onsdag den 3. september 2014

Lav batteristand og sinuskurver...

Somme tider kører livet i slæbegear! 
For der skal betales for festen!

Og så er jeg ikke "social". 
Jeg får ikke skrevet kommentarer rundt i blogland ... 
Jeg får ikke skrevet på bloggen...
Jeg glemmer at ressourcerne er blevet mindre...
Jeg tænker som mit "gamle jeg" og lægger planer ...
Og lever, som var alt ved det gamle...
Det er det ikke!
Men der er ikke nogen advarselslamper for lav batteristand!
Så når der går godt, nyder jeg livet, fylder jeg dagen med gode oplevelser...
For jeg ved jo godt, at på et tidspunkt er der ikke mere krudt på batteriet!
Jeg ved bare ikke, hvornår...
Det kommer umotiveret! Tro mig. Jeg har ført kalendere i flere år for at finde en sammenhæng mellem plusdage og minus dage... for så var der da noget jeg selv kunne styre... men det kommer både i regn og sol!
Meniere og tinnitus flytter ind. Hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer, kvalme....alt bliver uoverkommeligt!

Jeg mindes et foredrag med Chris McDonald, hvor han fortalte om, at livet er en Sinuskurve.
"Man kan ændre højden af bølgerne, og man kan ændre deres frekvens. Men man kan ikke ændre, at kurven går op og ned. 
Og hans pointe var: Sådan er livet. En sinuskurve af op- og nedture. Nogle gange er vi midt på kurven, og det går nogenlunde. Nogle gange er vi på bunden. Og nogle gange er vi på toppen. Og når vi er der, så kan vi være nogenlunde sikre på, at det snart vil gå nogenlunde igen. 
Så når det går godt, så husk at lægge mærke til det. Nyd det grundigt. Men væn dig ikke til det. For snart vil det gå nogenlunde igen. Det er livets sinuskurve"

Hvor er det godt, at når bunden er nået, kan det kun gå opad mod lyset igen!
Og så skriver jeg på bloggen og lægger kommentarer rundt i blogland!

16 kommentarer:

  1. Sådan lidt ligesom de biorytmer, der engang var moderne? Jeg tror egentlig, det er godt at glemme egne begrænsninger og satse højt frem for at give op på forhånd, blot man ikke bliver bitter, hvis det ikke går. Jeg har selv haft et par år til at vænne mig til nye tilstande, men overser også, at jeg nogle gange fylder rigeligt på - det kan så kræve nogle langsomme dage bagefter, men pyt, så længe jeg har haft det sjovt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hr heller ikke sat nogle begrænsninger op for mig selv. Men aftaler har det med at komme i klumper... og det var bedst med lidt luft i mellem! Jeg vil bare så gerne det hele... og så kommer begrænsningerne bagefter!

      Slet
  2. Jeg er egentlig ret enig med den anonyme kommentator herover: hellere for mange planer end for få. Hellere blive træt af at lave noget end blive sløv af ikke at lave noget.
    Jeg ved godt, at det er lidt noget andet med dine lidelser end simpel alderdom, men pointen er der nok lidt alligevel, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er stort set enig med jer. Jeg tror også aktiviteterne fremmer mental fleksibilitet. Og at vove sig uden for tryghedszonen. Det giver points på yes you can kontoen.
      Men minus dage er bare i minus! Pointene på kontoen må trække renter til jeg er på vej op igen!
      Jeg skriver helst ikke om de dage, ren ynk. Det er mere en forklaring på, hvorfor der har være pause i bloggen....

      Slet
  3. Godt at høre fra dig trods lavt batterstand.
    Ting tar tid men lige om lidt har du hvilet nok og er klar igen.
    Alle dine kreative ideer ligger bare i dvale og vækkes til live igen ligeså snart du er klar.
    Hu ahh ( i bedste Chris stil og accent! Han er skøn )
    Sender dig gode tanker
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Helle. Ja, jeg er bare utålmodig! Lav batteristand medfører en indre rastløshed og irritation over at køre i slæbegear!
      Men jeg er på vej ... HuAhh... Jeg skal forresten til foredrag med Chris i oktober... om jeg glæder mig?
      Kh Anne

      Slet
  4. Svar
    1. Tak... Rart at vide, at jeg ikke er den eneste!

      Slet
  5. Klogt skrevet, og sandt. Jeg tror så på, at nogle mennesker (dem med ja-hatten) er oppe lidt længere ad gangen; tilgangen til det, der sker i livet, er mere positiv end for dem med nej-hatten. Men livsvilkår spiller også ind - derfor skal man fylde sin hverdag med alt hvad der glæder én.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Bente. Jeg tror også, at mennesker har forskellige startpunkter på deres sinuskurver. Jeg samler på glæder. Alle dem jeg kan have i rygsækken; de kan tages frem og lyse op og bære igennem.....
      Med alderen har prioriteringerne i livet også flyttet sig... der er mindre "bør gøre" og mere "lysr til"!!!!

      Slet
  6. Tak for sidst, det var dejligt at lære noget af dig.Ja det kan være svært at vænne sig til at livet af og til kører i et andet gear, men jeg synes du at du får rigtig meget ud af livet, ser, oplever og gør mange ting. På vej igen....... formoder jeg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, det var dejligt at dele viden.
      Som jeg skrev til Bente; jeg samler på glæder og gode stunder.
      Yes.. on the road again.... Jeg skulle jo gerne over til Kreativ Fritid i Viborg... har kun misset to udstillinger over alle årene. Det er en fornøjelse at se de forskelligartede frembringelser... noget er i ens egen smag, andre udfordrer mine grænser!

      Slet
  7. Der er heller ikke meget ved at samle på andet end gode stunder. Man er jo sin egen lykkes smed, så det gælder om at få det bedste ud af livet, men det lyder det bestemt også som du gør. Det er aldrig sjovt, når man ikke kan det man gerne vil, det kender jeg godt, men her er det mest tiden der ikke slår til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min mor har et lille solur stående; tæl kun de lyse timer! Den indstilling har jeg taget til mig.
      Tiden slår heller ikke til her, når man hiver adskillige dage ud af kalenderen hver måned.
      Så de lyse timer skal udnyttes!!!

      Slet
  8. Kære Anne og alle andre kommentatorer:-) hvor har jeg bare nydt alle disse kloge ord, som har fundet sin vej til din blog.. Vi må bar gi den gas og nyde hver en stund - og vi har travlt, hi hi:-) og uanset hvad der sker og hvor vi er i livet...så skal det nok blive godt igen - når vi vil det:-) fortsat god vind;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lilli. Jeg har også taget alle de varme kommentarer til mig.
      Livet går jo ikke efter en lige streg.... Så vi må sætte farten ned i kurverne og nyde vinden i håret når det går der ud af! Knus.

      Slet