lørdag den 25. april 2015

En eftermiddag i Silkeborg....

Jeg har været til generalforsamling i foreningen Seriøst strik - for sjov.


Og der strikkes....

Det er så inspirerende at møde andre strikkere. Se deres arbejde, høre om deres ideer og måder at tænke strik...


Før generalforsamlingen fortalt Iben Høy om sin tilgang til form og materialer. Nok er hun til maskinstrik, men vejen frem til et resultat kan jo også inspirere håndstrikkere.
Det er sundt at blive udfordret på sin egen vanetænkning.
Der var flere designudformninger, jeg fandt spændende, selvom der også var meget, jeg ikke lige kunne forholde mig til.

Jeg har ikke været med til generalforsamlingen før, så det var spændende at høre, hvor meget der egentlig var sket i 2014 og hvor mange planer, der allerede ligger for 2015.

Og der strikkes videre....


Jeg fik en rigtig sød overraskelse, da Bitten kom med en lille potte med de fineste fyldte anemoner til mig... bare fordi hun kunne lide at læse med på bloggen.

Tusind tak, Bitten. Jeg blev så glad.

Og det blev min mand også da jeg viste dem frem: Ih, så har vi 4 slags anemoner. Herligt!

6 kommentarer:

  1. Det er nemlig godt at blive lidt udfordret - at se at tingene faktisk kan gøres anderledes, end man selv gør.
    Hvor sødt af Bitten at tænke på anemoner til dig. Det er sådan noget, der gør én så glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ens mentale spændstighed har godt af at blive trukket lidt i kanterne... fra "det kan man da ikke" til "det var også en mulighed"!
      Jeg blev helt varm i hjertet. Det var så smukt gjort.

      Slet
  2. Jeg er misundelig på jeres "seriøs strik for sjov" den slags gad jeg godt her i Københavns området.
    Jeg har i morgen meldt mig til "pop-up" strik? Vi har endnu ikke fået atvide hvor vi skal mødes, så det bliver spændende at se hvad det er for noget ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at der er aktiver kvinder som holder foreningen igang! Det er en god forening med en god stemning.
      Men du oplever da også noget...Pop-up-strik... det må jeg høre mere om!

      Slet
  3. Uh, den er jo sådan noget, jeg også kan få tid til, når jeg går på efterløn. Nu er datoen sat. 1. nov.
    - dejligt at få en lille tilkendegivelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh... det bliver så skønt!!! Der er noget at glæde sig til!
      Jeg nyder virkelig de muligheder, der byder sig, nu jeg er uden for arbejdsmarkedet..

      Slet