mandag den 25. august 2014

Plan A blev til Plan Z!

Vi skulle bare pakke det sidste i ro og mag og så trille på rundtur i Sønderjylland....

Kl 6 ringede mor; hun havde det skidt.
Så vi kørte derover. 112 og hun kom ind på Modtagelsen, hvor hun blev observeret og undersøgt og....
Hun fik det heldigvis bedre i løbet af formiddagen og kl 13 blev hun udskrevet.
Vi kunne køre hende hjem igen! Vi havde snakket tryghed og kan du klare dig?
Hun sendte os af sted med et "God tur"!
Hjem og pakket det sidste og nu skulle vi direkte til Gammelbro Camping.
For vi havde jo en aftale med min kusine i Sønderborg kl 18!
Selvfølgelig havnede vi i en mega kø mellem Vejle og Kolding! 3 kvarter senere gled trafikken igen!!
Ind på campingpladsen... Erik klappede CombiCamp'en op og ud, mens jeg fik mig meldt ind på Strikkecamp'en...

Og så afsted til Sønderborg... Vi ankom 19.30!
Der var aftensmad til os: Kong Fiddes Livret (Kong Frederiks livret). Ih hvor det smagte godt.
Til kaffen var der Gode Råd! Mere sønderjysk bliver det næsten ikke...( Hver familie har vist hver sin opskrift på disse retter!)

Vi hyggede og SNAKKEDE. Det var så spændende at høre om sommerens tur til Grønland.
Og så havde hun moskusuld med hjem til mig!
Nu skal jeg havde fundet en idiotsikker opskrift med et smukt hulmønster. Jeg har 100g, så der til et sjal!
Moskusuld rækker 400m/50g. Det er let og BLØDT og varmer helt utroligt.

Kl. 23.30 landede jeg i sengen... og gik ud som et lys!

8 kommentarer:

  1. Ja, de der gamle forældre kan godt spolere ens planer indimellem. Det var vi ude for en del gange med min far, men han holdt godt nok længe alligevel - og det håber jeg også din mor gør.
    Jeg kunne også godt tænke mig at prøve moskusuld, men jeg skal lige vinde i Lotto først! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja.. det er vilkårene, når man får lov at blive gammel... Og hun er jo normalt selvhjulpen i hus og have! Vi håber der er til mange år endnu... Dog helst med et liv hun synes om!
      Jeg har drømt om moskusuld siden vi selv var med i Grønland i 2005... Og når nu chancen var der; greb jeg den og slagtede sparegrisen!

      Slet
  2. Hej
    Jeg er spændt på at høre om dine erfaringer efter undervisningen !
    Sad de pænt ? Rakte hånde op ? Eller hang de i gardinerne ? 😉
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. De var så søde. Og sad pænt... og delte deres viden om teknik med hinanden og mig... fortsættelse følger...

      Slet
  3. Åh, ja de der hurtig-ud-ad-døren opkald har vi fået masser af gennem årene. Jeg har lige haft min mor i telefonen fordi hun nu har fået helvedsild. Heldigvis havde min niece fri, så hun tog sig af det. Nogle gange er det virkelig dejligt at være en mega stor familie, hvor alle yder en indsats. Var jeg enebarn, var jeg væltet omkuld med det serviceniveau vi har for vane at yde i vores store familie.
    Godt der kom gang i lyset igen i dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er enebarn! Og glad for at min mand støtter op om at hjælpe, når mormor har brug for hjælp. Normalt er mor en meget selvhjulpen vendelbo, men når hun bliver utilpas og bange vælter læsset... Og så er det ud af døren!
      Håber hun genvinder selvtilliden og vil med på tur igen. Sidst var vi i Skagen!
      Vejret har været særdeles skiftende herovre... sol og hidsige byger ... igen!

      Slet
  4. Pyh, sikke en start - godt hun er ok igen. Jeg fik penge af min mand til at købe moskusuld sidste år på en messe - og jeg strikkede et sjal - det er 8 gange så varmt som lammeuld (hvordan de så måler det), og det føles næsten 8 gange så blødt. Jeg elsker mit! Det kommer du også til..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en træls start på weekenden.
      Jeg glæder mig så meget til at strikke med det lækre moskusuld... Jeg er bare en klovn til lace eller hulmønstret, så jeg vil have fundet en god opskrift inden jeg kaster mig over det!!

      Slet