tirsdag den 9. december 2014

9. December. En tur i gågaden og en slags Strikkestatus...

Det er julegaveindkøbstid!
Så jeg trillede til staden og gik tur i gågaden... Helt op til Nørreportcentret...
Her havde jeg udsigt til Holstebro's (stavekontrollen vil have en apostrof her, Ellen) Borgere, som monumentet af Bjørn Nørgård hedder...



Det så nu ikke ud, som det plejer i sten og metal...

De var kommet i julestemning!!!




Nå, jeg fik købt julegaven og kunne køre hjem til en kop varm kaffe...


Jeg har været så strikkerastløs og ubeslutsom...
Derfor kunne jeg lige finde ud af at strikke æbler og pærer!

Jeg havde begyndt på Lefties... njaaah..

Så viklede jeg garn op af de andre bundter...

Og fandt strikkeopskrifter...
Og blev bare endnu mere ubeslutsom!




Brandeblusen er jeg kommet halvvejs med i bærestykket...

Beklager billedkvaliteten...
Det var ligegyldigt, om jeg brugte Sony, Apple eller Lumix, så kunne farverne ikke fanges i det grå Decemberlys...


En strikkeprøve til Slægtningen faldt ikke ud til min tilfredshed...

Og da der stod en cone med ALFA rød og masser af små garn nøgler, blev det i stedet en Marimekko i RØD!

Jeg har jo strikket en i mørk blå (nattehimmel)
Den bor jeg nærmest i hele vinteren...
Det kunne da være sjovt med en "slægtning" i mere festlige farver!
(Helt galt gik fotograferingen her! Den røde er en blød, dyb rød farve irl!)

Nu hygger jeg med kalenderlys og strik i en smuk rød farve... Måske det lykkes at fotografere den en anden dag...

Mit kalenderlys overraskede mig ...

Købt for at have et ekstra i udestuen...
(Kalenderpakkekalenderlyset står på spisebordet!)

Det er hårdt og sprødt og danner kniplingskant!
Det ser da ret godt ud!
Er det ægte stearin, der opfører sig på den måde? Det dufter også helt anderledes end de andre lys!

Jeg ved ikke lige, hvordan jeg får tændt lys, når vi når længere ned!!!

Jeg skulle have været til møde i Seriøst Strik i går aftes... Men det kunne mit hoved ikke klare... Så ØV... jeg måtte blive hjemme! Og natten blev heller ikke god...
Nå... nu kan det da kun gå fremad!

16 kommentarer:

  1. Hvor jeg dog kender det, masser af garn og påbegyndte strikkerier, men ikke noget man lige har lyst til at strikke.
    Din Marimekko ser fantastisk ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marimekko er min redning...
      Jamen, er det ikke frustrerende at sidde der og glo på alt for mange muligheder?
      Jeg mangler en halsedissehalskludetellerandet! Men vælge mønster? Nix...
      Nu får det ligge i posen til det pludseligt "går i hak"...

      Slet
  2. Nogle lys er designet til at have den smukke virkning.
    Hvem kender ikke til de for mange UFOer.
    Jeg har for mange julegaver i gang, håber jeg når dem. De skal være færdige allerede d. 20., fordi det bliver vores "familiejuleaften" i år, fordi børnene drager til hhv. Belgien og Starup til d. 24.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er bare overrasket over at kalenderlyset får den fine kant... har set reklamer for ensfarvede lys...
      De er ikke en gang blevet til UFOer endnu! Kun UBOer (ubesluttede objekter!)
      Det er i grunden lige frustrerende...
      Du har da en stram deadline. Håber der er timer nok i døgnet til at blive færdig. Familien bliver da spredt for alle vinde!

      Slet
  3. Det ser så fint ud dit lys. Det minder om dem vi kalder spindelvævslys. Jeg stoppede dog brat med at bruge dem efter at vores overtændte og stod i lys lue. Så slut med dem. Men smukt ser det ud. Din Marimekko ser skøn ud i de farver og Arvingen kan bestemt godt strikkes i friskere farver end den grålige man ofte ser den i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha... det lyder faretruende... nu skal man jo ikke have levende lys uden opsyn... Men jeg vil da blive væmmeligt forskrækket, hvis den laver det nummer...
      Jeg er spændt på om Marimekko bliver for livlig i fuldt format... men den må nu godt lyse op!
      Og Slægtningen er lagt til side til jeg får en mere livlig farve... Den grå er nemlig ... kedelig!

      Slet
  4. Uha mon ikke alle strikkere bliver ramt af ubeslutsomhed indimellem , det smukke lys tænder du ved at tænde en spaghetti , og jeps den kan brænde og bruges som en forlænget tændstik :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er heldigvis længe i mellem jeg står i denne situation!
      Og så lærte jeg da lige noget nyt.. Spaghetti!!! Meget smart!
      Jeg forestillede mig, at kanten ville blive tynd og knække efterhånden... Vi får se...

      Slet
  5. Det er frygteligt at havne i strikkerastløshed. Hos mig er det som regel Hanne Falkenberg, der skal til ;-) Fantastisk med en Marimekko i rød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja... det er frustrerende! Falkenberg er også dejlig... Hun har lavet nogle søde toppe/bluser, som jeg har kig på... Skal lige have råd!
      Marimekko havde jeg både mønster og garn til... Heldigvis... Jeg nyder den glade røde farve, selvom den ikke er så hidsig som på billedet... Billedet passer bedre med Brandbil. Alfa er en tone mørkere og varmere.

      Slet
  6. Ih! Hvor jeg kender den strikkeubeslutsomhed som jeg også lider af for tiden. Men jeg er sikker på at der kommer noget flot ud af det du har gang i. Her bliver der stadig strikket prøver på Alice Starmore trøje. Jeg har svært ved at komme rigtig i gang. Tror at jeg vil starte med ærmerne som du plejer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da underligt, at man kan blive så vankelmodig, ikk'?
      Problemet med at vælge er nok for mit vedkommende, at der skal være lidt udfordring... men skal halsedissedimsen over hovedet eller vikles, skal mønstret være farver eller teknik, har jeg garn nok til det, hvilke farver har jeg lige lyst til....
      Lyder det bekendt...?
      Min redning blev Marimekko, enkel og uden dikkedarer... Strik derudaf...

      Slet
  7. Du skal huske at slå den engelske stavekontrol fra, Anne :-)
    Der skal selvfølgelig IKKE apostrof i Holstebros ... forstår ikke, hvad den stavekontrol tænker på, hvis du er på den danske!
    Du må have fat i en ekstra lang fyrfadslighter, så du kan få tændt dit lys :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville heller ikke bruge apostrof i Holstebros... men jeg syntes lige du skulle vide at stavekontrollen var uenig med os... og det er den danske stavekontrol!!!
      Jeg har en lang lighter... Men de tynde kanter kan vel ikke blive ved at holde....

      Slet
  8. Hej Anne! Jeg har forsøgt at finde ud af hvad Marimekko strik er???? Jeg er lidt nysgerrig! (Vi mødtes v/Bente Hein`s stand på Brande strikkefestival).
    Jeg beundrer alle dine fine sjaler, jeg har planer om at strikke et, når jeg er lidt mere på bar bund i mine projekter. Go aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa... Marimekko er en poncho designet af Høxbro. Jeg havde mønstret og har siden strikket den i højlandsuld, som jeg synes bedre om.
      Og tak... spændende hvilket sjal du så vælger at strikke.... en gang... Jeg jkender godt det med at noget skal være før man "får lov"!
      Decemberhilsner.

      Slet