mandag den 13. juli 2015

Ribe Rundtur Reprise!

Jeg kan da ikke undvære mine billeder fra Ribe byrundtur fredag. d. 10.7.2015...
Derfor en reprise!
Måske der kommer andre fotos med denne gang... og en anden tekst...

Vi kørte til Ribe i dobbeltdækkerbus og steg ud på P-pladsen ved vandrerhjemmet.
Det blæste godt og guiden ventede pænt, til vi havde fået lynet jakkerne til!

Det lignede en hel folkevandring på vej mod byen...

Der var mange stop undervejs ...
for der var jo meget at fortælle om!

Her havde Oluf Ring boet...

Det ældste Ribe voksede på på nordsiden af åen ved Vikingernes handelsplads.
Så kom kristendommen og der blev bygget kirke på sydsiden... så der var vand mellem de kristne og asatro.
Efterhånden flytter borgerne over omkring kirken og byen voksede.

Det blev et rigt samfund.
Kongemagt, kirke og købmænd bragte handel og velstand.
Men kongen blev enevældig og flyttede til København...
Byen blev ramt af stormflod og siden pest...
Af de oprindelige 5000 indbyggere var kun 1600 tilbage.
Skibsfarten rykkede til andre byer med bedre havne..

Det endte med armod og elendighed for Ribe.
200 års fattigdom og stilstand...

Det reddede den gamle bymidte.
Før noget gammelt skrammel; i dag værdsat og bevaringsværdigt.

Byen ligger på diger og der er åer/vandløb overalt.

Der er vandmøller ved de store gennemløb, de driver dog ikke noget i dag... drejer bare rundt og fortæller en historie.
Ved møllerne er der også laksetrapper og ålepas.


I brostensbelægningen vidner de mørke sten om byporten.

Den blev revet ned, fordi års aflejringer havde gjort, at man ikke kunne køre et hølæs igennem portåbningen.
Hellere rive ned end grave ud i møget!


Hvis porten er åben.. kan man bare gå ind og kigge...

Baggårdene er en smuk blanding af gammelt og nyt...
Og roser der dufter...

Grundene langs hovedgaden er smalle og dybe: Fra gade til vandløbet bag.
Man betalte per meter facade, derfor smalt hus og vognport.

Købmandsgården med det smukke bindingsværk...

De øverste fag var høloft= foder til hestene.
Hø= mus!
Hullet øverst i spidsen er et uglehul...

Sådan en uglefamilie kunne holde bestanden nede!


Smukke udskæringer i træværket...
og et GADESPEJL!
Mon der sad nogen og holdt øje??


Vi krydsede åen og gik langs vandet...

Hen forbi everten Johanne Dan.

"Evert er et fladbundet mindre sejlskib beregnet til sejlads på floder og i Vadehavet.
De fleste everter var en-mastede med gaffelsejl. Enkelte lidt større everter var to-mastede".
WikiPedia.
Stormflodssøjlen. Markeringerne viser, hvor højt vandet gik og hvor voldsomt, det har været.
Alligevel gik der flere hundrede år med mange stormfloder, inden man enedes om at bygge det 15.km. lange Ribedige fra Tjæreborg i nord til Vester Vedsted ved Ribe i syd. Diget blev ikke bygget før i 1912. Nogle måneder før det stod færdigt, blev der et forrygende uvejr. Vandet steg og steg. Inde i Ribe kunne man sejle på Skibbroen og i hovedgaden. Vandet stod også højt i Fiskergade. Her sad på et køkkenbord med fødderne i vand tømrer Apitz og sang af glæde over, at hans kone samme nat fødte ham en søn. Drengen fik navnet Herman Stormflod, men blev til dagligt kaldt Flod. Det syntes man ikke var så mærkeligt, når andre drenge kunne hedde Ebbe. 


Ind gennem smøger og sidegader...

Her fandt vi en anstødssten!

En solid sten med skrå sider, så hjulene kunne glide af og vognlæsset komme omkring hjørnet uden at ødelægge hushjørnet bagved.

Jeg fik også hilst på katten!

De mange års fattigdom satte sit præg på byen.
De huse, der bare blev kalket hvide, var de fattigste. Der var ikke råd til maling!
Og man kalkede det over stok og sten....

"Marsken er kalkfattig ogbehovet for kalk fik folk til at hente hjertemuslingeskallertil fremstilling af skællekalk. På bestemtesteder i Vadehavet var der store forekomster af skaller.Det var ved Jordsand, ved Mandø Nord og vedLangli.I dag er det derfor tankevækkende, at mange af degamle gårde og huse er bygget af skællekalk fremstilligtaf skaller. Hundrevis af mænd har stået på vaden og siet sand fra skaller"



Et andet levn fra den tid, er de mange roser.

Det var billigere at plante en rose end at reparere muren bagved...
I dag reparerer de muren først og planter roser bagefter.

Det er en nydelse at gå tur her... roserne er store, tunge, fyldte, smukke og så dufter de dårende dejligt!

Vi nåede frem til Domkirken
Den, for mig, nye domkirke plads er helt fantastisk.

Nu komme kirkebygningen til sin ret...
Domkirken stiger op fra pladsen og knejser over byen.

Jeg holder meget af det smukke kirkerum.

Stort lyst og med mange smukke detaljer...

Guiden fortalte om Karl Henning Pedersens udsmykning af alterpartiet.

Hvad man så synes om det, er op til tilskueren....

Aviserne skrev efter afsløringen: Katastrofe i Ribe Domkirke!!!!

Jeg holder af farvespillet, men ikke motiverne...


Jeg kan bedre forholde mig til broderierne i de smukke messehagler...

Det må da udfordre brodøserne...


Efter kirken var der fri leg... og gruppen spredtes...


Mange besøgte Marianne Østergårds butik.
Vi fik en snak om Fanø og festival..
Der er jo ikke kun aktivitet i Nordby. I Sønderho er der også masser af strikkeaktiviteter!

Og så var der jo Ribe Broderi og Garn.
Jo, der blev skam handlet...

På vej tilbage til bussen passerede jeg Quedens Gård...

Bindingsværk har sine helt egen vinkler og linjer...


Slut på rundturen...


Ribe har meget at byde på!

8 kommentarer:

  1. Anne du er en rigtig god fortæller, jeg læser med stor interesse dine beskrivelser af steder du besøger. tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Vera. Bloggen bliver jo sådan en dagbog, man kan vende tilbage til. Jeg vil gerne huske historierne. Og med en guide, der kan fortælle dem, er det bare med at suge til sig.

      Slet
  2. Ja, Ribe er en dejlig by. Jeg har efterhånden ikke tal på de gange, vi har tilbragt nogle timer i byen, fordi vi har været i alt for god til til Englandsfærgen - og er meget ked af, at det åbenbart er slut med ribebesøgene, i hvert fald af den årsag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker at slentre rundt i Ribe... enten til Peters jul i decmber... eller på en lun sommerdag inkl. en god isvaffel! Har også været til Vikingemarked...
      Træls med den færge....!

      Slet
  3. Jamen, det er jeg da glad for, Anne - for så kan jeg også nå at læse det - jeg har aldrig været i Ribe - så tak for turen :-) Det tip med roserne må jeg huske, inden jeg bestiller håndværkere næste gang ;-) Det ser ud til at være en hyggelig by, der bestemt er en vandretur værd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak! Ribe er hyggelig og spændende, især med en guide, der kan fortælle historierne! Jeg lærte noget... Også om roser!

      Slet
  4. Helt enig med dig - Ribe har meget at byde på. Den er så skøn og smuk en by. Elsker at komme der. Vidste dog ikke det med skat pr meter facade. Jeg tænkte: Nåhhh. derfor!
    Tak for turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ribe er både nutid og fortid. Stemning og handelsby.
      Rundtur med guide kan anbefales... man får lige alle historierne serveret.
      Velbekomme.

      Slet