fredag den 11. juli 2014

Fra husets indre....

Det er simpelthen for varmt for mig!
Det mest nødvendigt fysiske arbejde udføres fra morgenen...
så som fodre fugle og sørge for vand til dem...
og potteplanterne,
let støvsugning mm.

Resten af dagen holder jeg siesta, dybt taknemlig for at jeg ikke skal udenfor.
Jeg sidder stille og sveder!

Tiden bruges til et let strikketøj af noget båndgarn, indkøbt i Netto for længe siden, fundet på bunden af en kasse...
En simpel top down til sommerdage!

Imens jeg planlægger de næste sjaler....

Jeg er fascineret af Caminoen...
Jeg skal ikke til Spanien og vandre.. vi har jo vores egen Hærvej, hvis det skulle være...
Men tanken om bare at gå... og gå.. lade tankerne flyve... finde ro inden i...

Symbolet på, at man har gået turen er Jakobsskallen eller Ibsskallen. Fundet i grave langt tilbage. Jeg så den ved ruinerne af Roskildes første kirke.

Den er så smuk i faconen... Den vil jeg gerne strikke ind i et sjal...
For det, at fordybe sig med sit strikketøj, er også en måde at finde ro... meditere....
Så jeg tegner og "plotter" ind i Excel......

28 kommentarer:

  1. Det vil da se fantastisk ud, beundre virkelig alle dine sjaler :-)

    sommer hilsner fra joan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg håber det bliver godt!

      Slet
  2. er spændt på at se dit design:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaae.... jeg er også spændt... for muslinge idéen har simret i flere år... med flere forsøg...mere om det senere...

      Slet
  3. Har I det virkelig så varmt i DK, I stakler? I må meget gerne blæse de temperaturer lidt i retning af det mere normale, til vi kommer hjem igen, tak :-)
    Kender du Ruth Sørensens Muslingesjal? Det er ret flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøver virkelig på at komme af med varmen.... Dur ikke til tropesommer.
      Jeg har købt Ruths mønster.Det er meget smukt... Mine muslinge forsøg ligger dog længere tilbage... Ofg det er Ibskallen jeg vil have på sjalet... Med de karakteristiske hjørner.

      Slet
  4. Venter spændt på resultatet , jeg gik halvdelen af Caminoen i 2008 i forbindelse med jeg gik på efterløn. I 2011 var det hærvejen fra Viborg til schlesvig , du har ganske ret det er at finde en indre ro som nogen af os kan glemme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søren Kierkegaard gik også... Det må være en helt speciel oplevelse at være på Caminoen, både sted og baggrund. Hærvejen bære hele den hjemlige historie.
      Jeg er i en netværksgruppe, hvor vi har snakket om at den oplevelse ville vi gerne have, når arbejdslivet sluttede... men der er stadig to af os på arbejde. Måske en dag.....

      Slet
  5. Hej Anne
    Den følelse med at forfølge en ide ka jeg godt kende....Glæder mig til at se mere til dit sjal, jeg tænker stadig videre på min ide men der er mange spørgsmål /overvejelser. Og forleden dag var vi i Ikea for at bestille nyt køkken og sælgeren havde også mange spørgsmål /ideer så de ska også bearbejdes, hovedet ka altså ikke rumme så meget og slet ikke i den varme !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle... Du har da fyret godt op!!!! Mon ikke køkkenet skal prioriteres? De gode idéer kommer nu også tit, når man har travlt med noget andet!
      Min idé er i hvert fald godt lagret... Men når jeg nu har et billede af, hvad jeg gerne vil, er der jo ikke andet for end prøve igen... og igen!

      Slet
  6. Når det er godt vejr, kan det godt ærgre mig lidt at jeg skal sidde inde hele dagen, men i disse dage er jeg lige så glad for mit kontojob, som jeg er om vinteren :-) Hernede sydpå viste temperaturen i aftes 36°
    At vandre og cykle er en god anledning til at få tømt hovedet og finde ro, men det kan strikketøjet også, hvis det nærmest kan strikkes i søvne. Spændende med dit nye tegne-strikkeprojekt. Det skal nok blive flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. 10.8.1975 havde vi dansk varmerekord i Holstebro 36,2!! Jeg tror ikke, den er slået endnu? Jeg betakker mig for de varmegrader.... jeg fungerer bedst under 25 grader!
      Der er noget meditativt ved at gå, cykle, strikke.... den gentagne rytme... bare at være...
      Håber mit projekt lykkes... at evnerne rækker til det jeg vil!

      Slet
  7. Hvor er det pudsigt. Jeg skrev forleden om mit strandede sjalsprojekt og det er netop med skaller - en omtegning af Ruth Sørensens muslingesjal, som jeg synes blev for kompliceret i rapporten, når jeg også skulle holde styr på de andre 'sjalsproblemer'. Jeg er spændt på at se hvad du finder på med den smukke Jakobsskal :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tegner og strikker og tænker og... Der er så mange overvejelser undervejs. Er fokus skallen, helheden, farverne, størrelsen... Har nu to udkast; en mindre skal og en i dobbelt størrelse... Begge er smukke... Skal det være let at strikke eller et stort mønster, der kræver lidt opmærksomhed... Jeg har valgt "dovne" rækker mellem skallerne, for at se sjal stå rent frem...Det giver så længere passager med fair isle strik. De første forsøg var tættere. Og virkede rodet!
      Hvordan har du valgt at tegne dit mønster?

      Slet
  8. Hvis du strikker sjalet i rødt og gult, så vil Shell sikkert sponsorere dig! 😜
    Hvad mener du iøvrigt med, at "dovne rækker" giver længere passager af fair islestrik?
    Jeg glæder mig til at læse mere om dit kammuslingesjal.
    God sommer fra Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. He he.. Gad vide om ikke det nærmere er Copyright'et?
      Dovne rækker er omgange uden mønster. For at have fokus på
      muslingerne er der et mellemrum i bundfarven, hvor tråden skal strikkes med... Og det kan give nogle lange pasager med fair isle...hvor man skal være omhyggelig med at tråden bagpå bliver lang nok...Især hvis muslingerne skal være store.
      Så jeg lave forsøg... Og overvejer...
      God sommer til dig, Kristine.

      Slet
    2. Er problemet med de lange passager på de "dovne rækker"? Hvis ja, så kan du strikke med "falsk mønsterfarve" ved at strikke med to tråde af bundfarven. Hvis bundfarven ikke er ensfarvet, så skal den "falske mønsterfarve" skifte farve samtidig bundfarven.
      Hvis problemet med de lange passager ikke er på de "dovne rækker", så se Bodil Munchs video om mønsterstrik med to tråde, som du finder på hendes blog under fanen strikketeknik.
      God fornøjelse..
      Kristine

      Slet
    3. Ja, det er de lange pasager med mønsterfarven... De kan blive op til 60 masker lange. Jeg skal nok få jævnet strikketøjet ud, men en mere uøvet strikker kan få problemer med de lange tråde. Jeg har også strikket en ekstra tråd med på de "dovne" rækker, hvis der er for langt mellem mønsterrapporterne og for at få en mere ensfarvet bundfarve forløb.
      Det kan jo bruges aktivt ift. farvedækning/mætning. Enten en ren linje mellem rapporterne eller en udjævnet ved at strikke en mønstertråd med på hver 2. eller 3. omgang.
      Der er mange overvejelser/valg undervejs i processen frem mod et nyt sjal!
      Strikkehilsner. Anne

      Slet
  9. Hi hi sjov ide ! Prøv det Anne !

    SvarSlet
    Svar
    1. Njah...som jeg skrev til Kristine, som er der snarere risiko for sag om copyright :-SS
      Og så er det heller ikke lige min smag med de farver!

      Slet
  10. Jeg er spændt på hvad du finder på med skallen :o) - og rigtig spændende med alle de nye hærvejsruter herhjemme. Her i Nordjylland er der kommet nogle nye (gamle) ruter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der sker meget på cykel/vandre-fronten. Der er vist gået lidt mode i pilgrimsvandringer. Der er lavet herberg a la Caminoen langs Hærvejen, har jeg læst. Håber det bliver godt besøgt. Jeg tror virkelig, at mange ville have godt af at vandre i en uges tid... Bare stresse af.
      Jeg arbejder med skallen... strikkeprøve to er på pinden... Det værste er næsten at der hele tiden popper nye muligheder op!

      Slet
  11. Uha, jeg er bagefter, men først må jeg lige sige, hvor er dit alfabetsjal blevet flot - sikken et stort arbejde :-) Jeg elsker at vandre og går mange, mange km året rundt, men særligt her i sommerhalvåret. Synes der er så mange fantastiske steder i DK og uendelige muligheder for nye ture, selvom jeg har vandret rigtig mange steder - det er så dejligt :-) Skallen er et forrygende motiv, jeg er spændt på at se, hvad der kommer ud af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne!
      Gåture er da bare den nemmeste form for motion! Det er bare med at vende sig fra pc, strik, hygge, og komme uden for døren...
      Jeg synes, skallen er sådan et smukt motiv.. det har bare drillet mig gennem flere år... Nu tror jeg det lykkes! Det håber jeg....!

      Slet
  12. Vandretur lyder besnærende, dog er jeg bare ikke til primitiv overnatning osv. ... skal helst sove i min egen seng :-) ... men det må være en oplevelse udover det sædvanlige. En veninde kom netop hjem fra Hærvejen i fredags ... turen blev afkortet fordi det simpelthen var for varmt ... og skiltningen for dårlig, så de gik forkert flere gange - de lokale måtte vise vej og var vist efterhånden lidt trætte af, at skulle agere guider :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vil gerne have en god seng uden snorkende medrejsende! Så luksusudgaven med bagagen sendt med bil, hotel og god mad... det kunne virkeligt tiltale mig, men så bliver det vist også temmelig dyrt! I hvert fald i Spanien... men son nævnt, Hærvejen eller en anden af de nyere ruter herhjemme, i (som regel) behageligere temperaturer er en oplagt mulighed.
      Jeg troede godt nok at Hærvejen var så godt skiltet, at det ikke blev nødvendigt at spørge om vej hos de indfødte! Det er da for ringe...

      Slet
  13. Altså Anne, du har lige gjort mig opmærksom på, at jeg har endnu en snoning at vende - øverst i billedet - den fejl havde jeg ikke set før nu!!! Så jeg kan godt forstå, du ikke kan se, jeg har vendt snoningen, for der er endnu en fejlvendt øverst oppe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da godt vi kan holde hinanden i ørerne, Lene.... Den snoning strittede lige ud af skærmen... Jeg undrede mig godt nok... for hjerteknappen sad da et andet sted...
      Du har da også været hurtig til at rette den!!! Flot arbejde!

      Slet