torsdag den 26. juni 2014

Monteringens finesser... og flere AHA oplevelser!

Den tredje og sidste workshop var også hos Hanne Pjedsted.

Om montering...

Det var det, jeg havde lavet hjemmearbejdet til!
Med striber, med åbne og lukkede kanter...

Nu kom de i brug.

Jeg skulle have striberne til at sidde LIGE over for hinanden..

Det kunne jeg ikke, fordi jeg havde strikket lænkekant, som jeg nu har lært!

Man skal strikke knudekant, for så er der to tråde ud til kantmasken... og madrassting syes over to masker... (og jeg har altid tænkt, at den knude kant så sjusket ud! Hmmm!)

Så de øverste striber er en halv maske forskudt...

Ved at sy en halv maske længere inde kunne jeg sy madrassting over to masker og striberne lagde sig nok så nydeligt på række! AHA!


Næste opgave var en lukket og en åben kant...


Sy maskesting og få det til at se pænt ud....


Sæt nålen den rigtige vej ind og ud af maskerne!

På begge sider!! AHA!!
Prøverne med de åbne kanter skulle strikkes sammen...
Det kan også gøres på flere måder!

Den velkendte; strik de to sider ret sammen og luk af efterhånden.

Eller; strik ret ind i forreste maske og strik bagerste maske vrang og træk tråden gennem forreste maske og luk af... det giver en fin ret rille på forsiden... Smart!

Og så kan man sy maskesting...

Hele tre teknikker på en prøve!!! AHA!!!

Vi skulle altså også liiige nå at strikke en kant...
med knaphuller ...
Og slutte med en I-Cord kant!

AHA!!!!
Tre timers koncentreret indspark!

I den anden ende af opholdsstuen havde Bodil Munch travlt med montering af sjaler...

Jeg tror, der også var AHA-oplevelser der...

Jeg har i hvert fald fået inspiration og AHA for alle pengene...

10 kommentarer:

  1. Du har godt nok lært en del på de workshops :-)
    Jeg har også fundet ud af, at lænkekanter er bedst, når det bare er til kanter, der kan ses ... ellers skal man vist holde sig fra dem :-)
    Den der 'blå' metode har jeg længe brugt til skuldersømme - bliver helt sikkert pænest, synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... der var fuld valuta for pengene!!! Jeg nød at suge viden til mig!
      Har altid strikke lænkekanter... Men nu bliver sy-kanterne med knuder... Og synlige kanter med halv I-cord... som vi forresten også lige fik med på kantstrikningen...
      Jeg skal åbenbart have tingene vist, for at kunne "se" det! Maskestingene har altid voldt mig problemer.. Men nu kører det da bare...

      Slet
  2. Hjemvendt fra Helsinki er det sjovt at se billeder og læse om Samsø. Godt jeg havde dig i den anden ende, da min taske var væk.
    Gode illustrative billeder du lægger ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen hjem! Ja, jeg kom lige ud og løbe efter den taske... men uha.. man er da slemt i knibe , når den pludselig er væk... hele ens liv ligger jo i den!
      Og tak... jeg vil gerne fortælle, om den super oplevelse jeg havde på Samsø! Både informativt og socialt.

      Slet
  3. Dejligt at man stadig kan få de der aha oplevelser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh... jeg tror vi altid kan lære mere... og ofte er det de små ting, der har den store effekt på arbejdet! Det er jo helt grundlæggende, det jeg har lært, men jeg glæder mig over det og ser frem til at bruge det.
      Mit monteringsarbejde bliver bare endnu pænere fremover ;-)

      Slet
  4. man må jo sige, at montering både kan højne og ødelægge et strikketøj, så det er brugbar viden! Jeg synes nu nok du kunne montere i forvejen, men jeg vil holde øje og se om jeg kan lære noget....

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo.... jeg kunne sy pænt sammen... men som du kan se skal striber ligger lige... og masker vende rigtigt... og jeg fik forståelse for hvorfor det blev skævt, drejet osv...
      De var de små finessers dag!

      Slet
  5. Hvor fedt. Tit kan monteringen jo være med til at sætte prikken over i'et. Det er så dejligt når nogen deler ud af små fif og tricks.

    Mange hilsner
    Ditte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ditte. Monteringen er nemlig vigtig. Hvis det flaner og rynker ødelægger det jo indtrykket af det store arbejde, der ligger bag projektet. Og selv om jeg har strikket i.... 50 år tror jeg, kan jeg stadig lære nyt... som du kan se af de sidste indlæg! Men det er med til at forny ens strikke vaner og holde en på tæerne med et pænt resultat!
      Strikkeglade hilsner.

      Slet