onsdag den 24. december 2014

24. December NU ER DET JUL!!!

Juleaftensdag er sådan en slags travl slap-af dag... Det meste er jo gjort...
Det er de sidste forberedelser der bliver gjort i løbet af dagen...Ind i mellem hygge, håndarbejde, tv...

Om eftermiddagen kirkegang... Jeg holder af de gamle salmer. De rummer minder om andre tider og dem vi ikke har blandt os mere.

Om aftenen samles vi om bordet; mormor, ungerne og os.
Til kamsteg, hvide og brunede kartofler, SOVS, rødkål, sødt og surt.... Sådan som det plejer at være!
Risalamanden har mormor lavet; grøden kogt på gammeldags vis i sengen!
Hun laver ikke så stor en portion mere... maverne kan ikke klare så store portioner...
Men vi ender alligevel altid med en konkurrence om at finde mandlen og skålen med risalamande bliver tømt!
Når bordet er ryddet og Maren tager opvasken, samles vi i udestuen, hvor træet står.
Vi danser ikke omkring juletræet... Der er ikke én af os, der har en tone livet!
Der er stille julemusik på anlægget og vi snakker og hygger os.

Jeg er den mindste nu! Det er blevet min opgave at hente julegaverne frem under træet.
Alle pakkerne fordeles og vi pakker ud en af gangen efter tur...
Så får alle set hvad og fra hvem og snakken går ...
Selvom vi kun er 6 tager det sin tid...
Bagefter gør det godt med kaffe og julekager (fra Bilka)

Til sidst blinker mormor med det ene øje; vil du godt køre mig hjem nu?
Så er der almindeligt opbrud....
Familietaxaen kører en runde
og  juleaften er forbi.....

Jeg ønsker alle en rigtig god og hyggelig jul, både for store og små, ude som hjemme.

GLÆDELIG JUL

16 kommentarer:

  1. Her er der heldigvis også tid til afslapning og nydelse. Vi har aldrig sloges om mandlen, da desserten altid har været portionsanrettet, og mange forskellige måder at udvælge tallerken på. En skål kommer så altid på bordet, så alle kan få den risalamande de kan spise.
    Vores gaveuddeling foregår på samme måde, efter vi nu kun er 4-6 personer, men det kan tage mange timer, at få pakket ud, beundret og snakket lidt imellem.
    Glædelig jul til dig også

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en vis hygge ved sådan en voksen jul med tid til hinanden og maden og...
      Glædelig jul til dig og dine.

      Slet
  2. Smukt juletræstæppe!
    Glædelig jul til dig og dine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, tæppet er fra min patchworkperiode.
      Og i lige måde til dig og dine.

      Slet
  3. Jeg har fulgt din blog et styyke tid uden at kommentere og siger dig nu tak for alle dine bidrag, som jeg har nydt at laese. Glaedelig Jul og Godt Nytaar til dig og dine!
    Inge (fra Skagen, men bosiddende I Californien).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejlig, at du har skrevet, Inge. Alle kommentarer er værdsatte.
      Mange tak for roserne.
      Du er da kommer langt hjemme fra! Som du nok kan se, er Skagen populær her. Jeg boede der i et halvt år som elev i 1972....
      Glædelig jul og godt nytår til dig og dine...her og der.

      Slet
  4. Hehe - her har der også været en trav slap-af dag - herligt udtryk - tak for det. Flæskestegen er i ovnen på langtidsstegning. Når vi kommer derhen af, så skal andebrysterne med i ovnen. Der skal brunede kartofler, rødkål, hvide kartofler - det er der stadig nogen, der vil have - og hjemmegjort ribsgele. Også her skal vi have ris a la mande. Med mandel. En ny tradition fra og med i år, er at vi på skift køber mandelgave. Vores datter lægger ud i år. DET er jo spændende.
    Rigtig glædelg jul til dig og dine. Knus herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mmmmmh... man får jo mundvand af at læse her....
      God idé at skiftes til mandelgaven.
      Rigtig god og hyggelig jul til dig og dine.... helst uden mavepiner!

      Slet
  5. Glædelig jul Anne - så dejligt at der er hygge hos jer!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Glædelig jul til dig og dine, Lone. Du kan tro, vi hygger.

      Slet
  6. Svar
    1. Tak i lige måde. Og velkommen her på bloggen.

      Slet
  7. Glædelig jul... Her stod vi op til snevejr 1. juledag og der ligger endnu et tyndt lag.. Vi havde glemt at koordinere mandelgaven med min søster, så vi havde to.. Vi danser om juletræet selvom ingen af os har en tone i livet. Det plejer at gå meget godt i samme tempo.. Men lige i år sang vi i tre tempi, alt efter hvor hurtigt man ville have gaver... Det lød forfærdeligt, men hvor var det sjovt.. De hurtige sangere måtte pænt vente på at gaverne blev delt ud en efter en..
    Hilsen Maibritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik lige lidt pynte-sne. Det lyser op og giver lyst til at kommeud og gå (en tiltrængt) travetur!
      En munter jul du har haft. Det må virkeligt have lydt...ukoordineret.. med den sang.
      Nå, I deler ud en af gangen... Vi pakker ud en af gangen.. Jeg an godt lide at man kan nå at se og nyde alle gaverne.
      Nu er det snart hverdag igen... men hvor har jeg nydt en dejlig jul.

      Slet
    2. Ha ha Anne vi både delte dem ud en af gangen og pakkede op en af gangen :-) Den sang var meget ukoordineret... Resten gik heldigvis bedre..

      Slet
    3. Med andre ord en lang herlig juleaften... Jeg tror, jeg er glad for at resten af programmet gik bedre end sangen!!!

      Slet