torsdag den 19. marts 2015

Det vil jeg OGSÅ gerne med til.....

Kender I det... Facebook eller mailbakken informerer om spændende arrangementer , som man SÅ gerne vil se/deltage i!
Jeg synes det lyder så spændende.....Måske andre også gerne vil se/ deltage????? 
Først kom denne: 
Seriøst strik -for sjov åbner en udstilling på Industrimuseet i Horsens d. 22.3.2015...
”Industrimuseet i masker” 
”Seriøs strik…for sjov” har ladet sig inspirere af bygninger, genstande eller materialer på Industrimuseet, og de har brugt vinteren på at fremstille unika strik. Det er blevet til en mangfoldighed i udtryk, materialer og teknikker, som spænder fra dieselmotorens stempler omsat til pulsvarmere over tørklæder med indstrikkede bogstaver til ”Telefonistindens TV-trøje” Industrimuseet i masker kan ses frem til 26. april 2015. Entré 60kr.
Så dukkede denne op: 
StrikkecaféMandag den 23. marts kl. 19-22. Hørvævsmuseet, Nårupvej 30, Glamsbjerg.
Vi får besøg af Vibe Munck fra Spindelvæven. Vibe vil fortælle lidt om hvordan det er at have en lille garnbutik, hvordan hun startede for 11 år siden og om hvad det er det gør hende og hendes butik lidt speciel. Vibe fylder bilen med garner i alverdens farver (hendes garner ligger ofte i ca 80 farver), lidt eksklusive strikkepinde, unikke strikkekit i eget design og også kit og materialer til løbbinding. 
Strikkecafeen koster kr. 35 for gæster og er gratis for medlemmer. Der vil være mulighed for at købe kaffe og the med kage i cafeen.
Jamen altså... der er jo også foredrag om strik tirsdag den 24. marts kl. 19. ved Hanne Pjedsted på Give-egnens Museum:
 " Strik... fra nytte og nøjsomhed til en ny nødvendighed?"
Vi strikker i 2015, selv om det strengt taget, hverken er fornuftigt eller økonomisk nødvendigt.
I billeder og sporadiske nedslag i kulturhistorien forsøger foredraget at finde nogle mulige svar på, hvorfor strik igen er blevet så omfattende og populært.  Hvor kommer teknikken fra, hvordan har den udviklet sig gennem tiden, og hvilke nye ”betydninger” giver det for os at strikke i dag?
Efter foredraget vil der være mulighed for at drøfte, hvorfor vi strikker anno 2015 samt få føjet et par små nye teknikker til sin kunnen, idet vi slutter med en lille mini-strikke-workshop med garn og pinde.
Medbring derfor meget gerne en smule garnrester og strømpepinde, der passer i tykkelsen til garnet.
Pris: 50 kr. inkl. kaffe/te og kage

Uhhhh.... det er svært at vælge!

16 kommentarer:

  1. Hvor har du bare ret Anne, jeg tænkte at når jeg ikke længere var på arbejdsmarkedet, såå. Men som du skriver er der så mange tilbud, kunsten er så at vælge . Jeg vil gerne det hele, men må til at vælge mellem alle de tilbud ser strømmer ind. Hilsen vera

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er slem til at vælge for meget til og for lidt fra... og så pludslig gå ned med flaget! Det er altså en balancegang.
      Jeg må blive bedre til at prioritere.... Jeg øver mig.......

      Slet
  2. Hvorfor ska du vælge ? Det er jo hver sin dag ! Af Stig afsted med dig og hvis jeg var i nærheden ku vi ha fulgtes! Jeg gad godt det hele !

    SvarSlet
    Svar
    1. En ting hver dag bliver for meget... for der ligger jo også ældre aftaler i kalenderen...
      Jeg gad skam også godt følges og deltage i det hele... men jeg skal lære at begrænse mig! Men det er så svært....

      Slet
  3. Det ligner jo en 3-dages tur:)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja... det kunne være herligt... men som sagt... jeg er nødt til at passe på ressourcerne.
      Men der kunne jo være andre, som gerne ville af sted-....

      Slet
  4. Jeg kender det godt, men man er jo desværre nødt til at vælge. Og vælge fra ...
    Jeg kan sagtens se, at det at strikke ikke længere er en økonomisk nødvendighed (snarere tværtimod ...), men at det skulle være ufornuftigt??? Hvorfor det? Det er da ren terapi - i hvert fald for mig, for hvem det ville være yderst ufornuftigt at stoppe med at strikke .-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså træls at stå ved buffeten og skulle tænke i kalorier! Og lige så træls at prioritere gode strikkeoplevelser!
      For strik er blevet en ny nødvendighed for mig. Det er der, jeg stresser ned, slapper af, får ro i sindet. Der jeg får nye kræfter i legen med farver, garner og mønstre. Og genvinder selvtilliden, når jeg lykkes med et projekt.
      Jeg tror slet ikke, jeg kunne tåle at stoppe strikkeriet....

      Slet
  5. Der foregår bare så mange spændende ting rundt omkring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er herligt, som der er kommet gang i strikkeoplevelserne. Jeg har kørt efter patchwork udstilinger gennem årene... det kunne være skønt at se lige så meget strik!

      Slet
  6. Nu fik du igen mig på glatis.
    Jeg vil jo også helst det hele, men vil også være hjemme og hygge mig med manden.... Ikke nemt at vælge.

    SvarSlet
    Svar
    1. ti hi... friste friste... Jamen jeg har samme kvaler. Og behov for en pause mellem turene...
      Lige nu prioriterer jeg Horsens og ferniseringen på søndag. Glamsbjerg er en lange tur... især hjem! Foredrag....?
      Det er altså svært at vælge....


      Slet
  7. Der er mange fristelser. Har du valgt - eller valgt fra mon?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen et helt ta' selv bord!
      Jeg tror jeg må begrænse mig til et besøge Industrimuseet. Jeg vil gerne være med til fernisering... og se resten af museet.

      Slet