tirsdag den 24. juni 2014

At lære nyt....

Det er spændende at være med til en workshop....
Og jeg skulle til hele 3....


Lørdag formiddag stod Hanne Pjedsted for Strik i flot facon...

Vi er jo ikke skabt over den samme skabelon!

Så at kunne strikke venderækker, så der bliver plads til barmen eller indsnit så taljen fremhæves, er da relevant viden!

Vi kastede os ud i strikke prøver...

40 masker og så ellers indtagninger i midten, med fremhævede masker, med mellemrum osv.


Vi fik vejledning undervejs og den nye viden blev noteret i kompendiet




Og kanterne skulle strikke ret, så prøven ikke rullede sig sammen...

Med passende mellemrum blev der taget ind og ud...


Jo strikkeprøven fik skam talje!




Næste runde var venderækker.

Og venderækker kan laves med flere vendeteknikker...

Og det kan gøre i begge sider sider!

I stedet for at fjerne noget, som ved indsnit i stof, strikkes ekstra rækker mellem "vendingerne" så strikketøjer buler ud = plads til bulerne!


Det er jo egentlig logisk... hvis man sætter streger (=strikket omgang eller pind) ind på et snitmønster ud for indsnit, så bliver der kortere streger ud mod spidsen af indsnittet!
Jeg har i hvert fald fået lyst til at tænke i indsnit og vendinger ...

Hanne fortalte, at hun har skrevet bogen Strik efter papirmønster/Hanne Rasmussen.
Den kan lånes på bibliotekerne, måske skal den bestilles hjem. Eller findes brugt.



Efter alle udfordringer var det godt med en tur på stranden....


Der er en himmel over Samsø....
Og Vorherres diamanter glitrede i havet....

8 kommentarer:

  1. Venderækker eller forkortede rækker, som jeg plejer at kalde det, er en rigtig god og nyttig teknik, som jeg har brugt i en del år efterhånden. Det var vist Hanne Falkenbergs Ballerinamodel, eller også var det hendes Mariager, der lærte mig det.
    Det bruges også i den Maestro, vi talte om den dag du var hos mig. Det giver virkelig mulighed for nogle flotte detaljer i arbejdet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også strikket venderækker hos Falkenberg. Og set strik med venderækker i veste og sjaler. Men ikke tænkt på denne meget snitmønsteragtige anvendelse/placering af vendingerne. Det var i hvert fald en aha-oplevelse for mig!
      Det giver jo spændende muligheder både mht facon , men også at bruge indtagningerne som grafisk pynt.

      Slet
  2. Det lyder som om, du har haft en helt forrygende weekend, Anne :-) Det er altid spændende at lære nyt og Hanne Pjedsted er god at lære af :-) Den med "bulerne", har hun da aldrig fortalt mig ;-) Glæder mig til at se, hvad du har købt - synes jo at jeg et sted læste, at du lod dig friste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn weekend! Og Hanne er inspirerende. Jeg glæder mig til at bruge min nye viden på mit nye garn... for jo, jeg havde et svagt øjeblik! Mere om det senere!!!!

      Slet
  3. Hanne Pjedsted har jeg også stiftet bekendtskab med ved en workshop aften i Grenå i vinter. Hun er en spændende pige med stor viden på det kreative område.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid inspirerende at møde kompetente mennesker. Hun er jo også krumtappen i Seriøst Strik for sjov....

      Slet
  4. Det er altid dejligt med ny viden og inspiration. Det ser ud til I har haft spændende dage .

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så givende, Mona. Jeg blev udfordret, fik afprøvet, lærte nyt! Det gentages gerne!

      Slet