torsdag den 25. juni 2015

Oslo i sommer, solskin og bare tæer (2)

Ja... Vi har været så heldige med vejret. Lørdag havde vi den smukkeste blå himmel og solskin.

Først et solidt morgenmåltid fra en veludstyret buffet i Frokost-restauranten
Her kan jeg ikke se noget Budget agtigt...


Tre borde: 1 med varmt/ røræg, pølser, ristede kartofler, blødkogte æg...,
1 med koldt/pålæg, surt, sødt, rejeslat, frugtstykker..
og 1 med mælkevarer og drys....

Foruden kaffe, te, juice osv...

Der var rigeligt. Det var frisk og lækkert.
Der blevet suppleret op og ryddet borde konstant.

Det var en god måde at starte dagen på!
Ned til havnefronten...
Vejret er bare smukt!
Vi ventede på båden til Bygdøy...og faldt i snak med tre ældre amerikanere på ferie. Og så var det jo smart at hive Danmarkssjalet op af rygsækken, da de spurgte, hvor vi kom fra!!!
De havde også værdet i Grønland, på østkysten; det var primitivt, men åh, så smukt.
Det var sejlturen til Bygdøy også - Smuk!

Havnefronten fra vandsiden.

Det nye Astrup Fearnley museum med moderne kunst ligger så smukt.

Vi passerede flere lystbåde havne...
Det er jo en skov af master!

Vi gik i land ved Dronningen og travede opad til Norsk Folkemuseum.
Et sted vi har besøgt flere gange.
Også der er sket meget.

De har (også) fået en stor Vistorcentre/ Modtagelse/ Informationsindgang...
og udstillingsbygningerne rundt om gårdspladsen er nyindrettede.


Vi valgte at gå rundt ude mellem de gamle huse først.

Op til Stavkirken.
Et imponerende bygningsværk.
Sikke et træarbejde.




Og guiderne var i Nationaldragter...



Erik kom i snak med pigen...

Sød og lattermild og glad for at fortælle om kirken.




Stavkirken ligger højt oppe,
så vi kunne kigge ned i gården neden for.




Et smukt raftehegn holder styr på både husdyr og besøgende...

I en anden, nyere gård fik jeg en strikkesnak med pigen her.

Hun var ved at forberede strikkepinde til undervisning af nogle børn, der skulle komme på besøg.


På den næste gård fik jeg vist og fortalt om Hardangerfelen.
En speciel violin med underliggende strenge, som giver en helt egen klang.
Violinen var meget smukt forarbejdet. med indlagt træ og perlemor, og ben på skruerne til strengene.


Og så gav hun et nummer:
Springeren, en dans fra egnen.





Længere henne lå en ny afdeling.
Noget lignende Den gamle by i Århus.





Turister...!

Linselus!!!



Inde i et bygningskompleks holdt forskellige kunsthåndværkere til.
Det gav både en snak med en strikkepige og en sølvsmed.


Jeg forelskede mig hovedkuls i en lille sølje.

Den kom med mig hjem!
Jeg glæder mig til at bruge den sammen med mine silketørklæder.




Tilbage ved gårdspladsen gik vi ind og så udstilling om folkelivet, først samisk.


Jeg er så betaget af deres smukt forarbejdede hverdagsudstyr.


I den norske afdeling fik jeg ikke så gode billeder pga. belysningen.


En lille bitte afdeling med strik og tradition kunne det blive til...


Til sidst havde vi set det, vi havde mest interesse for...


Og gik hen til Vikingskibshuset.

Her er Osebergskibet og Gokstadskibet opstillet sammen med mange smukke genstande fra udgravningen.



Det blevet fotograferet både her og der.




Og sådan en selfie med et vikingeskib i baggrunden må da blive et scoop!


Jeg tog også mange billeder, men det var af detaljerne i skibene og de udstillede genstande.



Vikingeskibene er smukke, elegante...



Sikke linjer!





Og her er forklaringen på Styrbord og Bagbord...


Vikingernes håndværksmæssige evner er utrolige...

Der er udskæringer i næsten alt.....





Runerne og Havamål rummer sin egen visdom...

Vi havde holdt "bananpauser" undervejs, men nu var vi efterhånden godt trætte i både fødder og hoveder.

Nede ved Søfartsmuseet fandt vi en café og fik en Rejesandwich og en kop kaffe. 146,00 Nkr!



Men så fik vi også en god udsigt med i prisen!

Vi sad bare der og nød livet.

Til  sidst enedes vi om at gå om til bådebroen og sejle retur til Rådhuspladsen og gå hjem og hvile os.

Jeg havde fået 4 vabler og et træls stort mygstik!






Aftensmaden sørgede Jensens Bøfhus for!

2 x bøf og 2 x cola; 491 Nkr.

10 kommentarer:

  1. Jeg var for en del år siden også i Oslo - og også ude at se Vikingeskibsmuseet og deler din beundring for skibene. Men Folkemuseet har jeg ikke set endnu. Steen og jeg har en Oslotur til gode, så det vil jeg insistere på at se ;-)
    Ja - de norske priser er en oplevelse i sig selv. Det er bare hammerdyrt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folkemuseet er sådan en skøn blanding af Frilandsmuseet og Den gamle by. Det allerbedste er at komme i snak med guiderne rundt omkring i husene.
      Finanserne ... ja, det kræver lige lidt ekstra lommepenge!

      Slet
  2. Sikke et flot vejr til en flot tur!!! Ja, Norge er vanvittig dyrt - det er det også for os som bor her.... Så vi tager til andre land i ferien :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den lørdag var simpelthen toppen! Vi nød bare dagen.
      Nå, da... vi snakkede om I havde højere indkomst... lavere skat... ???
      Jeg forstår udmærket, at nordmænd sejler til Frederikshavn og Hirtshals og vender hjem med tunge tasker!

      Slet
  3. sikke en dejlig tur I får jer der, og han har sin fine Avis tröje på, flot!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har virkelig nydt turen og hinanden. Ja... Du kan tro den bliver brugt... Jeg skal vist belave mig på snart at strikke en trøje mere til ham. Han vil gerne have en, der ikke er så varm!

      Slet
  4. I fik godt nok set og snakket med en masse - en blog er altså god som rejsedagbog, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik rigtigt meget ind på den mentale rejsedagbog. Og så kan bloggen lige hjælpe hukommelsen. Det er en god dagbog og en god måde at få sorteret sine fotos! Jeg har så svært ved at slette, men til en bloggen skal der sorteres med hård hånd!

      Slet
  5. Det er så morro å se hva dere ser på når dere kommer til Norge, som turister.
    Desverre fikk du ikke oppleve Museumsbutikken på Norsk folkemuseum. Den er litt gjemt, men har mange fine garn og håndarbeidskatter :)
    Sist gang jeg var på museet , var en desember, og da var det fullt av salgsboder i gater og torg, med kunsthåndverk man kunne kjøpe, sjokolade, mat OL. Veldig spennende, hadde det baren kle vært så kaldt -11 grader, brrr...
    Håper dere nyter turen deres i Norge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må være lidt pudsigt at læse om turisternes syn på Oslo.
      Jeg kiggede på udvalget i Informationen/modtage/ Billetcentret. Og så var vi rundt i et spændende hus inde i "den gamle by" som vi kalder den. Der var en keramiker, en væver og strikkeafdeling. hvor jeg fik en snak med kvinden i butikken. Om kofter med et vri og koftegruppa , om garn.... Men det var jo hos sølvsmeden jeg brugte penge! Hun var også spændende at snakke med om sølvarbejde og søljer...
      Sådan en julemarkedstur ville jeg gerne opleve... men jeg skal nok have det uldne tøj på!

      Slet