søndag den 1. marts 2015

Marts.... møgvejr og muligheder!

Det styrtregner nu...

I går var det dejligt vejr og jeg klippede grene med musser/gæslinger.
Hvad kalder i de grå dunede skud på pilegrene?




Og på lune steder var hybenbuskene godt i gang.....

Ved frokosten i dag sad vi og morede os over Flagspætten...

Den havde travlt ved foderbrættet...
Kigge og snuppe en nød...

Over i hasseltræet... hoppe op ad grenen

Jeg har sat et par stiplede linjer så I kan få et indtryk af spættens rundtur!

Og så hakkede den løs, spiste og ned efter næste nød...

Nogle gange hoppede den i bakgear nedad grenen!

Den er altså ret underholdende!






Nå... regnvejr er godt strikkevejr...

I dag fik jeg har lavet forkanterne om på den norske trøje, mor fik før jul.
Kanterne var strikket med en tråd og de var for løse. Nu er de med dobbelt tråd(lige som min egen norske kofte) og denne gang sidder knaphullerne i den rigtige side!!



Mens jeg hyggede mig, tænkte jeg på alle de dejlige muligheder for strikkeinspiration, som Marts byder på....
d.7.3. er der Fiberfest i Ry. Jeg skal til workshop om eftermiddagen hos Hanne Pjedsted/Strik efter papirmønster. Jeg regner med at køre tidligt, så der bliver tid til strik, snak, hygge og kigge på alle de stande, der også er.... Ses vi???
9.3. skal til til undervisning hos Seriøst Strik. Det er jeg rigtig spændt på...
13.-15.3. er der Håndarbejdsmesse i Middelfart. Gitte og jeg skal på tur sammen om om fredagen. Det plejer at være en rigtig hyggelig tøsetur. Hun kigger patchwork og jeg kigger strik...
18.3. er der strikkehygge på biblioteket. Det er altid spændende at mødes og snakke strik + alt andet!
26.3. er der strikke café ide hos Tind..Det falder lige sammen med møde med Netværksgruppen... Måske.... Hvis jeg kan overkomme det...
I marts måned er der udstilling på Giveegnens museum "Fra nødvendighed til overflod" som Hanne Pjedsted også er involveret i. Det er en god udflugt for mor og mig!
Der er da nok at glæde sig til!!!!

16 kommentarer:

  1. Pilen sætter gæslinger, så meget ved jeg da :-)
    Og hold da op en måned med inspiration, kan godt blive helt misundelig. Men som "arbejdsramt" er det mere begrænset hvor meget der kan stoppes i kalenderen. Jeg glæder mig dog til 1. Borderidag på Skals, og så skal jeg flette en hel weekend med mine skønne flettequinder, så herfra er udsigten til marts også go.
    Super godt spottet med den lille fuglekonge.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Gæslinger" kender de fleste vist... Men er det bare jysk eller nordjysk?
      Jeg nyder at være arbejdsfri og kan komme af sted efter 40 år med skiftende vagter!
      Hvornår skal du til Skals? Overvejer en uge næste år!
      Jeg blev så glad for at se den lille "konge".

      Slet
  2. Hvor er det hyggeligt med alle besøgene i haven - flotte billeder.
    Jeg kommer til Ry sammen med Mona og Lene - vi skal bare hygge og strikke, håber vi ses. Jeg kommer traditionen tro også til Middelfart med det er om lørdagen.. Ja det er skønt at komme lidt ud og snuse og få inspiration :-) den norske trøje er skøn både i mønster og farver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder meget af at kigge på naturen og også den i haven!
      Jamen, vi må da kunne mødes i Ry... Og undvære Middelfart-møde...
      De to messer i Marts og oktober giver så mange nye ideer... (som om vi mangler det!) og lejlighed til at kigge garn uden at skulle i 20 forskellige butikker.
      Tak, og nu er trøjen med ordentlige kanter!

      Slet
  3. Vi kalder de dunede knopper for gæslinger. Musser har jeg aldrig fær hørt.
    Ja, sikke et møgvejr, regn og sne, og det valgte jeg at gå en tur i, ganske frivilligt.
    Her er marts måned også fyldt godt op med alverdens gode ting,

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok.. så må "gæslinger" være mere landsdækkende...
      Jeg blev indendøre, min undskyldning var hovedpine, nok pga vejret!
      Dejligt, at du også har en spændende marts i kalenderen.

      Slet
  4. Gæslinger! Musser? Er det jysk?
    Uhh, jeg tror ikke engang, at jeg når håndarbejdsmessen i år :-(
    Vi har ikke været i Sverige siden midt i januar, og skal vi nå det inden for en overskuelig fremtid, bliver det nok henover den pågældende weekend. Desværre, men man (vi) kan ikke nå det hele. Kunne ellers have været hyggeligt at hilse på dig igen. Jeg giver lyd, hvis mine planer ændres ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg kan læse i de forskellige svar kender alle, næsten!, "gæslinger". Så musser må være min sønderjyske halvdel af sproget!
      Selv ikke du kan være mere end et sted af gangen... Og Sverige trænger vist snart til en visit. Og nu hvor al bolighandel er ovre, bliver turen nok mere afslappet og med plads til nydelse.
      Selv om det da ville være hyggeligt at mødes i Middelfart!

      Slet
  5. Sikken dog en fantastisk måned du får :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser i hvert fald frem til en masse dejlige oplevelser!
      Håber du også får en god marts måned....

      Slet
  6. Gæslinger, kender jeg dem som. Musser har jeg aldrig hørt.
    Det er bestemt underholdende at følge med i fuglenes gøren og laden - og så en flagspætte. Jeg har ikke set én, siden jeg boede hjemme hos mine forældre.Der kom en til foderbrættet.

    Sikke da en travl måned, du får dig. Jeg overvejer Middelfart. Det kunne være spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gæslinger er også det jeg kan slå op på Google... men så er det jo godt man kan spørge kusinen... mere om det senere...
      Det er vist ret åbenlyst, at jeg morer mig ekstra hver gang, der er en ny gæst på foderbrættet. Kan jeg så også få et billede, er dagen reddet!
      Middelfart er i hvert fald værd at overveje.... Måske mødes vi?

      Slet
  7. Vi bor på landet, du bor i en by. Vi har næsten ingen fugle i haven, i hvert fald ikke mange, som kommer til fuglebrættet. Nå det passer nok ikke helt, for vi har en del skader, som har reder i træerne, og de holder sikkert småfuglene væk, men det er ærgerligt. Så jeg nyder at se dine byfugle.
    Vi ses på lørdag, jeg har været i Brande idag og det var en rigtig hyggedag med 60 andre kvainder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror skaderne er skadelige! Vores småfugle flygter også, når skaderne dukker op. Der er en rede ovre i de høje træer på volden. Og så er der alle kattene, de har holdt sig væk i vinter, men nu bliver de tilsyneladende lukket ud igen!
      Jeg har nydt billederne på Facebook fra deltagerne.... Det ser bare hyggeligt ud!
      Vi ses lørdag, Glæder mig til en god dag i godt selskab med strikkere og bloggere....

      Slet
  8. Det er så hyggeligt med en flagspætte og jeg ser den også engang imellem i haven :)
    Skønt marts program du har forude - fiberfesten i Ry har jeg tilgode, men jeg satser på en tur til Middelfart i år. Den messe plejer, at være et besøg værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Altid sjovt at kigge fugle!
      Ja marts har mange muligheder... Du må da planlægge efter Fiberfesten næste gang!
      Middelfart er bestemt et besøg værd. Jeg kan godt lide at se forskellige former for håndarbejde.

      Slet