onsdag den 30. september 2015

Nøddeknækkeren!


Erik har samlet og rystet og samlet...
Og der er stadig flere hasselnødder...


De sidste aftener han han siddet og pillet!
Nødderne kommer ud af skallen...
Det er blevet til 3,3kg ud af 7kg nødder

Nu prøver han at fryse et par håndfulde...
Hvis det ikke er en god løsning... tror jeg, han får mavepine!

I går morges kom han ind med en Martsviol... i september!

Den står på spisebordet og dufter...


Der er godt nok længe til marts....
Ind i mellem ligger heldigvis December; julemåneden med traditioner og hygge til at lyse op i den lange mørketid!

Men lige nu nyder jeg lyset, løvet og duften af en Martsviol!

tirsdag den 29. september 2015

Hyggelæsning, strik og hmmmmmm!

Så er man landet...
Vasketøjet lagt på plads...
Hygget med at genoplevet turen gennem bloggen...

Jeg har fundet min gamle bog frem...
Maria Trapp; Familien Trapp.
Den hyggelæser jeg ind i mellem strik, tv etc.

Mit halstørklæde til Indlandsis vokser stille og roligt...

Selv om jeg ikke fik strikket noget overhovedet i toget på vej hjem!

Der er ca 52cm nu...
Jeg ved ikke hvor langt det skal være...

110cm? 125cm?


Nå...
Og så til det trælse....

Jeg har fået strikket Isbjerg færdig...

Jeg hængte den på Gina...
bob-bob...

Jeg er vild med farver og ide...
Men ikke med strukturen og tyngden i garnet.

Retstrik giver selvfølgelig en tykkere trøje end glatstrik..


Jeg synes, Isbjerg er blevet for stor...
Den vil blive mindre efter vask, men strukturen vil stadig være for tung/endnu tættere.

Strikket med højlandsuld. Str. M.
Trøjen vejer 350g

Den bliver lige lagt til side...
Jeg tror, den bliver pillet op......
Jeg kunne tænke mig at strikke et let tæppe i de farver!

mandag den 28. september 2015

Fredag bød på Brunch, garngrams og en meget træt hjemtur....


Smuk morgensol på Vor Frelsers Kirke lovede godt for dagens bytur.


Med bussen til byen....

Og mens vi ventede på grønt lys, rullede Carlsberg forbi Christiansborg...
Ikke med øl, men med sæder på ladet....


Vi havde en aftale med Helle inde på Amagertorv...



Vi gik forbi Absalon...
Han tog dog ikke hatten a' og sagde go' da'!



Hen til torvet og det store stygge Storkespringvand..

Cæsar synger i mit indre øre, når jeg ser springvandet....

Det var dog ikke hippier, men duerne, der nød springvandet.


Det kunne jeg more mig over længe...
Så Helle havde spottet Karen og Randi og undrede sig over, hvor jeg var blevet af!
Vi fandt sammen og kom ind i en dejlig stille del af Café Europa.
BRUNCH!
Vi nød et lækkert måltid.
Hygge og snak.

Da vi var færdige med kaffen skiltes vi... Karen og Randi havde flere butikker, de ville besøge...
Og Helle og jeg skulle gramse garn!
Vi gik ad Læderstræde om til Sommerfuglen (der var flere interessante stop undervejs!)
Jeg kan godt lide at komme i butikken.
Hyggelig. Altid god hjælp at hente.
Og masser af garn....
Jeg fandt Sisses Sjaler og lidt nyt garn.
Helle fandt også noget, der skulle afprøves...

Så gik turen om til Uldstedet, men her fik jeg ikke taget noget foto...

Vi snakkede længe med Birgit Breuning. Hun har designet det hæklede tørklæde på forsiden af Maries ideer nr.4/2014.

Vi kiggede mere garn...
Kender I ikke det? Man finder mønster og har en klar ide om garn og farver... og så kan man bare ikke finde det rigtige!
Det var Helles hovedbrud...
Håber projekt Calla (Annette Danielsen) lykkes....

Vi snakkede af over en kaffe hos Baresso... og pludselig var tiden gået...
Nu skylder jeg en kop kaffe... når hun kommer til Holstebro!
Jeg gik hen til mødestedet ved Christiansborg og vi kørte ud og hentede kufferter, mens eftermiddagssolen lyste på byens tårne.
Det var tid at pakke og køre hjem til Vestjylland.

Mens vi sad og ventede på toget, faldt jeg sammen af træthed....
Og jeg blundede lidt og hørte stille musik næsten hele vejen hjem.

Strikketøjet kom ikke en gang op af posen. Så er man godt brugt!!!
Men vi nåede altså også meget på de par dage.....

søndag den 27. september 2015

Torsdag var Roskilde Domkirke, Vikingeskibe og KAFFE

Vi stod igen i kø hos DSB...
Der er ikke max. 3 foran i køen...
Der er min. 30!
Nå... vi fik billet og kunne tage med toget til Roskilde.
Vi gik forbi torvet, som er ved at få ny stensætning.
Om til Domkirken.
Jeg synes, den er både storslået og enkel.

Man kan hente en app eller låne en mini ipad på stedet.
Prøv at hente "Danmarks Verdensarv", der er også en app med skattejagt for børn.
Et nyt tiltag, et supplement til Guidebogen, som man får med gratis.

Det er et godt initiativ, men de udnytter ikke mulighederne i mediet.
Skuespillere lægger fortælling ind om konger og kunstnere.. ellers må man trykke sig ind på info om de forskellige steder i kirken og læse om gravsten mm.
Jeg havde forventet at kunne gå og kigge, mens jeg lyttede til info samtidig... som i de engelske audioguides.
Så der er plads til forbedringer... Men de skal have ros for at prøve nye veje.

Vi gik rundt i hver vort tempo og nød gensynet med de mange kapeller
ude i siderne.

Nogle steder der stemningsfulde...


Andre mere farverige...


Som Christian 4.s kapel...

Her havde man virkelig arbejdet med farver.
Blå himmel og kæmpevægmalerier af Wilhelm Marstrand.

Og Thorvaldsens statue af chr. 4.

Frederik d. 5.s kapel er et af de fineste eksempler på nyklassicismen i Danmark. Tegnet af C. F Harsdorff og stærkt inspireret af det antikke Rom.

Det fremstår rent, lyst og fredfyldt.

Det er et dobbeltkapel for Chr. 6. (død 1746) og Frederik 5. (død 1766)


"Prædikestolen, fra først i 1600 tallet, var ligesom stolestaderne blevet nødvendighed efter reformationen, hvor prædiken blev en væsentlig del af gudstjenesten.
Ordet var højt hævet over menigheden.

Orglet er et af de fineste historiske orgler i Danmark.
De ældste dele er fra ca. 1425 og væsentlige dele stammer fra det orgel Herman Raphaëlis udførte i 1554.
Barokfacaden er fra 1654.

Den sidste store renovering blev foretaget i 1988-1991."

Overfor prædikestolen er C4.s kongestol opsat.

"Kongestolen er indrettet med et separat rum til kongen (til højre) og dronningen, Anna Cathrine (til venstre)

Noget tyder på, at kongestolen er udført af håndværkere, der på dette tidspunkt byggede på Kronborg slot."


På vej rundt i koromgangen kan man kigge ind til sarkofagerne bag højalteret.

I højkoret er Chr. 5. og Frederik .4 med dronninger begravet.
Omkring 1689 blev højkoret ryddet for katolske altre og indrettet som kongelig begravelsesplads.
I Kannikekoret står Margrethe 1.s sarkofag.

Hun samlede Norden i den magtfulde union, Kalmarunionen.
Margethe 1. døde i 1412, blev begravet i Sorø klosterkirke, men flyttet til Roskilde Domkirke i 1413.

"Ved hendes grav opbevaredes en gylden kjole, som man sagde, hun havde båret ved sit bryllup i 1363.
Kjolen blev bortført i 1659, da svenskerne invaderede Danmark."

En kopi kan ses i Domkirkemuseet.

Domkirkemuseet ligger oppe på 1. sal....

Man går ad Dronningetrappen op til Galleriet og Domkirkemuseet.


Heroppe kan man gå rundt over kirkeskibet og se hvor stort rummet er...





Og hvordan sarkofager og alter står i forhold til hinanden....


Museet har både info om gammel tid og nyere...
Som den gang tårnet brændte...

Jeg var på vej hjem fra skoletur til Bornholm den dag...
Og snakken gik i toget, da vi passerede Roskilde og der var ildebrand i Domkirken.


Jeg var også i Sankt Birgittes Kapel, hvor der står en model af den sarkofag/gravsten, som Bjørn Nørgård fremstiller til regentparret.

Samme Nørgård står også for flere værker i Holstebro by.

Vi forlod  Domkirken efter et par timer...
Man kan sagtens bruge mere tid, men ikke rumme alle de indtryk.

Domkirken er på Unescos Verdensarvsliste,
Domkirken rummer 1000 års historie og byggestil...

Vi gik gennem byparken ned til Vikingeskibshavn og hal.


"Den ældste del af museet, Vikingeskibshallen, er tegnet af Erik Christian Sørensen og bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev.

Vikingeskibshallen åbnede i 1969 og blev fredet i 1997. 

Den senmoderne bygning er et særligt vellykket eksempel på en af samtidens internationale stilretninger - den japanske arkitektur og den stilrene og retvinklede "brutalisme". "



Man kan se at Bodil kom forbi!

Det gik hårdt ud over bygningen...
Der arbejdes for at finde en løsning, der kan sikre bygningen mod fremtidige storme...

Da den er fredet, kan man jo ikke bare lave noget om...
Det skal ske i samspil med arkitekt og fredningsmyndigheder....

Det så voldsomt ud, da vandet stod op mod ruderne.
De fik sat plade på indersiden og støtter for at sikre ruderne.

Vandet var begyndt at sive ind....
Der blev etableret pumper...

Og skibene blev pakket ind i plastik for at beskytte konserveringen.
Det anvendte voksmateriale ville gå i opløsning, hvis saltvandet kom ind i bygningen...
Og så var skibene fortabt!
Skuldelev 2, Havhingsten fra Glendalough, er en af de skibe, man har genskabt ovre på museumsøen.
Det er eksperimentel arkæologi...
Hvordan gjorde de gamle det...
Kan vi lære af det?
Tja... Skibene sejler...

Vikingerne kom langt omkring...
De var også handelsfolk og skibene var lastet med varer...


Vi gik over broen til museumsøen...

Domkirken knejser over Roskilde...


På vej tilbage til bymidten passerede vi Gasværket...
Vi kunne ikke stå for synet af de to biler...
Store Klavs og Lille Klavs?


Vi blev kaffetørstige...

Og fandt ind til KAFFE.
I en arkade lå en lille bitte café.
5 små borde, puder af kaffesække, blandede stole og service.
Men rigtigt hyggeligt.

OG noget godt kaffe.

Ja, min Brownie smagte skam også godt!

Til sidst havde vi set os omkring i gågaden, shoppet lidt... og var godt trætte.

På vej op til Banegården kom vi forbi disse kæmpekrukker...
De er egentlig ret flotte!

Tak for denne gang til Roskilde.
Vi havde en rigtig god dag med mange indtryk!

lørdag den 26. september 2015

København om onsdagen er Madklubben og Det ny teater....

Vi tog med morgen"lynet".
Mens man sidder og venter, kan man jo nyde tidligere tiders arkitektur inden for det offentlige...


Bag de nederste ruder var engang billetkontor, hvor man kunne få hjælp til både de bedste valgmuligheder OG billetter!

Jeg havde mit togtursstrikkeprojektunderholdning.
Randi lagde kabaler...
Karen sad med en Soduko...

Der blev også tid til lettere læsning og en kaffepause.


Toget holdt pludselig stille over Storebælt...


Så var der også tid til at nyde skyerne og lyset...
Og vandet ...

Jeg har ikke set de to spor fra denne vinkel før...

På hovedbanegården var jeg taskepasser, mens de andre handlede madvarer...

Så kunne jeg jo sammenligne arkitekturen...

Jeg måtte lige google ophavsmanden til Kbh. H.

Det er arkitekt Heinrich Wenck. Han var ledende arkitekt hos statsbanerne i en årrække.

Der blev købt ind og vi kørte ud til vores bosted og fik frokost og kaffe.

Og så skulle vi retur med bussen og stod af ved hovedbanen...
Vi havde nemlig en aftale!


Der bygges overalt...


Vi fandt ikke ud af hvad og hvem, der står bag det nye på Axeltorv...
Måske nogen kan fortælles os det?


Vi gik om til Madklubben....

Her skulle vi have aftensmad.
Vi fik bestilt ...
Efter noget diskussion...
For vi kan ikke spise 300g oksekød... og vi måtte ikke dele en bøf...
Det blev så til at en valgte fisk, en valgte risotto og jeg valgte Rømørejer.

Så ville vi have kaffe og dessert...
Æbletrifli; æblegrød, vaniljeis, crumble og hvid chokolade.
Det var godt!!!!

Men vi grinede godt nok over at drikke kaffe af skrammede røde emaljekrus....


Godt mætte gik vi om til Det ny teater.
Vi skulle ind og se The sound of music.

Sidst vi besøgte teatret var til forestillingen Phantom of the opera i 2009.

Da sad vi oppe på en af balkonerne... vi kunne ikke huske hvilken!
Denne gang sad vi på "gulvet"!
På 3. række.

Vi er alle tre høreapparatbrugere. Høretabet er af forskellig grad og type.
Men konsekvenserne af høretab er næsten ens og vi indretter os efter det...
Vælger helst musicals eller operetter, for der er ikke så meget tale... og musikken nyder vi på hver vores måde.
Vi har ikke siddet så tæt på orkestret eller scenen før...
Så vi var meget spændte på hvordan vi ville opleve det...

Vi snakkede også om, hvordan det var at være orkester nede i det hul...
Det er jo en helaftensfilm... og teaterstykket følger filmen meget tæt.

Vi havde en god aften!
Vi nød musikken og sangene. Lyden var rigtig god for os.
Selvom det kneb at få al talen med...

Scenografien var enkel, men skabte de forskellige scenografier i glidende overgange.

Skuespillerne gjorde det godt. Også børnene!
Opsætningen havde også plads til en dansk vinkel på både jokes og det historiske.
Jeg håbe Daniel Bohr var tilfreds... han sad i logen lige ved siden af vores pladser.

Vi synes, de er gode til at sætte musicals op på det ny Teater!