lørdag den 12. september 2015

Salt... en spændende historie...

Læsø Saltsyderi er blevet et Brand.. Godt hjulpet på vej af god markedsføring og en god historie...
Poul Christensen, tog i 1991 initiativ til at starte Læsø Saltsyderi med unge arbejdsløse og langtidsledige fra Læsø Produktionsskole.
Efter meget arbejde og studier udenlands blev det til en arbejdsplads for 10 helårsansatte og restprodukterne bruges til Kur og cremer.

Der var Poul, der leverede historien for os...

Han er en rigtig historiefortæller og entertainer!

Jeg kan slet ikke huske alt det, han fortalte... men spændende var det!

Mens dampende steg op fra saltkarret, fik vi historien om det hvide guld.

Om konger og kirke og skatter på salt.
Om fordelingen af bispedømmer og land...

Den kom lige lidt pind ind i ovnene og Poul fortsatte...

Danmarkshistorien fik et helt personligt og humoristisk twist!

Det er Danmarks dyrets salt... måske det bedste?
Der laves også salt andre steder i verden.. de har deres særpræg... Det må være en smags sag, om man er til Læsø sydesalt  eller Maldon salt!


En halv time gik hurtigt og uden for hytten stod en busfuld nye besøgende....


Så kunne Poul starte forfra på historien....

Og dampen stod op ....

Naturtid på DR har en udsendelse om Salt og Læsø. Håber linket virker...

Vi kunne frit gå rundt på området og kigge ind i hytterne...


Her stod dampen også op...
Erik bliver næsten væk i disen!


Der føres regnskab med processerne...


Når saltet krystalliseres løftes det op i kurvene og står til afdrypning...

Der var et par små kurve, hvor man kunne smage på saltet...
Den en salt var lidt skarp og den anden smagte ligesom, når man slikker sig om munden efter at have badet i havet!


Med de gamle redskaber får man en fornemmelse af stedet i gamle dage...

Her er fundet spor efter 700 sydehytter...
I funktion på forskellige tider...

Det var flere måde at arbejde med saltet...
Dette lille overrislingstag, hvor man i godt vejr kunne fordampe vand og skabe en stærkere lage... og spare på brændet til sydning!

Salinaen her er kun til pynt.

Men formålet var det samme... fordampning og brændebesparelse....

I Saltkisterne med saltholdigt grundvand fra brøndene (12%) kunne man på 3-4 gode dage krystallisere saltet frem.

De blev brugt i 17-1800 tallet, da der ikke var mere skovtræ til at fyre i sydehytterne med.


Til sidst besøgte vi butikken.

Det var cremer, salte, bolcher...


Sådan en reol med salt og bøtter og glaskrukker frister...


Med hovedet fuld af fakta... og lidt fiktion... kørte vi til Østerby havn...
Erik ville jo gerne smage røget fjæsing...
Vi har fået dem stegt, når han har haft en med hjem fra fisketur og de smager godt.

Han fik to røgede fjæsinger med hjem til frokosten... Jeg smagte en bid... de kan skam godt spises...
De ville være fine sammen med røræg...

Da vi nu var i den nordøstlige ende af øen, kørte vi hen til Læsø Uldstue.

Det ligger i en gammel gård med tangtag.
Et hyggeligt sted...

Men vi købte ikke noget.
Det var mest maskinstrik og ikke rigtigt vores smag.

Hjem til sen frokost...
Derefter kørte jeg Erik til havnen. Han ville prøve at fiske efter fjæsing.
Og så havde jeg fri til at tage på udflugt alene...
Jeg besøgte Læsø Garnspinderi, men det var heller ikke min smag.
Meget dobbelt garn og tæt og tykt.

Så gik jeg hen til Læsøtårnet i Byrum.
Selvfølgelig er det tårn også på byskiltet!

17 m højt er det...
Opført i 1927 af hjemmestøbte, halvrunde mursten af træskomager, cykelreparatør og forhenværende sømand Thorvald hansen

10kr i entre!


Og så kommer man på klatretur...
Smalle trin, der bliver smallere for hver repos!

Til sidst måtte jeg have rygsække af ryggen for at komme gennem hullet!

Max. størrelse 44! ;-)


Oppe i tårnet kan man skue ud over Byrum med den røde kirke i baggrunden....


Og høstlandskabet til den anden side...


Med zoom kan man se ned til engene og Rønnerne



Jeg gik baglæns ned ligesom de små børn!!!!


Erik havde ikke fanget noget.. men vi havde købt kantareller ved en af de utallige landevejsboder.

Så det var luksus aftensmad.
En stor kotelet til deling, med ristede kantareller, kartofler og amerikansk grønsagsblanding.
Velbekomme.

4 kommentarer:

  1. Der er bare så skønt på Læsø. Hvor længe var I der ? tænk at I ikke købte noget i Uldstuen ! jeg plejer at købe mine filtede hjemmesko der + deres dobbeltvævede tæpper. Uundværlige en vinteraften ! desuden har jeg købt garn til et par trøjer. Fx strandskadeblusen. Saltsyderiet er bestemt også et besøg værd. Får I tid skulle I også besøge kurbadet i den gamle kirke. Måske ses vi på Fanø næste weekend ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er dejligt på Læsø. Vi var der 7.-10.9. Og var heldige med vejret!
      Nej, vi købte ikke for vi har to Læsø tæpper og jeg strikker jo vores trøjer. Strandskadeblusen er rigtig flot... men vi vil helst have de tynde uldtrøjer.
      Kurbadet må vente til næste besøg...
      Nej... jeg kommer ikke til Fanø. Vil hellere til strikkeevents her inde på fastlandet.

      Slet
  2. Nogle dejlige besøg I har gjort jer. Spændende at se, selv om man ikke køber noget. Synes farveskiftegarnet ser spændende ud - i farver - men kan jo ikke mærke kvaliteten her på skærmen. Det skal mærkes IRL.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne godt se Saltsyderiet en gang til, Unni.
      Der lå meget spændende garn... men jeg havde min gode samvittighed med og han syntes ikke, jeg så ud til at mangle garn!!!!

      Slet