tirsdag den 27. maj 2014

London. Hornimans Museum and Gardens samt Natural History Museum...

Vi fandt stedet i Turen går til.....
Det tog 1,5 time at køre ude til Forest Hill, hvor Hornimans Museum and Gardens ligger. 


Det er en sjov blanding af British Museum, V&A og Natural History Museum. 
Men i en overskuelig størrelse. 

Der var rigtig mange skolebørn, flest små. 
Godt jeg havde mine hørebøffer på! 

Men så var det også sjovt at betragte deres tur gennem udstillingerne.
De havde opgaver, der skulle løses under vejs..



Der er en stor hal med naturhistorisk indhold og på rundgangen var det sat op i de biologiske inddelinger.

I en anden hal var der øverst en spændende udstilling Whisper of the Stars fotos om livet i de sibiriske stammer. 

Taken by British photographer Bryan Alexander, this exhibition of 40 photographs reveals aspects of the lives of the Chukchi, Dolgan, Even, Khanty, Komi, Nenets, and Nganasan people, showing how they live today in their native communities, their traditional camps, transportation and dress as well as activities such as herding, hunting and fishing.



I gulvniveau var der en Afrikaudstilling.

Og en etnogafisk samling af rariteter.




I kælderen var Akvariet,







Og der var flere bassiner end det lige så ud til....














Jeg har en svaghed for søhesten.....






Der var mange fine miljøer. 



Og andet end fisk...




Det skal jo også vedligeholdes!!!



Til den modsatte side var en stor udstilling med musikinstrumenter.



Jeg kan ikke spille på noget... ikke en gang redekam. 






Men jeg fortrylles af det smukke udseende instrumenterne har. 







Og imponeres over størrelsen!



En særudstilling hed Extremes


Det handlede om overlevelse i ekstreme miljøer. 


En rigtig børneudstilling, hvor de kunne pille, rode og rage og blive klogere.

Den form for udstillinger har jeg beundret briterne for, siden jeg/vi havde ungerne med herovre (i 1991 og 1994) og de fór rundt på Science og Natural History.





Jeg nåede også ud i haverne foran.



Opdelt i medicinsk, plantefarvning, køkkenhave....









Der var travlhed i blomsterne...






Også løgplanterne blev besøgt...




Vi skulle også selv have lidt at spise; satte os på en bænk uden for og spiste vores madpakker. 

Og fik øje på denne Christiania Bike, endda med hjælpemotor(batteri)

Den var en seværdighed for de forbipasserende!




Efter et par timer i museet, kørte vi retur til centrum og gik hen til Natural History Museum

Satte os uden for og fik en kaffe/vand og kage. Det gjorde godt! 




Klar til at gå ind... Gitte fik en multimedieguide og så mødtes vi igen efter 1,5 time. 



Jeg gik ind til Dinosaurer og pattedyr. 
Der var flere rum jeg ikke havde set/kunne huske.

Startede hos de store pattedyr... 



Imponerende hvor store hallerne er og hvor meget de kan få sat op i udstillingen!



Jeg fortsatte hos dinosaurerne.


Hen under loftet, hvor lyset kaster skygger på bygningens mange krummelurer.

Også her er der nok at se på og læse om.





Der er mange teorier om hvorfor dinosaurerne uddøde!

Til sidst nåede jeg ud i den stor forhal.

Og skulle da også prøve panorama foto her...
Og en selfie!
Ellers er der ingen fotos, der kan vise, at jeg har været her!

Kl 17.30 havde vi set nok. 
Gik gennem Hyde Park og hjem.

Aftensmaden skulle heldigvis bare varmes.
Skridttælleren viste 14.760!

12 kommentarer:

  1. Hold da op, hele to museer på en dag og så begge med en rigdom af informationer og seværdige udstillinger. Jeg er imponeret, det havde jeg ikke kunnet klare :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lært at fokusere på det der interesserer mig mest.... Man kan ikke rumme et helt museum, hverken i DK og slet ikke i UK.
      Første gang jeg besøgte London (i øvrigt vores Kobberbryllupstur!) forsøgte vi at se "hele London" på 3 dage... Det kan man ikke! Og siden er det blevet til mange besøg... Og er der små særudstillinger af interesse besøger vi gerne dem.

      Slet
  2. Sikke en spændene beretning. Der kunne jeg også godt få masser af tid til at gå. Cyklen kan jeg også kun sige god for. Jeg har selv en til rådighed af helt samme slags og er umådelig glad for den, ligeledes er mine dagplejebørn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Christianiacyklen må være den smarteste måde at transportere småfolk.... Vi havde en hjemmebygget trailer.... Det var hårdt arbejde, som min mand tog sig af!
      Og tak, det var en spændende dag og Hornimans var turens overraskelse, for vi kendte intet til stedet. Kun det vi havde set på nettet....

      Slet
  3. I har da fået set en del. Hold da op en masse musikinstrumenter. Fløjter i hobetal, tænk at der virkelig er så mange forskellige. Jeg ved der er mange strengeinstrumenter, men jeg tror da fløjterne overgå det. Jeg er opvokset i et hjem med sang og musik. Vi unger spillede på hver vores instrument, og far spillede på flere. I dag er det kun min bror og jeg der har musikinstrumenter i huset. Min bror har til gengæld et bredt udvalg, mens jeg nøjes med et, det mest har stået til pynt de senere år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tiden udnyttes!
      Jeg gik til guitarspil den vinter, jeg var "ung pige i huset". Det var skønt at sidde der og klimpre. Men da jeg ikke kan stemme guitaren selv, pga af min elendige hørelse, solgte jeg guitaren .....
      Jeg var pænt imponeret af mængden/udvalget i instrumenter... Tænk hvor meget vidunderligt musik der kommer ud af dem...
      Jeg holder mig til at komponere strik! Der rækker mine talenter bedre!!!

      Slet
  4. Tænk at det skulle overgå mig at høre/læse om et Londonmuseum, jeg ikke kendte i forvejen!
    Men tak - det er skrevet på to see-listen til engang ved lejlighed - det ser uhyre interessant ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ti-hi... Så fører jeg på points... Hornimans er et sjovt misk-mask af alt muligt sted!
      Vi satte Wetlands, St. Chrisophers Place sammen med Wallace collection på to see-listen. Bond Str. Station var lukket og vi orkede ikke at gå længere.....

      Slet
    2. Jeg har boet indenfor en radius af 10 minutters koersel af Hornimans i de sidste 22 aar og er stadig ikke traet af museet. Jeg forstaar dog ikke hvordan i alverden i kunne faa det til at tage halvanden time at komme dertil. Hvor I London var det I boede?

      Slet
    3. Ja... altså... Vi boede Grand Plaza Bayswater. Tog med Circle Line til South Kensington og skiftede til District Line ud til White Chapel. Med London Overground ud til Forest Hill.
      Og før du griner af os... Vi valgte den transportform, vi kunne finde ud af... Busserne kører "altid" den forkerte vej...

      Slet
  5. Hornimans Museum havde jeg aldrig hørt om - skønt mange ture til London. Så tak for inspirationen - det er altid sjovt at få nye vinkler på byen fra andre der har været der. Naturhistorisk museum er en kæmpe oplevelse :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er inspirerende at læse om andres rejser til London! Der er både gensyn, minder og, som du skriver, nye vinkler.
      Vi prøver at finde et nyt sted, nye udstillinger hver gang. Og denne gang synes vi virkelig vi fik "noget for pengene".
      Naturhistorisk kunne jeg besøge hver gang og alligevel se noget nyt!
      Multimedieguiden, som Gitte lejede var et nyt tiltag. Med både touchscreen med fotos, kort over stedet samt fortællinger om stedet og udstillingernes Highlights.

      Slet