mandag den 25. august 2014

Søndag med flere udfordringer....

Det meget skiftende vejrlig var en af udfordringerne!

Så vi var meget spændte på, om vi fik pakket teltvognen sammen i tør tilstand!
I et ophold mellem bygerne havde jeg denne skønne regnbue uden for undervisningslokalet.


Jeg stod klar til at snakke om, hvordan jeg lægger et mønster ind i Excel.
I dag var der 4 kursister. Vi startede med det tekniske og efterhånden arbejdede de med deres egne ideer og planer for projekter....
Et sjal med en blomst tegnet op på ternet papir. Den skulle redigeres for at få den rette facon; for strik er rektangulært, ikke kvadratisk. Hun nåede at sætte flere roser ind i en sjalsskabelon.....
En plan om et tæppe. Det var et større projekt, der ville kræve flere arbejdsgange med enkeltmotiver og tilpasning. Igen fik vi snakket om Excels muligheder OG umuligheder!
Kursisten delte sin viden om at lægge over i Paint, spejlvende, copy-paste mm. Og alle de mange muligheder vi afprøvede var gode hver for sig, men vi kunne ikke få det til at "snakke sammen", så man kunne arbejde videre med mønster indtegning. Der er kun den hårde vej... ind til videre....
Det var en spændende formiddag... igen lærte jeg også noget mere undervejs...



Ved siden af Infoteltet var en stor hal med udstilling og salgstande.

Her var livlig trafik i pauserne!

Om eftermiddagen fik jeg nye udfordringer som kursist hos Irene Birk, der viste forskellige muligheder for at lave en smuk start og afslutning på strikketøjet.

Med strikkeprøver i kasser, så vi kunne se hvordan resultaterne skulle være, guidede hun os igennem flere strikketekniske udfordringer!

Vi var en flok meget koncentrerede damer!

Italiensk opslagning... det giver en smuk kant.
Den vil jeg bruge ved ærmekanter mm.

Italiensk aflukning ... det gav problemer!
Jeg kunne simpelthen ikke se systemet i det.
Heldigvis har Irene den bedste Hjemmeside, med video af fremgangsmåden...
For kanten er pæn og perfekt på en krave.

16.30 kunne jeg ikke rumme mere.

Tænk det var tørvejr...
Og teltvognen kunne lukkes sammen i tør tilstand!
Den blev sat på jydekrogen og vi trillede hjemad. Landede ved 20- tiden.
Pakkede ud.
Og satte os med kaffe og en fjernbetjening til TV!
Sikke en weekend... på godt og ondt!

8 kommentarer:

  1. Det var da en smuk optakt til dit kursus! Og det lyder alt i alt som om du har haft en udbytterig weekend - både hvad angår ind- og 'udlæring'. Er du frisk på at gøre det igen?Håber stadig din mor har det godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en "indbringende" weekend. Jeg synes workshops gik godt. Og har da mod på at prøve igen ved lejlighed.
      Tak, mor har det ok. Jeg var chauffør for hende i dag, hun turde ikke tage bussen. Kræfterne er ikke så store endnu. Men hun lyder mere som sig selv igen, heldigvis. Hun er vigtig for os alle!

      Slet
  2. Det er ikke sådan bare lige ... men sjovt at arbejde med, vil jeg tro.
    Hvor rektangulært er det? Forhold 2:3? Har du et mål for det? Jeg kunne jo bare selv tælle, men det er meget nemmere, hvis du har gjort det for mig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smarte er jo, at man tilpasser sit mønsterark efter den strikkefasthed, man har i det planlagte garn... Det kan være strikkefasthed 25x30... 15x20... 16x32...
      Pil det ned til en brøk; 5:6, 3:4, 2:3... Og så kan du gange dem op til et pixeltal=ternstørrelse i excel, hvor du kan se, hvad du laver! Min tern hedder 10 x12.

      Slet
  3. Åh, ja den italienske aflukning, som jeg fik afprøvet på "Adam", og som jeg var meget stolt af. Det var svært ind til jeg lærte remsen efter at have set videoen og sat på pause adskillige gange. En meget langsommelig måde at lukke af på. Men hvor giver det en flot finish. Det ser hyggeligt ud på "campen" - og beriget bliver man vist altid på den ene eller anden måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan love dig min hjerne var søndagstræt, da jeg kæmpede med den aflukning! Men den skal afprøves igen. For jeg blev begejstret for den smukke kant, både som start og slut!
      Ja, når man kommer med et åbent sind, får man meget med hjem! Og jeg lærte også meget af at undervise.

      Slet
  4. Ja man må være træt efter sådan en weekend - men på den gode måde :)
    Og det er altid dejligt at lære nyt, som kan bruges efterfølgende.
    Godt i fik pakket sammen i tørvejr

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er den der "fyldt til randen af indtryk"... Kombineret med spændingen ved at debutere som underviser... Alle de små grå har været på overarbejde-træt!
      Vi var særdeles heldige med en tør teltvogn!!!

      Slet