søndag den 20. juli 2014

Uuups'er og hovsa'er og teknikken set fra bagsiden...


Jeg har tegnet flere sjaler op i Excel.

Med muslinger i tre størrelser...
Og forskellige kanter...

Jeg valgte at strikke et sjal op i mellemstørrelsen ..

Havde lige købt garn på tilbud i Garn Garagen
Så Bleached White var på lager
Dertil valgte jeg at genbruge! en Peacock; et optrævlet projekt fra for længe siden!!!!

Og så var det jo bare at komme i gang!

Somme tider går det lidt for hurtigt der ud af...

Uuuups... der var den halv maske...
Så vidt muligt samler jeg dem op.
Jeg har en hæklenål nr. 3 med en god krog, den kan sagtens reparere uuups'er 6-8 rækker nede...
En sjælden gang opstår der en hovsa!

Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg kan strikke en maske uden at få den med!
Men det kunne jeg...

Så det er en del af strikke rytmen at kigge maskerne efter, glatte strikket ud så trådspændingen er jævn,
skanne for strikke/mønster-fejl....
Mange finder starten på sjaler bøvlet...

Det er det jo også.... men det er absolut lettere, hvis man har (laver!) et mønster, der starter lidt oppe.
Så er det bare at strikke frem og tilbage og først samle til rundstrik når mønstret starter...

Her er de første 19 omgange uden mønster= 38 masker da jeg startede på mønstret.
Det er lettere at starte rundstrik med!

Så er der også et større hul, når det skal syes/hækles steeks.

Bagsiden af medaljen ved denne spids er, at den er meget hvid!
Jeg kunne bare have strikket en tråd med på hver 3. pind....

Når der er mange omgange mellem mønsterrækkerne, strikker jeg gerne en mønstertråd med på hver 3 række.

Så kan jeg slappe af et par omgange og de "farvede omgange giver en mere jævn farveintensitet på hele sjalet.

Nu syer jeg nogle tråde ind på bagsiden af spidsen efter at sjalet er klippet op. Så kommer det til at ligne resten!


Som man kan se, snor jeg for hver 3. maske.
Jeg strikker ikke Fair Isle; det falder mig ikke naturligt. Jeg har lært denne metode af min mor... og det sidder på rygraden!
Jeg synes også, at strukturen i det strikkede bliver blødere, ikke så kompakt som med Fair Isle.
På de store flader uden mønster synes jeg også, at jeg får færre "nister" på denne måde...
Men det er nok en smags sag...
Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden!

16 kommentarer:

  1. Hehe, jeg er også smaddergod til både upser og hovsaer, men man lærer at reparere skaderne, heldigvis :-)
    Hvad gør du, hvis ikke du bruger fair isle-teknik? Kan man andet, når man strikke mønster? Hvordan har du trådene på fingeren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, det er da rart, jeg ikke er alene!
      Jeg strikker lige som til Fair Isle... Holder mønstertråden over pegefingeren tættest på strikketøjet og bundfarven over pege- og langefinger yderst på fingeren.
      I stedet for at strikke under og over medløberen omkring en maske gør jeg det fordelt over tre masker. Derfor ser det sådan ud på bagsiden.
      Lidt snørklet at beskrive... hjalp det?

      Slet
  2. Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er imponeret over at du kan tegne alle de forskellige mønstre, og at du gider lave alle de strikkeprøver først. Strikkeprøver hopper jeg over, jeg går lige til sagen, og håber det passer. Det bliver i bedste fald kun EN strikkeprøve, så MÅ den næste passe.

    SvarSlet
    Svar
    1. For det første kan jeg lide at lave mønstre og jeg bliver inspireret af at kunne tegne et helt sjal op, så jeg kan se, hvordan fladen vil fremstå.
      For det andet er strikkeprøver en forebyggelse af fejlslagne projekter.
      Kombineret skulle det sikre at jeg ikke bruger 200 timer (som Seyfarth siger et sjal tager) på at strikke noget der bare ikke er som forventet... og når først sjalet er klippet op er garnet kun til strapudemaj!
      Lige nu strikker jeg med pilopgarn, fordi der lå garn efter et projekt, der ikke gik!
      Så jeg synes dem, der bare strikker uden strikkeprøver og mål er modige... overmodige måske?

      Slet
  4. Uhh jeg glæder mig til at se mere !
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Fortsættelse følger... selvom det går langsomt i denne varme...
      Kh.

      Slet
  5. Når jeg strikker med en mørk mønstertråd, og snor den for hver 3-4 maske, synes man kan se en prik på forsiden. Det synes jeg ikke, man kan se på dit. Er der en speciel teknik, eller Skifter du med bundfarven foran og bagfra mønstertråden på den pågældende maske?
    Det er godt nok spændende, det du laver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der bliver også en mørk prik i mit strik. Men den forsvinder, næsten, efter vask.
      Og som jeg skrev, synes jeg mængden af mørke Fair Isle classic, hvor der snoes før og efter en maske/ hver 3.-4 maske.
      Jeg strikker bare over og under medløberen for hver 3. Der er ikke noget hokus pokus!
      Du kan se på billedet at den mørke tråd vender op ad og nedad fordi jeg ikke snor samme vej hele tiden....
      Kald mig bare en doven strikker... Jeg vil helst gøre det så enkelt som muligt...
      Det er håndværk, kunsthåndværk, ikke raketvidenskab, men skaberglæde!

      Slet
    2. Tak for dit svar, Anne! Jeg er ikke nogen "stor" strikker, men jeg øver!!

      Slet
  6. Det ser meget, meget spændende ud. Kan da næsten ikke vente på at se resultatet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... men det bliver du jo nødt til....
      Selvom der kommer indlæg undervejs... så tager ting tid! Somme tider for lang tid....

      Slet
  7. Ja, ja al begyndelse er svær, også når man skal lære at kommentere på blog ;-) Det ser rigtig spændende ud Anne, jeg følger med stor fornøjelse din blog, og glæder mig til at følgende udviklingen med sjalet. Jeg har stadig til gode at finde ud af, hvordan det er du bruger Excel til mønstertegning, men det må vist blive et vinterperioden!

    SvarSlet
  8. Øv - vinterprojekt :-)

    SvarSlet