tirsdag den 3. marts 2015

Gåtur med kontraster...

Jeg havde gået 50m og så HAGLEDE det bare...
Og det fortsatte de næste 6-700m.
Det blev pludseligt hvidt ....

Så brød solen igennem og skabte skygger på stien...
Pudsig fornemmelse at gå med hagl knasende under skoene, mens solen varmede hovedet!

Det hurtige vejrskifte gav dramatiske skyer..
Set i widescreen kan man rigtigt fornemme kontrasterne...

Jeg fortsatte ind til byen i solskin!
Jeg har mine høreapparater på og fryder mig, når jeg lige kan fange spurvenes ivrige pippen i krattet.
Jeg mødte løbere med ørerne stoppet til med in ear telefoner... Jeg ved godt der er mange gode løbetekniske grunde til at bruge det..
Men på WHOs internationale høredag ville jeg ønske, at folk lige overvejer, hvordan og hvor meget de bruger deres høregrej... For det er ret træls at være nødt til at bruge høregrej senere i livet!


På vejen hjemad fik jeg kig på denne stub i hegnet...
Invasive arter????

Og lidt længe henne opdagede jeg de allerførste Bellis i græsplænen....

Jamen, er det ikke et dejligt syn?

Det er så dejligt at følge forårets komme.

12 kommentarer:

  1. Ja, det har virkelig været kontrasternes dag i dag. Jeg oplevede præcis det samme i dag, da jeg var ude - desværre stod vasketøjet ude til tørre og var fyldt med hagl, da jeg kom hjem.
    Flot og dramatisk vejr :-).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ups... Anne-Mette... Kunne du nøjes med at ryste haglene ud af vsketøjet?
      Det var fascinerende at følge vejrets skiften.

      Slet
  2. Vi har også haft kontrastfyldt himmel, men heldigvis intet nedbør (det manglede da også bare ... )
    Sjovt med stubben og hegnet - og bellis allerede - det må da være ekstraordinært tidligt!
    Foråret er min yndlingsårstid - elsker at se alting komme til live igen; se alting blive grønt og smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan blive helt bjergtaget af at kigge skyer... hele året.. Sommerskyer, haglskyer, tordenskyer....
      Det er da utroligt at se sådan en omgroet/indgroet hegn og det ser jo ud til, at træet nåede en god alder/tykkelse, før det blev fældet.
      Forår er så dejligt. Der komme farver og dufte efter en sort/hvid(grå) vinter. Jeg ved ikke hvornår bellis officielt blomstrer, men jeg nød synet!

      Slet
  3. Når jeg er på arbejde i Stubbekøbibg opdager jeg ikke hvordan vejret er i min arbejdstid, med mindre nogen gør mig opmærksom på det, eller det blæser voldsomt og døren går op af sig selv, som den gjorde flere gange i dag. Jeg kørte afsted i morges hvor solen blændede mig hele vejen derned, og jeg kørte hjem i mørke og masser af regn.
    Jeg elsker musik, men jeg kunne ikke drømme om at udskifte naturens musik med noget andet, når jeg færdes derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du fik også oplevet dagens kontraster!!! Mendet lyder da voldsomt at døren går op.... pga blæst?
      Jeg nyder naturen med alle sanse, nr jeg er ude og gå. Oftest på cykelstierne. Men også der, skal man være opmærksom på trafik. De løbere, der tonser derudaf med indadvendt blik, er da til fare for sig selv om omgivelserne!

      Slet
  4. Glemte at skrive, at vi har haft bellis i plænen hele vinteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. I er da heldige!! Men I bor jo også i "Sydhavet", ikk'?

      Slet
  5. Ja - den her omskiftelighed ligner næsten aprilsvejr.
    Jeg var heldig - var ude at cykle i formiddags - 12 km i solskin. Og gik 5 km senere i .... solskin sammen med Steen. To minutter efter vi kom hjem sneede det igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du var godt nok heldig at komme af sted i det gode vejr!
      Jeg kiggede på skyerne og satsede... det gik også til jeg næsten var hjemme!
      Så var det rart at sidde med en kop te og kigge ud på omskifteligheden. Lidt senere skinnede solen og jeg kunne se dansemyg i lysstrålen!

      Slet
  6. Desværre undlader mange ældre - min far incl. - at bruge "høregrejet" til gene for omgivelserne og et liv i isolation. Måske de næste generationer undgår dette når de er tilvænnet så tidligt ;)
    Jeg bryder mig ikke om at have noget i ørerne, så hørebøfferne kommer kun på hvis jeg har lange samtaler i telefonen og gerne vil strikke samtidig. - Frygter den dag jeg ikke kan høre fuglene synge.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal jeg være social, har jeg også mit høregrej i brug. Men så forventer jeg også, at de hørende tager deres del af arbejdet med at kommunikere...
      Desværre hører man ikke normalt, bare fordi man får høreapparater (selv om flere reklamer påstår noget i den retning!). Baggrundsstøj er dræbende for hørelsen eller rettere forståelsen. Musik mm. sluger simpelthen stemmerne og man kan ikke følge med.
      Det er hårdt arbejde at høre og forstå. Jo før man får sine høreapparater, jo før man genprogrammerer sin hjerne til ny forståelse af lyde, jo større er succesraten.
      Det er så ærgerligt, når mennesker opgiver, fordi "det larmer sådan". Og det gør det; man skal træne hørelsen, så man får det optimale ud af apparaterne.
      Og så skal der forebygges... det er uhyggelige tal der er fremme om høretab hos yngre pga. høj musik.
      Det var så lige min kæphest!!! Håber du kan høre fuglene i mange år endnu....
      Jeg kan bruge mine høreapparater sammen med mobiltelefonen... lidt smart!

      Slet