lørdag den 9. januar 2016

En træls uge med gode stunder...

Stilhed på bloggen! 
Mit hovede satte grænser for al aktivitet.
En ting er hovedpine... Men der følger også kvalme, lys og lydfølsomhed med...
Og dertil en oplevelse af, at hjernen går i "sit down strejke"....
Og så får jeg hverken skrevet eller læst...
Jeg får næsten ikke strikket!!!!


Nok om det...

Der var også gode stunder... 

Jeg kom ud og gå en tur igår.
Der var faldet et pynteligt lag sne....

Sortestien var pænt ryddet... 
Det var det bestemt ikke hele vejen rundt!


Udstilling af kranse, mm foran Ellebæk købmanden var blevet fint dekoreret af sneen...



Træerne blev til skulpturer med snekanter...

Idag var der mere sne...
I hvert fald i morges...

Erik gik ud for at feje...
Og kom hurtigt ind igen; det var begyndt at regne.

Der var tæt trafik på foderpladsen

Jeg sad og morede mig over mangfoldigheden...

Spurvene pusler rundt og solsortene bruge meget tid på at jage hinanden væk!

Pludselig var der en ny gæst...

Den var større en bogfinkerne...

Fat i kameraet...
Nu har jeg nemlig Lumix klar ved siden af strikkepladsen!

Aha... 
Det er vinterens første visit af Kernebideren.
Farvestrålende og selvbevidst.
Her kom solsortene ikke afsted med at være bøller... den svarede igen!



Jeg havde en dejlig eftermiddag med mine to teater- og rejseveninder i onsdags.
Der blev snakket og lagt nye planer....
Danmark har jo meget at byde på...
Moesgård kommer med en ny spændende udstilling om Gladiatorerne.
Skagen Museum åbner efter gennemgribende restaurering. Det stod under vand i juni 2014!

Kongernes Jelling er blevet helt fornyet.

Der er Aros, Den gamle by, Kerteminde og Johs. Larsen, Fjord og bælt, Odense Zoo, Egeskov, Fåborg, Ribe... 
Nej vi når ikke det hele i år... 
Men det er godt med en inspirations liste!

Nå..ja...
Jeg fik strikket lidt...

Jeg har svigtet den blå Vanjastrikk for et sjal med roser til en bekendt...

Det er helt rart at strikke et sjal igen... jeg kan godt lide at strikke med supersoft og højlandsuld og blande alt efter farver....
Jeg kan også mærke, at det er længe siden, jeg har strikket i Fanøstil med de mange farveskift!

22 kommentarer:

  1. Godt at du er ovenpå igen, men hovedpine er godt nok træls :-( Planlægning af ture rundt i DK er hyggeligt tidsfordriv her i januarkulden, og sikke et smukt sjal :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... ja, de er TRÆLS med hoved på, Connie.
      Det var så oplivende at sidde og drømme om ture og udflugter..
      Ja, jeg tror det bliver rigtigt godt med de farver i roserne. Jeg har strikket et lignende tidligere og det er sjovt at se farvespillet udvikle sig opefter.

      Slet
  2. Hovedpine er bare rigtig træls.. Og der er ikke så meget at stille op, andet end finde ud af hvad der er bedst at gøre så længe det står på. Men skønt når det letter igen.
    Min erfaring med migræne var, at jeg havde det allerbedst udenfor, uanset vejr. Heldigvis er jeg næsten "vokset fra det".. Dejligt at derer kommet lidt sne, det er så dejligt at komme ud i.
    Spændende planlægning, der er så mange tilbud. Jeg kunne godt ønske mig en tur på museet i Skagen, men det kan vi jo sagtens gøre på en dagstur herfra:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare at vente på bedre tider, Hanne. Og så nyde det, når de kommer!
      Vi er da heldige at bo i et land med så meget at byde på inden for en dagsrejse. Selvfølgelig kan man jo tage en overnatning elle to og nå endnu mere....
      Det har vi planer om med Skagen; måske lidt luksus på Skallerup klit?

      Slet
  3. Flot billede fra Skagen i 2014, havde selv fortrængt søen ved museet - på det tidspunkt troede vi ikke helt på at det nogensinde ville blive til museum igen. Mvh

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jakob. Vi kiggede også noget skeptisk på den "swimmingpool" i havde på P-pladsen! Men det lykkedes at skabe et nyt museum. Nu glæder jeg mig til at komme på besøg... gerne flere gange.
      Museet og Skagen er bare toppen på Toppen!

      Slet
  4. Den hovedpine - er det ikke det, jeg bedre kender som migræne? Med kvalme og lysfølsomhed og det hele? Holdop, hvor må det være træls. Har aldrig prøvet, men hoved- og tandpine er bare de værste smerter, jeg kender ... uden 'rigtig' at kende dem alligevel ...
    Godt du er ovenpå igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en migræne relateret Meniere. Jeg tager migrænepille, men ikke altid med succes. Jeg føler mig skæv/fuld og min Tinnitus er også med til festen!
      Jeg vil hellere skrive om de gode oplevelser... Jeg var bare så træt af at have det skidt!!
      Heldigvis er det ovre for denne gang....

      Slet
  5. God bedring Anne - og dejlige billeder du deler

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen. Der er heldigvis altid noget godt at fortælle om!

      Slet
  6. Det er ikke rart når helbreddet svigter, det er vigtigt at være lydhør overfor signalerne, og passe godt på sig selv.
    Dejligt billed fra Ellebæk Blomster.det viser der var sne i fredags, og noget mere lørdag morgen, nu er det næsten gråt igen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager dagene som de kommer, Abildjyde. Har ført kalender over aktiviteter og anfald, men de kommer fuldstændigt vilkårligt.
      Modpolen er at nyde livet ind i mellem!
      Få øje på de sjove, smukke, specielle ting. Og så kan ikke lade være med at tage billeder.
      Gemme snevejret til de grå dage... nu er sneen næsten væk ude i haven!

      Slet
  7. Dejligt der også kan være nogle af de gode stunder, når du skal have så mange af de dårlige - øv. Hvor bliver det bare flot det sjal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er med at tælle de lyse timer.
      Tak, jeg nyder at lege med farverne op over sjalet.

      Slet
  8. Jeg glæder mig over, at du har fået det bedre igen, Anne - en kronisk lidelse som Menieres er ikke for børn! Vi har også nydt fuglene i sneen - her er der mange kvækerfinker - også en farvestrålende lille fætter ;-) Bibi - vores kat har ikke været til at drive væk fra udsigtspladsen, hvor hun ærgrer sig over, alt det hun går glip af. Hun er i kattegård og kan ikke bare tage for sig af retterne ;-) Smuk begyndelse på sjal - jeg må også lave et fair-isle sjal som et af de 12 projekter - tror det bliver et af Bodil Munchs :-) Ha en dejlig søndag og fortsat god bedring :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lene. Menieres er en underlig sygdom, meget forskellig fra person til person. Jeg er ikke hårdt ramt med slem svimmelhed. Men mere migrænelignende anfald. De kan så også sætte mig ud af spillet!
      Jeg får næsten ondt af Bibi... Så mange skueretter uden at få lov!
      Tak, jeg bliver glad af det mange røde farver. Kan kun anbefale Bodils sjaler, Smukke og gennemarbejdede.

      Slet
  9. Håber du er blevet bedre i hovedet!! Sikke noget møg!!! Godt der er gode stunder også - det er jo heldigvis dem man husker og sætter mest pris på. Det sjal bliver så lækkert - og det er jo dig at strikke de store sjal. Meget meget imponerende at du faktisk gør det til andre også!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Da min hjerne begyndte at fungere kunne jeg skrive blog igen, Lone. Jeg er god til at huske de gode dage, de andre glemmes .... Er jo ikke værd at samle på!
      Tak, håber det bliver lækkert. Jeg elsker at strikke sjaler, men har jo ikke brug for flere! Så jeg gjorde en undtagelse for min ven.

      Slet
  10. Ja jeg tænkte jo nok at du var nede, da der var så stille på bloggen. Det er træls med den sygdom men håber at du snart kommer ovenpå. Smukt sjal du har gang i. Rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var lige det der var galt, Annelise. Træls er det, men det kommer og går.
      Tak, tror det bliver et flot sjal.
      Og tak... Jeg skulle jo gerne ud og gå så jeg når de 60km i januar. Er lidt bagud!

      Slet
  11. Øv jeg kan ikke se Kbh på "to see" listen ! Hva så med vores brunch?
    Godt vi har aftalt andre møder i året der kommer
    Vi ses

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig, Helle. København er på nårmulighedenerder-listen!
      Glæder mig til vi ses.

      Slet