghettisovs med kylling og spidskålssalat.



Så kunne vi sætte os og se Tv og drikke aftenkaffe.
Her er forresten TV i både stue og soveværelse! 

10 kommentarer:

  1. Næh - man kan se mit hus på luftfotoet ;oD - rigtig god fornøjelse i London. Det er sådan en fed by. Hvis du kigger ind på Stine Hoelgårds blog kan du få tips til garnforretninger etc. Der skulle være nogen lækre af slagsen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih... så ville jeg da have vinket til dig!
      Jeg har besøgt et par garn shops i London og ikke været imponeret... Jeg er jo godt vant i Gug!

      Slet
  2. Fed luksus - en hel lejlighed. Det har jeg aldrig prøvet i London, for de har ikke de spændende markeder at handle på, så vi vil hellere benytte os af nogle af de mange, mange restauranter i byen. Vi har nu heller aldrig taget mad med hjemmefra - det er jo en del af det at rejse at smage nye ting - synes vi altså - men du er ikke den første jeg har hørt, der ikke kan leve uden dansk rugbrød :-)
    I var simpelthen vare så heldige med vejret!
    Kan du virkelig tage på ferie uden dit lille Lumix?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi blev også mega overraskede over at få sådan en luksuslejlighed.... Vi nød det!
      Vi savner fiberrig kost ...har spist ude de andre år og synes engelsk mad er "blød", masser af kød og meget lidt grønt! Vi var inde i Oriental Market på Queensway, men fortsatte til Sainsburys for der kunne vi da genkende varerne!
      Ja, vi var usandsynligt heldige med vejret!
      Og NEJ, jeg tog ikke af sted uden Lumix.
      Jeg tog bare ikke iPad eller bærbar med... derfor kommer ferien på bloggen med forsinkelse!

      Slet
  3. Normalt kan jeg godt stave til 'bare' ... øv for tykke fingre :-(

    SvarSlet
  4. Fin stor lejlighed, måske med undtagelse af badet? Personligt ville vi ønske, at vi ikke skal stå i et badekar og tage brusebad, men sådan er det vist desværre i alle lejligheder rundt omkring, når vi holder ferie udenfor Danmarks grænser.
    Det eneste 'føde' vi har med hjemmefra er lidt kaffebønner, selvom jeg heller ikke er til blødt og hvidt brød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, herhjemme fjernede vi vist alle badekarrene efter energikrisen i '73! Jeg føler mig så akavet med det kravleri i og ud af badekarret... eller lidt bange for at glide!
      Vi startede med at tage knækbrød med sidste år... Efter mange forsøg på forskellige hoteller med Continental Breakfast .... toast, toast og mere toast brød!
      Vi savner i den grad den morgenbuffet vi oplevede i Berlin!

      Slet
  5. flot billede af himmelen! glæder mig til at se om du finder nogle garnforretninger....
    og så er jeg ikke så lidt misundelig på dig at du kan tage på ferie med din datter - nyd det, nyd det, nyd det! kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke fantastiske farver på himlen?
      Jeg har ikke besøgt garnforretninger.... men meget andet!
      Og du kan tro jeg nyder at kunne tage på tur med vores datter. Vi har været afsted til London og København (vi holder mest af London!) I 2006 var vi tre generationer; mormor (82), Mig og Gitte! Det var en fantstisk oplevelse at være sammen på den måde.

      Slet