lørdag den 29. november 2014

Julemarkedsrundtur....

Vi tog på udflugt i går....
Vejret sagde sol og blæst...Men radioen meldte om glat føre omkring Holstebro, så selvom vi var tidligt oppe, kom vi først af sted kl 9!
Vi kørte mod Tønder, valgte at handle i Syderlygum først... 
Rundt i de sædvanlig butikker og købe julehyggesnolder.... Og æg og smør og dit og dat!

Retur til Tønder og gå en tur i en forblæst og meget kold gågade. Der var julepyntet overalt og på torvet Julehytter med Ting og Sager og varme drikke.
Vi var også lige inde i Det Gamle Apotek... (Jeg har været derinde, den gang det vitterligt var et apotek!)

Jylland på tværs er hurtigt klaret ved grænsen. Vi kørte til Flensborg.
Erik skulle i Bauhaus og kigge værktøj... jeg fulgte bare med!
De havde godt nok meget forskelligt, men ikke lige det han ville have...

Så vi trillede, bogstaveligt talt, ned med centrum i en kø så lang... at det tog en halv time!
Fandt P-huset og gik tur i endnu en forblæst og iskold gågade
Kiggede på julehytterne og de udsmykkede vinduer. 

Passerede forbi Julemarkedet på torvet...




Gik om til Rote Strasse og Wollsucht, for jeg skulle kigge på GARN!





Erik fulgte bare med...



OG der er bedre service hos Wollsucht: P-plads til mænd!





Jeg kunne sagtens finde noget, jeg gerne ville have...

Julemarkedet skulle også besøges...

For lige præcis et år siden var vi her og Erik fandt ud af, at de pølser de sælger, er rigtigt gode!



Det blev til en Bratwurst og en Krakauer...

De holdt hele vejen hjem....

Afbrudt af en kalenderpakkebytteservice i Herning kørte vi ad motorvejen hjem...
TRAFIK fra Flensborg til Vejle!
Så blev længere mellem billygterne resten af vejen...



I dag er erklæret som hviledag!

torsdag den 27. november 2014

At bruge sine bedste ting...

Jeg havde besøg af mine to rejseveninder igår
Og så skal der jo dækkes op...
Vi danskere snakker bedst med mad på bordet... og siden kaffe og kage!
Her er gæsterne gået og der er kun få kager og go'e ra'j tilbage!!

Mormor har bagt go'e ra'j til os... og vi nyder dem.


ENDELIG har jeg fået købt noget tyndt, klart plast som kan beskytte mine duge.
Nu skal mine skønheder op i lyset og nydes.
Jeg har ikke brugt dem, fordi jeg kunne simpelthen ikke udsætte dem for makrelsalat og kaffe og... Vi er nemlig gode til at spilde her hos os!      
Sådan en knipling og hør med hulsøm skal man værne om og og nyde, når muligheden er der!

Den mulighed er der nu!

Og snakken gik skal jeg love for...

Bagefter sad jeg bare og hvilede ørerne...

Og fandt min souvenir fra turen til København frem... Jeg købte jo æbler og pærer hos Sommerfuglen.

Det er sådan noget hyggejulestrik...
Det er vel også på tide....

søndag den 23. november 2014

Lørdag på Lundegård

Fru Hein havde skrevet om Lundegård, da hun skulle udstille på Julemarkedet.

Nysgerrige, som vi er, læste vi om stedet og besluttede at Lundegård Julemarked måtte være en tur værd... DET ER DET!

Stedet er... imponerende!
Når man passerer portbygningen, kommer man ind på en stor gårdsplads.

Stedet og bygningerne har historie tilbage til Ellen Marsvin:
"De enkelte bygninger har dog undergået visse forandringer i tidens løb i form af udskiftninger, omsætninger og ombygninger. Anlægget rummer dog stadig Ellen Marsvins ombyggede stuehus fra omkring år 1600 sydligst i borggården med det overdådige renæssancebindingsværk, hendes pragtfulde renæssancebindingsværkslade fra 1636 og størstedelen af den ældgamle Studestald (Portbygningen).
Dertil kommer Peder Smiths bindingsværksstuehus fra 1702, som udgør den nordligeste del af borggården, og den stråtækte bindingsværksstald som rejstes af Lundegaards Stiftelse i 1832 som erstatning for en tilsvarende på de samme fundamenter."



Stuehuset havde en pudsig "udbygning";
Adgang til...?


I "Garagen" hilste vi på Fru Hein og hendes medhjælper midt i en smuk udstilling af lækkert garn og dejligt strik... De små Brandekjoler er så søde; Str. 18 mdr. er bare nuttet!




Ellen Marsvins Lade er et fantastisk stykke bindingsværk.
Der var tre baner med udstillere under de gamle bjælker.



Men der var bidende koldt derinde...
Udstillerne havde pakket sig godt ind i tykke trøjer og varme støvler; de havde prøvet det før!







I gårdpladsen var der salg af bl.a. træarbejde, pil og flet...




Smukke kurve og dekorative fletninger....




I Kostalden var der fødevareudstilling.
Vi var overraskede over antallet og bredden i produkter.

Alle de æbler var mere, end Erik kunne stå for...
han købte en pose Pigeoner...


Og jeg købe sydesalt hos Hærvejs Salt.





Efter et par timer i førjulestemning trillede vi af sted mod dervarengang og ad Memory Lane for Erik har boet i området Glamsbjerg, Køng.

Han skulle lige gense steder og se, hvad der var sket siden...
Der var sket meget!

Til sidst var vi fyldt af indtryk.. og chaufføren var (pudsigt nok) træt af små snoede veje og trængte til Vestjyske landeveje med plads og udsyn!
Vi kørte hjemad... og så kom regnen!
Hvor har vi været heldige med vejret; overskyet med solstrejf og med godt udsyn til det fynske bakkelandskab.




fredag den 21. november 2014

Brrrr..... RIMTÅGE....

Det var hvidt uden for...





Rimtågen hang lavt over haven...




Alt havde fået blonder!





Haven er dekorativ på en ny måde!







Spindelvæv er blevet til kabler...



Der er et overraskende farvespil bag alt det hvide...


Nogle blade er grønne endnu...






Andre helt brune... og ikke alle er landet på jorden!




Nogle planter er helt glaserede.



Spindelvæv hænger ekstra synlige i morgenlyset...




Der længe til foråret!






Men vi er klar!!!!

torsdag den 20. november 2014

Strikkehygge omkring langbordet...

Onsdag aften samledes vi igen med gang i både strikketøj og snakketøj.

Det er hyggeligt at være sammen om at strikke.
Og snakke om garn, teknik, farver, mønstre, hvor kan man få hvad, sidste nye i blade og dimser og andet tilbehør.....

Møderne i 1. halvår 2015 er planlagt:
21.1.2015 - 18.2.2015  - 18.3.2015 - 15.4.2015 - 20.5.2015...
Så nu kan I få det skrevet ind i kalenderen!!!

mandag den 17. november 2014

Vask af mit strikketøj...

Der er en nærmest religiøs holdning til, hvad uld kan tåle og navnlig ikke tåle....
Jeg gik til Spinding (nej, ikke spinning!) og Plantefarvning den gang det var moderne.. Og ulden bliver jo kogt... Det er utroligt hvad uld kan holde til, så længe det sker gradvist....
I dag kan man læse, at det skal bruges koldt vand, lunkent vand, sæbespåner, hårvask, eddike, balsam... allerhelst bare luftes i tåge... osv... osv.

Jeg strikker mest med Supersoft og Højlandsuld, gerne blandet...
Og vask foregår i vaskemaskine! Program Uldvask, Biotex i den ene skål og Skyllemidel i den anden. Efter vask en grundig centrifugering og så en kort tur i tumbleren!
For til sidst at ligge bredt ud og tørre færdig.

Måske jeg skulle prøve dette råd:
Set på Facebook i "Strik"-gruppen og "Sjaler og tørklæder"
"Jeg har fået et rigtig godt råd!!!!! Af en tidligere garnsælger ...Jeg har ALDRIG kunne holde uld ud! Men nu har jeg lært at vaske det, så jeg kan holde ud af have det på. Du tager en god klat hårshampo og en god klat balsam, blander det i lunken vand og lægger din uld i, drejer/bevæger ulden let! Lader den ligge et par minutter og tager det op og slynger det i maskinen. Ikke noget med at skylle sæbe/balsam ud! Og bagefter er det lækkert blødt, nej ikke fedtet og man kan heller ikke mærke sæberester"

Hvordan vasker I jeres uldtøj??? 

søndag den 16. november 2014

Husk lige...

OBS... Der er igen Strikkehygge på Holstebro Bibliotek, sal 2. Kl 18.30 på onsdag d. 19.11. 2014.



Søndagen blev brugt på en hurtig gåtur ude i strid blæst...

Derefter nød jeg at kigge ud i stedet...
Der var mange gæster i Clausens Fuglerestaurant!



Jeg er blevet færdig med det første ærme...

Har kun pillet op én gang!

Men er ret godt tilfreds med resultatet...
Tror den bliver OK.


Jeg kan godt lide selv at tegne mønstre ind i excel!
Men der er faktisk mange steder man kan hente gratis mønstre til norsk strik:
Viking Garn har lige frigivet alle deres mønstre
Drops har en afd med Norsk strik
Sandnes Garn har lagt mange af deres mønstre ud
Dale Garn har også en samling
Nille en norsk side, med flere typer mønstre

lørdag den 15. november 2014

Nyt faneblad

Strikkekurser i DK 2015....
Jeg har lagt de strikkekurser og messer, jeg har fundet ind i det nye faneblad.
Der foregår rigtigt meget rundt i landet hos lokale strikkeforretninger og aftenskoler, men dem har jeg ikke medtaget.
Skulle nogen kende til spændende arrangementer, vil jeg gerne høre om det!!!



Mens blæsten suser og rumler derude, hygger jeg inden døre med tændte stearinlys og et ærme på pindene...

fredag den 14. november 2014

Kofte strik a la Oleana


Jeg er jo helt vild med Oleanas design...



Det er både materialer OG udformning...
Den måde mønstrene blandes og fordeles op over trøjer og jakker...



Jeg har også beundret projekterne i Koftegruppa på Facebook.
Der strikkes jo helt vildt på kofter i Norge!
Og jeg ved (heldigvis), at jeg får Kofteboken i julegave....
Men det kan jeg jo ikke vente på!

Jeg har ruget på idéerne længe...

Resultatet er inspireret af trøjer, jeg har strikket gennem tiden...


Nu er jeg så spændt på, om det bliver lige så godt, som mit Excel mønster!


torsdag den 13. november 2014

Ny kalender skal tages i brug....

Ja... der er jo ikke så længe til nytår, som der er til jul!!!

Aftaler skal noteres....
Der er de faste møder sammen med de glade strikkere i Holstebro afd. Seriøst Strik - for sjov.

Og strikkehygge på biblioteket.

Næste års Håndarbejdsmesser og strikketilbud skal skrives ind...

I år har jeg prioriteret en tur på højskole i Juli måned.

Jan:
Febr:
Marts: 7.3 Fiberfest i Ry
           13.3. Håndarbejdsmesse i Middelfart
April: 18.4. Kniplemesse i Viborg
Maj:  9.5. Uldfestival i Saltum
        14.5. Quiltefestival i Aulby, der må komme mere info senere...
                 Samme dag er Kunstgården et besøg værd.
Juni:
Juli: 5.-11.7. Kreativ Højskole ved Ribe. Interessant program og en skøn egn!
Aug:
Sept: Kreativ Fritid i Viborg. Første weekend i sept.
Okt: 23.10.  Kreative dage i Fredericia
         24.10. Husflidsfestival i Skjern
Nov:
Dec:
Det er mine valg... indtil videre!
Hvis I kender til andre gode tilbud så sig til....

onsdag den 12. november 2014

November... sidst på dagen....

Jeg gik en tur i  går eftermiddag, som altid med mobilen i lommen!


Jeg skulle over til mor og have en kop kaffe.




Solen var endelig kommet frem.
Det skulle fotograferes....

Solen lyste ned i det gyldne løv...


og på de endnu fasthængende paradisæbler.
Kommer der en flok silkehaler på træk så forsvinder frugten på ingen tid!


Vi fik snakket og hygget og jeg viste mig frem i min Lerwick.
Den blev godkendt!


Da jeg gik hjemad, var solen gået ned bag volde og huse og gav himlen en smuk pastel mellem træerne.





Lyset fra gadelamperne viser vej ad stierne.
Skaber små rum med farve i mørkningen.


Der er en egne stemning i tusmørket...

Lysene  lokker med løfter om ly og varme.

Hjem til strikketøj og hygge.

tirsdag den 11. november 2014

Brande T/RT

Ååååhhhh.... Lerwick er færdig og jeg har ikke tre.. eller flere... projekter på pindene!!!


Det er da godt, jeg har Brandeblusen...

Den kan jeg hygge mig med, mens jeg får nye idéer....
Og jeg strikkede der ude af....

Øøøeehhh ...
Det føles forkert!

Det er fastere i strukturen i den nyeste ende...
Og det fald ikke pænt ude over skuldrene på Gina..


UUUPPPSS! det er også smallere...

POKKERS!

Jeg gider ikke tage baglænsbussen...

Jeg prøver Korrigeringkarussellen! ;-)

Og efter en snak med Bente strikker jeg også en mindre størrelse....
Med ti masker mindre på pindene går det jo endnu hurtigere....

Det er nu ikke målet med dette strikketøj. Det skal nydes og tages med til strikkehyggeaftener ude i byen....

For jeg har jo et sjal og en kofte der skal strikkes herhjemme....

lørdag den 8. november 2014

Lerwick genser... klar til brug!

Men jeg ynkede og plejede mit hovede igår lå Lerwick til tørre...

Den har været sjov at strikke.
Fyldestgørende mønster...


Dejlige farver...
Faktisk syntes jeg mange gange, at det var for meget med de farver...!
De gule og orange er jo ellers ikke ligge mig...



De mange farver er lig med mange ender...


så jeg strikkehæftede eller splejsede undervejs...




Det er lige som med sjalerne:
Det skal ses i sin helhed....


Og en vask får farverne til at "bløde op" og flyde mere harmonisk sammen....


Den er strikket med venderækker i nakken, så den sidder godt hen over skuldrene.


Det er svært at se i det mørke garn,
men er fiks detalje er ribkanten...
Det er *en omgang med to ret og tre vrang, en omgang ret*
Det har en fin virkning.



Jeg er også fascineret af designerens leg med det optiske ...



Banen midt for fremtryller en illusion om slankere linjer inden i trøjen!



Døm selv!!!


Her er den sædvanlige rundtur...
(Se venligst væk fra at bukserne er for store... de andre er til vask!)





Sidelæns

Jeg kan godt lide længden ...
Varmer om den nederste "del" på en kold dag!



Trøjen er blevet tilpas tæt efter vask og jeg er sikker på, at den bliver skøn under jakken til vinter....

Og fronten...

Fakta:
Mønster: Next year in Lerwick af Tori Seierstad, købt på Ravelry
Garn: Højlandsuld,fra Garnudsalg
Der går overraskende lidt af de forskellige farver. 100g af den mørkeste, max 50 af de andre bundfarver og rester af Flødeskum, Gollum, Mandarin, Alfarød, Brun.
Strikket størrelse Large.

Ændringer: Jeg har strikket en ekstra omgang først og sidst i hver rapport, for at få mere dybde i ærmegaber og lidt flere masker. Der er et ret stort spring mellem størrelserne.
Her efter vask og fotos har jeg hæklet en omgang krebsemasker i halskanten; den var lige løs nok.