søndag den 27. september 2015

Torsdag var Roskilde Domkirke, Vikingeskibe og KAFFE

Vi stod igen i kø hos DSB...
Der er ikke max. 3 foran i køen...
Der er min. 30!
Nå... vi fik billet og kunne tage med toget til Roskilde.
Vi gik forbi torvet, som er ved at få ny stensætning.
Om til Domkirken.
Jeg synes, den er både storslået og enkel.

Man kan hente en app eller låne en mini ipad på stedet.
Prøv at hente "Danmarks Verdensarv", der er også en app med skattejagt for børn.
Et nyt tiltag, et supplement til Guidebogen, som man får med gratis.

Det er et godt initiativ, men de udnytter ikke mulighederne i mediet.
Skuespillere lægger fortælling ind om konger og kunstnere.. ellers må man trykke sig ind på info om de forskellige steder i kirken og læse om gravsten mm.
Jeg havde forventet at kunne gå og kigge, mens jeg lyttede til info samtidig... som i de engelske audioguides.
Så der er plads til forbedringer... Men de skal have ros for at prøve nye veje.

Vi gik rundt i hver vort tempo og nød gensynet med de mange kapeller
ude i siderne.

Nogle steder der stemningsfulde...


Andre mere farverige...


Som Christian 4.s kapel...

Her havde man virkelig arbejdet med farver.
Blå himmel og kæmpevægmalerier af Wilhelm Marstrand.

Og Thorvaldsens statue af chr. 4.

Frederik d. 5.s kapel er et af de fineste eksempler på nyklassicismen i Danmark. Tegnet af C. F Harsdorff og stærkt inspireret af det antikke Rom.

Det fremstår rent, lyst og fredfyldt.

Det er et dobbeltkapel for Chr. 6. (død 1746) og Frederik 5. (død 1766)


"Prædikestolen, fra først i 1600 tallet, var ligesom stolestaderne blevet nødvendighed efter reformationen, hvor prædiken blev en væsentlig del af gudstjenesten.
Ordet var højt hævet over menigheden.

Orglet er et af de fineste historiske orgler i Danmark.
De ældste dele er fra ca. 1425 og væsentlige dele stammer fra det orgel Herman Raphaëlis udførte i 1554.
Barokfacaden er fra 1654.

Den sidste store renovering blev foretaget i 1988-1991."

Overfor prædikestolen er C4.s kongestol opsat.

"Kongestolen er indrettet med et separat rum til kongen (til højre) og dronningen, Anna Cathrine (til venstre)

Noget tyder på, at kongestolen er udført af håndværkere, der på dette tidspunkt byggede på Kronborg slot."


På vej rundt i koromgangen kan man kigge ind til sarkofagerne bag højalteret.

I højkoret er Chr. 5. og Frederik .4 med dronninger begravet.
Omkring 1689 blev højkoret ryddet for katolske altre og indrettet som kongelig begravelsesplads.
I Kannikekoret står Margrethe 1.s sarkofag.

Hun samlede Norden i den magtfulde union, Kalmarunionen.
Margethe 1. døde i 1412, blev begravet i Sorø klosterkirke, men flyttet til Roskilde Domkirke i 1413.

"Ved hendes grav opbevaredes en gylden kjole, som man sagde, hun havde båret ved sit bryllup i 1363.
Kjolen blev bortført i 1659, da svenskerne invaderede Danmark."

En kopi kan ses i Domkirkemuseet.

Domkirkemuseet ligger oppe på 1. sal....

Man går ad Dronningetrappen op til Galleriet og Domkirkemuseet.


Heroppe kan man gå rundt over kirkeskibet og se hvor stort rummet er...





Og hvordan sarkofager og alter står i forhold til hinanden....


Museet har både info om gammel tid og nyere...
Som den gang tårnet brændte...

Jeg var på vej hjem fra skoletur til Bornholm den dag...
Og snakken gik i toget, da vi passerede Roskilde og der var ildebrand i Domkirken.


Jeg var også i Sankt Birgittes Kapel, hvor der står en model af den sarkofag/gravsten, som Bjørn Nørgård fremstiller til regentparret.

Samme Nørgård står også for flere værker i Holstebro by.

Vi forlod  Domkirken efter et par timer...
Man kan sagtens bruge mere tid, men ikke rumme alle de indtryk.

Domkirken er på Unescos Verdensarvsliste,
Domkirken rummer 1000 års historie og byggestil...

Vi gik gennem byparken ned til Vikingeskibshavn og hal.


"Den ældste del af museet, Vikingeskibshallen, er tegnet af Erik Christian Sørensen og bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev.

Vikingeskibshallen åbnede i 1969 og blev fredet i 1997. 

Den senmoderne bygning er et særligt vellykket eksempel på en af samtidens internationale stilretninger - den japanske arkitektur og den stilrene og retvinklede "brutalisme". "



Man kan se at Bodil kom forbi!

Det gik hårdt ud over bygningen...
Der arbejdes for at finde en løsning, der kan sikre bygningen mod fremtidige storme...

Da den er fredet, kan man jo ikke bare lave noget om...
Det skal ske i samspil med arkitekt og fredningsmyndigheder....

Det så voldsomt ud, da vandet stod op mod ruderne.
De fik sat plade på indersiden og støtter for at sikre ruderne.

Vandet var begyndt at sive ind....
Der blev etableret pumper...

Og skibene blev pakket ind i plastik for at beskytte konserveringen.
Det anvendte voksmateriale ville gå i opløsning, hvis saltvandet kom ind i bygningen...
Og så var skibene fortabt!
Skuldelev 2, Havhingsten fra Glendalough, er en af de skibe, man har genskabt ovre på museumsøen.
Det er eksperimentel arkæologi...
Hvordan gjorde de gamle det...
Kan vi lære af det?
Tja... Skibene sejler...

Vikingerne kom langt omkring...
De var også handelsfolk og skibene var lastet med varer...


Vi gik over broen til museumsøen...

Domkirken knejser over Roskilde...


På vej tilbage til bymidten passerede vi Gasværket...
Vi kunne ikke stå for synet af de to biler...
Store Klavs og Lille Klavs?


Vi blev kaffetørstige...

Og fandt ind til KAFFE.
I en arkade lå en lille bitte café.
5 små borde, puder af kaffesække, blandede stole og service.
Men rigtigt hyggeligt.

OG noget godt kaffe.

Ja, min Brownie smagte skam også godt!

Til sidst havde vi set os omkring i gågaden, shoppet lidt... og var godt trætte.

På vej op til Banegården kom vi forbi disse kæmpekrukker...
De er egentlig ret flotte!

Tak for denne gang til Roskilde.
Vi havde en rigtig god dag med mange indtryk!

12 kommentarer:

  1. Roskilde er en fantastisk by, og jeg har da fået lyst til en rundtur i byen snarest

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har altid været lidt forelsket i bymidten i Roskilde. Det er bare hyggeligt med gaden, kirken og så at gå ned til vandet og vikingerne.

      Slet
  2. Sikke en hyggelig tur I har haft - ja der er skønt i Roskilde og masser at se :-) tak for turen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Lilli. Vi nød turen og Roskilde. Der kommer vi gerne igen.

      Slet
  3. Tak for den fine rundvisning i Domkirken og Vikingeskibsmuseet. Som sædvanlig grundigt og informativt. Jeg vidste ikke, at museet havde været truet af Bodil. Hun var da en værre én ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Unni. Jeg får lige en ekstra dimension på turen ved at skrive det ind i bloggen.
      Jeg sad og fulgte med i truslen mod vikingeskibshallen da Bodil rasede. Vindretningen gjorde, at vandet blev trykket ind i Roskilde fjord (og andre fjorde). Vandstanden steg og steg og vi så, hvordan bølgerne slog ind på ruderne... det er jo næsten ikke til at tro, når man står og kigger ud af vinduerne nu!

      Slet
  4. Endnu en dejlig udflugt i et fantastisk efterårsvejr. Det er 32 år siden vi besøgte Roskilde Domkirke, og et par år senere Vikingemuseet, så det er et par dage siden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn sensommer/tidlig efterårsdag, Pia. Vi sad og spiste vores madpakker på en bænk i parken.
      Det er ikke helt så længe siden jeg var i Domkirken. Jeg var heldig at være på tur til Kbh. med mor, og da tog vi på tur til Roskilde. Det var også en dejlig dag. Byen indbyder til, at man bare hygger sig.

      Slet
  5. Roskilde er en dejlig by, og det er sjovt at læse om en by, jeg kender SÅ godt, set fra en turists synspunkt.
    Næste gang kan jeg anbefale, at I besøger Køge. Den skal bare helst ses i butikkernes åbningstider, ellers kan den godt virke temmelig død i det, men det er også en smuk og hyggelig gammel by.

    SvarSlet
    Svar
    1. Roskilde er nu noget særligt, Ellen. Men jeg vil da lige skrive Køge bag øret. Vi tager gerne en tur ud fra Kbh., hvis noget trækker. Sidst var vi i Helsingør, Kronborg. Men fik ikke rigtigt set selve bymidten.

      Slet
  6. Jeg må altså pointere at hendes guldkjole ikke kan være hendes brudekjole. For det første var hun 10 år til sit bryllup og kjolen er alt for stor til et barn. For det andet er kjolen dateret til 1403 -1439 og hun blev gift i 1363, 40 år tidligere

    SvarSlet
    Svar
    1. "Den pragtfulde forgyldte kjole, som Margrete 1. efter traditionen bar ved sit bryllup i 1363 blot 10 år gammel" Fra http://www.dr.dk/nyheder/kultur/royal-guldkjole-vender-hjem-til-danmark-efter-350-aar
      Jeg skal ikke gå ind i årstal eller andre fakta. Henviste blot til traditionen. Wikipedia har flere oplysninger....

      Slet