søndag den 4. januar 2015

Uf... det har jo frosset i nat...

Solen skinnede så lokkende i formiddags...
Så jeg fik støvlerne på!
Planen var en ny rute ud forbi Idrætscenter Vest; et anlæg der en gang lå laaaangt uden for byen!
Allerede da jeg nåede ned til cykelstien bag vores gade, var jeg ved at fortryde... Det var rigtigt lumsk og lusket pletvist glat!!!!
Jeg valgte nu alligevel at gå - forsigtigt - videre.
Og fik en dejlig travetur ud af det.

Med Tvillinge Høje stien ud til Mozartsvej, der er den yderste bykant mod vest.



Området har åbenbart også været beboet i fortiden...




Der har været trafik fra Viborg ude til Vesterhavet.....
Da ungerne var små, var der uendeligt langt ud til julemessen i Idrætscentret!

Der var ingen læ og vinden peb omkring os...

Og på den anden side af vejen var der bar mark!

Nu er det en af de seneste nye bebyggelser i byen.

Nederste højre hjørne på mit rute er ældst.. fra start 70'erne...
Efterhånden blev der bygget udad langs Niels W. Gades vej og i 80'erne byggede man nord efter. I 90'erne krydsede man Beethovensvej og i 00'erne rykkede man så ud efter Idrætscentret.. Sådan i grove træk...
Man kan følge udviklingen i byggestilen!

Nu bygges der syd på ud af byen; ved Halgård.

Holstebro er i øvrigt en meget gå og cykelvenlig by. Her er et veludviklet stisystem, som har medvirket til at gøre byen til Årets By flere gange.
Så når jeg traver i vores område herude, er der altid en smutvej hjem, hvis man skulle få mavepine eller andre uopsættelige problemer!

12 kommentarer:

  1. Ja vores lille villavej var isglat her ved 12-tiden. Men det var nu det eneste sted, hvor der var is.
    Det var da en pæn tur, du gik - næsten 8 km. Også her i Hedensted kan man følge byudviklingen gennem byggestil. Vi bor i 60'er kvarteret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også lusket her, hvor der lå fugtige blade på stierne... de var glatte i skyggerne!
      Ja, det var en god tur. Jeg skal i form til at følges med min veninde, når vi skal til København; hun går så hurtigt!
      Det er lidt sjovt, sådan at tage på "arktitekturstudietur" i sin egen by...

      Slet
  2. Gåture er skønne...og sunde :-) og sjovt at følge udviklingen i ens nærmiljø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, når først man er kommet af sted ligger der jo mange forskelligartede oplevelser, enten natur eller kultur i området!

      Slet
  3. Det var nemlig det smukkeste solskinsvejr, også her, glat var det også, men det var af søle og ælte.
    Mange steder er der bygget så meget at byerne nærmest vokser sammen. Det sker dog næppe her, hvor der bliver længere og længere mellem husene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhh... det er ikke sjovt at glide i smat! Stierne er asfalterede, så der var de nedfaldne blade, der gav en frosset glidebane! Sortestien løber ca. øst-vest, så vinden køler også. Og det er særligt glat i områdt hvor forbindelsen til vores vej løber ud. Vi har alle prøvet at vælte der. Erik fik en ødelagt skulder ud af det!
      Afstanden mellem husene er det et resultat af nedrivninger, hvis de ikke kan sælges?

      Slet
  4. Ja. Kommunerne vil prøve om de kan forskønne områderne ved at nedrive forladte og forfaldne bygninger. De har etableret nogle nedrivningspuljer, hvor nogle krav selvfølgelig skal opfyldes. Desværre er der mange der burde nedrives, som de ikke kan og må gøre af forskellige årsager.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har de også arbejdet på i flere af de små byer her ude i vest.... Men der skal meget til at få en halvtom by til at se levende ud! Flere steder har beboere købt huse for at undgå "forkerte lejere" ... Låsby Svendsens udlejning!

      Slet
  5. Holstebro er en skøn by. Jeg har været der på kursus flere gange . Men du har ret - vejret har været noget køligt. godt nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er jo lidt lokalpatriotisk... Men det er en god by. God handels by, god skoleby. Teater og ballet.....
      Godt nytår til dig.

      Slet
  6. Holddaop, for en lang tur, Anne! Flot. Igen :-)
    Når vi kører igennem ukendte byer, er det meget sjovt at gætte på, hvilket årti kvartererne er fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... Jeg kan sagtens gå 5-7km... Målet er 10-15km... Men jeg er slem til at få vabler når jeg vil gå langt. Hos lægen læste jeg om nogle dobbelt sokker; Wrightsocks.dk Nu har jeg bestilt 2 par. Håber de kan hjælpe!
      Ja, byernes arkitektur kan fortælle historie! Også sjovt at kigge på gamle etatsbygninger; stationer, militær, hospitaler...

      Slet