onsdag den 12. august 2015

London dag 3. Buckingham Palace og fotoudstilling under Somerset House

Vi lod os lokke af årets sommerudstilling i Buckingham Palace. A Royal Welcome. Om alle de forberedelser og alt det arbejde, der ligger forud for og under et statsbesøg.
Vi kom i god tid så jeg fik fotograferet lidt... Vi har aldrig været ude ved Victoria statuen foran slottet. Det gav en ny udsigt til slottet og indtryk af hvor mange mennesker der altid samles her...
Og lige midt ned ad The Mall....i et øjeblik uden trafik!
Vi sad - sammen med mange andre - og ventede på at blive lukket ind gennem security. Denne gang måtte vi tage vores rygsæk med og bruge eget headset til Audioguiden. I øvrigt en ny der var nem at bruge og med et godt display til billedinformationer. Der var lavet "ruter" for voksne, familier, høre- og synshandicap mm. Der var i det hele taget sket en fornyelse i præsentationen af slottet.
Udstillingen var spændende... men man må jo ikke fotografere derinde!
Efter godt 1,5 time nåede vi ud til have/park-siden. Der er cafe i venstre side af terrassen og familieafdeling i højre side.
Vi fortsatte om til St. James's's's park hvor vi morede os over ællinger og egern...
Og undrede os over hvad denne fugl med de meget specielle fødder hedder?
Selv i ukrudtet kan man finde aktivitet...
I de højere luftlag var der også trafik!
På Trafalgar var der, som altid, et menneskemylder....
Kombineret med tæt trafik uden om...
Vi fandt et pizzeria og dagens store spørgsmål var pludselig; Hvad skal jeg nu vælge???
Efter en god, tiltrængt pause gik vi ad Strand til Somerset House. Vi skulle gennem gårdspladsen for at komme om til Galleriet med udstillingen Beneath the surface. Sjældent udstillede værker fra V and A's fotosamling. Lille udstilling, men tankevækkende billeder af "underLondon", fattige, fængslet.. Og mere grafiske motiver.
Trætte og mætte af indtryk tog vi hjem til hotellet efter endnu en god dag i London!
 Sendt via BlogsySendt via Blogsy

10 kommentarer:

  1. Åh, hvor kunne jeg tænke mig en tur til London! Der er så meget spændende at se!
    Fuglen er en blishøne, så vidt jeg kan se. Har konsulteret Google!! ��
    Kh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så spændende at være i London, Hanne.
      Og tak.. jeg fik Google og vi konkluderede, at vi ikke har set en blishøne tæt på og på land!

      Slet
  2. Ville også have sagt blishøne, men jeg var ikke hurtig nok ...
    En blomst er en blomst, og bierne ved slet ikke, at snerleblomster er ukrudt ;-)
    Der er altid meget at fotografere i St.James' Park, og jeg saaaavner London, når jeg ser dine billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt pudsigt, at vi ikke har set blishønefødder før!
      St. James' Park er et must, når vi er herovre. Vi holder begge af den velplejede park og dyrelivet.

      Slet
  3. Det er selvfølgelig en blishøne - kendes på blissen ;-) Men da de som regel er i vand, ser vi ikke deres fødder så tit. Dykkerfødder - hihi.
    Sikke meget I har nået i dag - er imponeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde vi set den ude i vandet, var vi ikke i tvivl. .. Men de sjove bladlignende fødder. ..!
      Vi er på stikkerne fra 9.30 til 16, i den tid suger vi til os. Og så flader vi ud på hotellet.

      Slet
  4. Det største problem i ferietiden er netop. hvad skal vi have at spise! Eller måske hvor skal vi spise. Tak for turen og de trafikale betragtninger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mad er en udfordring... især med en rejsekammerat med sart mave! Så vi lever meget enkelt. Prøver at finde en fornuftig frokost og så får vi bare brød med pålæg om aftenen!
      Velbekomme Pia.

      Slet
  5. Åh der er så skøn i London :-) Tak Anne for at du lige bringer mig tilbage :-) Vi havde en lille uge der i Juli. Der fik vi syn for, hvor mange mennesker der egentlig benytter undergrunden. Den strejkede fra onsdag kl 18. Det resulterede i kaos oppe i gaderne. Vi havde ikke lige været opmærksomme på det, da vi hoppede på bussen ude ved Tower of London. Det tog 2 timer at kører ind til Trafalger Sguare, hvor vores hotel lå :-)
    Fortsat god London tur.
    Maibritt

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Maibritt. Jeg oplevede kaos i infrastrukturen efter en storm i 2013. Nedfaldne grene mm. forhindrede togene i at køre. Det var virkelig et problem for folk at komme frem og på arbejde osv.
      Tak. Vi nyder det.

      Slet