søndag den 13. september 2015

Læsø museumsgård... Lynggården... og så mit færgestrik...

Gården kan dokumenteres helt tilbage til 1631.
Gået i arv, ofte på kvindesiden. 
Da mændene var sømænd og væk fra øen i lange perioder var det ikke ualmindeligt, at kvinderne både arvede og ejede gårdene på vores øer.

Ude bagved står stubmøllen; så der kunne males korn til både husholdning og foderbrug.
Tænget med tang, eller rettere ålegræs.
Dele af taget (f.x. vognporten) er lige så gammelt som bygningerne, næsten 400 år!

Sygdom i ålegræsset er årsagen til at mange tangtage forsvandt. Der er idag kun 12 tanghuse tilbage.
Ålegræs hentes nu på Bogø.
Med mændene ude på søen stod kvinderne for landbruget. 

I høsten antog man gerne karle (=klunterne) fra Vendsyssel. 
En tærskemand blev måske ansat til at tærske en gang om ugen vinteren over.


Når mændene var hjemme om vinteren, var deres fornemste opgave at se efter strandinger eller snedkerere i tømmerstuen.

Strandinger var der mange af p.g.a. de langstakte flade grunde og rev.
Bjergelønnen var et pænt supplement til det hårde liv og skibstømmeret blev brugt til at bygge huse af.

Brødkammeret.

Hullerne i gulvbrædderne er naglehuller, da træet er oprindeligt var skibstømmer. 
Hullerne blev stoppet til, så musene ikke kunne komme ind... og døren blev holdt lukket!


Bryggers med bageovn og to gruekedler.

Der blev bagt hver 14. dag.
Jerngruen er til tøjvask og kobbergruen til ølbrygning.
Bryggerset fungerede også som grovkøkken, her blev kærnet smør, æltet dej,dyppet lys og parteret dyr.


Madlavning foregik over det åbne ildsted.

Herfra blev der også fyret ind i bilæggerovnene i stuerne.



Her er det så, man bliver taknemlig for dagens tekniske udstyr i køkken og bryggers!

På køkkenbordet står rullepølsepresser og kaffekværn.

Køkkenvasken har afløb direkte ud i gården, men man måtte bære vand ind fra brønden.
Vasken er lavet af drivtømmer og derfor næsaten uforgængelig...



Lavt til loftet og lave døråbninger...
Erik måtte virkelig bøje sig for vilkårene!

Dagligkammeret var familiens opholdsrum. Her spiste og sov store og små.
Alkoverne er ikke ret store. I gamle dage sad man nærmest op og sov.
Og snorene/sengegalger/jakobsstiger hjalp til at komme lettere op og ud.
Dagligstuen blev brugt, når der kom "fremmede"
Det kunne være til kartegilde, hvor nabokonerne samledes til forarbejdning af ulden og der blev budt på pølsemadder, brændevin og snakken gik.

Alkoven blev benyttet af gæster, men strandede søfolk kunne også leje sig ind, til de fik skibsmulighed igen.
Storstuen havde ikke bilæggerovn eller anden opvarmningsmulighed. Her opbevaredes tøj i standkisterne. 
I høsten sov klunterne på et halmstrøet gulv, sådan kunne strandede søfolk også hjælpes.
Ved dødsfald blev kisten stillet her indtil begravelsen.

De fine ting hjembragt af søfolkene stod fremme..

Læsødragten er fantastisk.
Ja, mændene er der ikke gjort så meget ud af...


Kvindernes smukke hovedtøj og sølvtøj skille sig ud fra de fleste egnsdragter.
Hovedtøjet her er kantet med Christian d. 4. knipling.

I øvrigt samme blonde som mit brudeslør var kantet med... 
Mor havde kniplet 10 m.
Og idag er noget af det syet på vores dåbskjole.




Sølvtøjet er også helt specielt.

Snøren, næsten 1 m lang, med en "nål " i hver ende bruges til at binde snørelivet sammen med. 
De trækkes gennem snøremallerne.

Sølvbæltet er 122 cm lang. En tradition at give bruden til at bære ved festlige lejligheder livet igennem... derfor var den så lang!

Hovedvandsæg/lugtedåser kunne hægtes til sølvbæltet. 
De indeholdt vellugtende vand evt. krydret med rosenblade. Blev brugt mod besvimelse og utilpashed.
Det kunne gøre god gavn ved begravelser, når kisten havde stået i kirken i flere dage....
I laden var en udstilling om tangtagene og hvordan de blev lagt op.
Det hårde arbejde med at rulle vaskerne var kvindearbejde!
Mændene bandt rullerne om de tre nederste lægter. 
Oven for blev lagt løst tang, som små piger så trådte til og på tagryggen blev lagt tørv, når taget havde "sat sig".
Der blev vist film om mere moderne maskinelt rulle arbejde! 

Erik var glad for, at vi bor mere komfortabelt med mulighed for at kunne rette ryggen... over det hele!

Han har prøvet at bo i et stråtækt, lavt til loft, hus!



Der var meget at se og læse om rundt på hele gården.

Vi var proppet med indtryk da vi kørte videre..


Vi ville hen og besøge Glaspusteriet...
Men der var desværre middagslukket...
Så vi nød synet af glasfiskene og kørte igen..

Så må vi vende tilbage i morgen...

Hjem til sen frokost og så kørte Erik til Østerby for at fiske...

Men heller ikke idag havde han heldet med sig.. hvad fisk angår...

Han gik i stedet tur i plantagen og vendte hjem med en pose kantareller.

Store flotte kantareller ...


Vi sad og nød eftermiddagsolen. 

Vi fik en kop kaffe og Erik rensede svampe, mens jeg strikkede videre på mit færgestrik...



Da vi nåede sengetid havde jeg fået strikket ryggens midterbane til Isbjerg af AD/Grønland.

Det er totalt afslappet retstrik!

Og jeg er vild med de aquamarine farver... Det minder mig både om isbjergene på Grønland... 
og de nuancer havet har omkring Læsø!


12 kommentarer:

  1. Læsø er så skøn en lille ø - overkommelig og smuk natur med spændende historier. Og vildt med deres tangtage!!
    Må ha været sjovt at se blonden på dragten - og sikke et arbejde!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Læsø er smuk. Og det ekstra spændende, når man får baggrunden for egnssærpægene.
      Ja, det var virkeligt et uventet syn med Chr. IV på hovedtøjet.. Jeg blev egentlig så glad!

      Slet
  2. Så fik jeg læst dine rejsebeskrivelser fra Læsø. Det er lige præcis to år siden, vi var der, og vi så naturligvis nogle af de samme ting, som I har set.
    Men I var ikke på Rønnersafari? Det syntes vi var det mest interessante; faktisk endnu mere end saltsyderiet, hvor vi også havde en underholdende fortæller :-)
    Jeg synes bare, det var så ærgerligt, at der var så meget, der havde lukket allerede, så det blev ikke helt den oplevelse, vi havde forventet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er selvfølgelig næsten de samme ting man ser... større er øen jo ikke.
      Nej, vi kom ikke på Rønnersafari.. fik det ikke til at pase med tiden... og de gode ture var vist overstået. Jeg vil gerne på den 4 timers tur, inkl en god fortæller!
      Vi vil også derover lidt tidligere, måske sidst i august.

      Slet
  3. I har da fået noget ud af turen til Læsø, kan jeg både se og læse. Jeg kender andre der er blevet skuffet. Noget tyder på I har valgt et godt tidspunkt at besøge øen på.
    Fin høst af kantareller. De smager bar så godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som nævnt til Ellen, så vil vi nok anbefale at tage til Læsø lidt før. For der er lukket ned for mange ting.
      Du kan tro de kantareller smagte godt! Vi nød turen og så bare noget andet end det mest turistagtige.

      Slet
  4. Godt jeg ikke var landmandskone dengang :-) Du vækker lysten til en tur til Læsø, gerne med mine børn og svigerbørn

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, vi snakkede også om, hvilket hårdt liv de har haft. Men også mere selvstændigt end mange andre kvinder den gang...
      Det kunne være en skøn tur med fælles hygge og oplevelser.... og forhåbentligt godt vejr. Vi var så heldige med vejret... sommeren taget i betragtning.

      Slet
  5. Tak for din meget spændende gennemgang af Lynggården - og livet på Læsø. Nej livet dengang var ikke helt nemt. Men der var ingen fjernsyn eller blogs til at forstyrre arbejdet ;-)
    Også på Fanø var det kvinderne, der styrede bedriften af gården. De har været selvstændige - har måttet tage alle de vigtige beslutninger -og gå i uvished om manden kom hjem.

    Heller ikke Steen kunne leve i så lavloftet hus. Men folk var ikke så høje dengang.

    Sikke lækre kantareller Erik har fundet. Uhm - dem elsker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Unni. Nej.. det var faste arbejdsrutiner, der fyldte dagen og året. Jeg tror det var livsvilkårene for kvinderne på vores øer, mændene sejlede i lange perioder og ansvaret for hus og bedrift lå hjemme hos konerne.
      Erik er vokset op i et stråtækt hus... alligevel nåede han at få en bule i skalpen, da han ikke bukkede dybt nok!
      De smagte godt... vi kan også godt lide kantareller!

      Slet
  6. Tak for de dejlige billeder og din skønne historie om Læsø, jeg føler næsten, jeg har været der

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Lydert. Dejligt at læse. Det er både en dagbog og en glæde at dele med andre.

      Slet