torsdag den 31. december 2015

Tid til at tage en ny kalender i brug.... Godt nytår til alle.

Årets sidste dag....
Min nye kalender ligger klar...
Der er allerede skrevet aftaler og gode oplevelser ind i den.
Kalenderen er en souvenir fra turen til London i august.
Erik fik en grøn udgave; fra House of Commons!


Strikketøjet er min udgave af Vanjastrikks Adventskalender inde på Facebook.

Jeg havde startet på en i højlandsuld i farverne hvid bund, rødt mønster... men det tiltalte mig ikke!
Så var der tilbud på garn i Bilka. Og jeg valgte så at prøve deres Bumbo Babyuld
Strikkefastheden passede...
Jeg strikkede godt op efter...

Men min trådspænding gik ikke med det elastiske garn...
så... en tur med baglænsbussen ind i det nye år!

Gitte er hjemme. Hun blev hentet igår.
På vej hjem fra arbejde havde hun været så uheldig at vælte med cyklen.
Det kostede skrammer på både selvfølelse og albue og knæ.
Men billigt sluppet... trods alt!

Når man nu ikke kan gå ture, er der god tid til at fordybe sig i patchwork og lade regnbuen vokse yderligere...

Ude ved foderbrættet hygger mejserne sig.
Jeg havde set et billede på Facebook, hvor nogen havde sømmet halve valnødder til er brædt..

Det skulle prøves. Erik sømmede valnødder på foderbrætben og på nogle hasselstammer ovre bag ved.

Der gik vist 15-30 minutter, så var den første fugl igang med at fouragere.

Det kan da kaldes en succes.
De første valnødder er tomme...
(Beklager den forringede billedkvalitet; alt det blæst og regn har sat sig på ruderne!)
Lidt dyrt foder, men sjovt at prøve!

Godt nytår til folk og fæ.
Pas nu godt på jer selv og hinanden derude i aften!

onsdag den 30. december 2015

Julen rinder ud...

Juledekorationen er brugt op...
Den har lyst op og spredt hygge og varme.

Det er mormor, der har kreeret vores dekorationer.
Jeg har også en med et bloklys i.
Den har vi stadig fornøjelse af.

Flere har spurgt til min Svuptikugle...
Den er nok 15-20 år gammel.

Den er lavet af færdigudstansede strimler med en klæbeflade, som vi kom julestof på.


Strimlerne blev lagt ind i hinanden og samlet.
Så blev siderne klemt sammen og svuptivupti - vi sad med en fin kugle.


Lidt søgen viser, at man stadig kan få den type kugler.
Nu hedder de Click ornamenter!
De moderne er med mønstret karton eller hvide og klar til at børn og barnlige sjæle kan farvelægge strimlerne.

Se hele fremgangsmåden hos CC hobby
Vores lokale kreapusher. De har mange spændende ting til kreative hænder.

Fandt også kuglerne hos Husflid-Kbh.

Der er muligvis flere der forhandler svuptikugler!

mandag den 28. december 2015

Futter, sutsko, hjemmesokker, pudser....

Disse uundværlige fodvarmere har mange navne og faconer...
Jeg skrev fremgangmåden til mine ned efterhånden, som jeg strikkede første hold futter... 
For jeg havde kun et par gamle med huller i hælen at strikke efter!!!

FUTTER! Hjemmestøvler. Str. 38-39.
Materialer:
Garn. To tråde supersoft, højlandsuld  e.l. 
Anslået garnforbrug 175-200g
P. 4,5

Slå 58 m op med to tråde på p 4,5.
Strik retstrik…
Strik 16 retriller og tag 4 m ind fordelt på pinden.  = 54m
Efter i alt 20 retriller tages igen 4 m inde fordelt over pinden. = 50 m
Fortsæt i retstrik til der er 32 retriller. Bryd garnet.

Del arbejdet; sæt de yderste 16 m i begge sider på maskeholdere.
Sæt garnet til de midterste 18 m og fortsæt med retstrik.
Efter 27 riller strikkes 2 masker sammen i beg og slut på pinden.
Gentages efter 28. og 29. rille. Bryd garnet.

Nørderi: Tag ind i den ene side så støvlen bliver fodformet!
Husk at spejlvende!!

Strik maskerne fra maskeholderen i højre side, saml 29 m op i siden af overstykket  (1 for hver rille), strik de 12 fra oversiden, saml 29 m op i modsatte side og strik de sidste masker på maskeholderen i venstre side. = 102 m
Strik 8 retriller, læg evt. en tråd til for en tykkere sål efter 6 riller og strik yderligere 2 riller.

Sæt nu markører ind efter 8, 36,14, 36, 8m.
Indtagninger til sålen:
Strik 6m, 2 dr. r sm, flyt markør, 2 r sm, strik 32 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 10m, 2 dr. r sm, fm, 2 r sm, strik 32 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 6m.
Strik ret tilbage.
Strik 5m, 2 dr. r sm, fm, 2 r sm, strik 30 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 8m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 30 m, 2 dr. r sm, f m, 2 r sm, strik 5m.
Strik ret tilbage.
Fortsæt indtagningerne til alle maskerne i midten er strikket. Slut med en pind på vrangsiden.
Vend vrangen ud på støvlen. Læg siderne mod hinanden og strik en maske fra hver pind sammen og luk af fra hælen og ud til tåen.
Bryd garnet.
Sy støvlen sammen og hæft ender.

Vaskes ved 40 grader for at filte støvlen. 

Sæt den evt. på en læst eller sid med den fugtig støvle, så den former sig efter foden.


Højlandsuld filter tættere end supersoft.



De bliver tætte og mere formfaste efter turen i vaskemaskinen!


Værs'go'

Et par fodformede uldne og varme futter...

Et par lag gummi i bunden kan anbefales.
Dels bliver de skridsikre 
Dels øger det slidstyrken betydeligt!

lørdag den 26. december 2015

Det var en dejlig jul!

Juleaften har sine traditioner..
Også hos os!

Gitte, Mormor og jeg er i kirke kl. 14.
En stund for ro, eftertanke, og til at lade følelsen af jul sive ind i sindet til tonerne af Glade Jul.
Ellebæk Kirkes kor synger som engle!

Efter gudstjenesten kører vi mormor hjem og får gaver og risalamande med...
Og risalamande er en meget vigtig del af julemaden!

Mens vi venter på aftenens komme får vi kaffe og morer os over Disneys juleshow.


Så er det bare at hente mormor lige før spisetid!

Næh... kommer du der, lille svigemor....
En gammel vits mellem mor og Erik; en gang sagde hun til ham, at han skulle sætte sig ned, for hun skulle snakke med ham!

Drengene kommer selv kørende...

Mens steg og kartofler bliver færdige, er der tid til en snak...

Gitte skulle vise/afspille en ny salme for mormor; 'Hvad er det, der gør julen til noget særligt!'
Præsten havde talt ud fra flere vers og nu skulle hun høre salmen.

Bordet er dækket.
Maden bringes ind.
Det er tid at gå til bords og ønske hinanden Glædelig jul.
Efter flæskesteg og risalamande og konkurrencen om at få mandlen, forsøge at holde den skjult og alligevel blive afsløret...
er det tid til at give gaver.

Vi pakker en pakke ud af gangen efter hinanden, snakken går og vi hygger os.
Og glæder os, når vi får lige det vi havde ønsket.....
Aftenen slutter med kaffe og småkager og til sidst opbrud, når folk skal hjem.

1. Juledag er slå mave, slappe af, hvile hoveder og maver dag!

Gitte og jeg kom dog ud og gå både juleaften og 1. juledag...

Vi nyder vores julegaver og ser tv, lave håndarbejde...

Jeg havde strikket futter til Gitte.
De blev vasket og formtørret...


Gittes futter fik smurt gummi på bunden, så nu er de skridsikre...

Gitte syede patchwork, hendes regnbue vokser...


2. juledag er der julefrokost.

Vi samles og nyder et godt frokostbord.
Denne gang mødtes vi til frokost, så Gitte kunne komme hjem i god tid og gøre klar til at gå på arbejde.

Efter nogle hyggelige timer var det slut på Julen 2015.


Det har været en dejlig jul!

Jeg glæder mig over samværet, hyggen.
Og nyder mine julegaver.
Her mit fine "strikkede" lyshus.


Det ser så hyggeligt ud med lys i vinduerne.

onsdag den 23. december 2015

23. december... Det er dagen før dagen...

Det er juleaften i morgen!
Juletræstæppet ligger klar i hjørnet af udestuen.

Det er tid at få samlet og monteret juletræet...

Ja, samlet... for vi har et kunstigt juletræ.
Pga allergi er det blevet løsningen på flere års nys og hvæs, når alle var samlet omkring juletræet.

Faktisk er det både nemt og praktisk...

Det tekniskmekaniske samlearbejde er Eriks indsats med juletræet...

Efter jule kan træet pakkes ned i papkassen igen!


Der skal lige pusles lidt for at få det pænt!




Det afsluttende finpudsning og grenfordelingsarbejde er overladt til mig!


Og så kunne jeg hygge mig med at pynte træet...

Finde de smukke juleornamenter frem...
Isbjørnen skal altid hænge øverst...
Vi holde begge så meget af Grønland.

Og flagguirlanderne hænges rund og rundt og rundt....
Gitte har syet 3 guirlander med 24 flag i hver!

Filtkugle og strikkekugle er gaver, som jeg glæder mig over at hænge på træet.

Her sammen med en gammel Svupti-kugle.. fra dengang børnene var små..

Der er gamle kræmmerhuse fra Familie Jornalen. 
Glaskugler. 
Patchwork.

Alt med hver deres betydning i familiens historie.

Lidt glimmer til sidst....



Det er da en skøn udsigt fra strikkehyggekaffepauselænestolen!

Det er juleaften i morgen...

Gitte, Mormor og jeg tager til Julegudstjeneste.
Familien samles til aftenmaden.
Mormor medbringer Risalamande og har puttet en hel mandel i!.

Og så er det tid til at snakke, hygge, spise, få ondt i maven af for meget Risalamande...
Vi samles i udestuen og hygger os med at dele gaver ud, pakke ud, snakke endnu mere...
Og så trænger vi til kaffe!

I ønskes alle en hyggelig jul, lige som I gerne vil have den.

tirsdag den 22. december 2015

22.december... Familiesamling hos Familien Jul-Nissen!


Jeg har hyggestrikket!


Fik færdiggjort Fruen...
Jeg har tilføjet et par blå øjne...


Lille-Nis og Lille-pigen blev også færdige.

Og Familien Jul-Nissen kunne samles til fotografering...

De er strikket i røde farver af både supersoft og højlandsuld. På p 3.
Garnet i Kastaniestriks kit er Jamiesons Spindrift. Det er en anelse tykkere og lidt fastere i strukturen. Der er ingen tvivl om, at det er det optimale til disse projekter..
Men nu kunne jeg jo ikke lide farverne... så...

Nu vil jeg hyggestrikke og lege med farver på mine Vismænd...

mandag den 21. december 2015

21. december... Oprydning, rengøring... med indlagte (strikke)pauser!

Vaskemaskinen kan heldigvis selv arbejde... ligeså tørretumbleren.
Til gengæld er strygejern, støveklud og støvsuger af den håndholdte model!

Jeg har hygget mig med småstrik ind imellem...
Jeg købte jo også Familien Jul og Tre vise mænd, da jeg var i København.
Det så dejligt med den slags rejseminder.
Jeg startede på Familien jul...
På Julefar.
Farverne i kittet er dem til højre i billedet...
Men Undskyld Kastaniestrik...
De farver er altså ikke julerød i min verden!
Så jeg var inde på lageret og rode i kasserne..
Nu bliver Familien Jul julerøde efter min smag.

Julefar kom op i vinduet til alle træerne.

Han er strikket efter samme design som Pyntegran-træerne og alligevel er der nye små finesser undervejs...

Som den sjove runde næse!


Kastaniestrik kan købes hos mange forretninger og på nettet.
Det er bare at Google 'Kastaniestrik'...
og så surfe rundt...


Jeg har også farvekvaler med de Tre vise mænd...
Dels fordi jeg ikke er glad for lilla i større doser...
Dels fordi "mine" vise mænd har forskelligt farvede dragter og en af dem er mørk i huden. Uanset om de nu også hed Caspar, Melchior og Balthazar, er der skabt en tradition og en historie omkring dem...

Så jeg har igen været inde og rode i kasser og fundet frem til tre farverige vise mænd... når jeg en gang kommer så langt....

Den ene bliver violet, en bliver blå og en bliver grøn.

De skal nok blive sjove at strikke...
Og julen varer længe ... siges det!


søndag den 20. december 2015

20. december... Holstebro-Herning-Silkeborg og retur!

En lidt impulsiv udflugt her på 4. søndag i advent...

Jeg får nyhedsbreve fra Eventyr Sport.. og der var gode procenter at spare på en rygsæk, jeg har haft kig på længe...  og Gitte ville gerne med på tur.
Jeg kunne også lige få alle julegaverne med i bilen... så kunne hun bare tage toget hjem d. 23.12.
Hun gav en kop kaffe og vi hyggede os sammen...

Hun viste stolt sit Regnbuetæppe frem...
næsten halvvejs.

Holddaop.. jeg synes, det er flot!
Det er en nydelse bare at kigge farver og forløb.
Og fint håndværk!

Retur til Holstebro.
Nu ville jeg have mit eget foto af vores Juletræ i åen...

Vi tager lige en gentagelse af billedet fra oversvømmelsen
Det var meget vand i åen!!!!


Fint træ!

Godt tøjret...