mandag den 25. januar 2016

Inspirationskilder og udflugter...

Jeg kan godt lide at komme på udflugt ud i landet.
Danmark er smukt og er man heldig med vejret bliver køreturen en oplevelse i sig selv.

Allerede først i Marts er der Fiberfest i Ry.
Der er spændende udstillere og inspirerende workshops...
Og man møder entusiastiske strikkere, undervisere og blog-kolleger.

I år er det d. 12.marts!
Årets første håndarbejdsudflugt med Gitte er til Middelfart: Håndarbejdsmessen I tråd med tiden
Jeg har Gitte med: Hun suser rundt til alle patchworkstandene. Og så går hun op i caféen og hygger sig med te og lydbog til jeg er færdig!
Det varer som regel en rum tid... For jeg skal både kigge og snakke!

Kristi Himmelfartsdag er vi på tur igen...
Så kører vi til Aulby til Quiltefestival
Der er både udstilling og salg fra forskellige patchworkforretninger.
Fokus på patchwork; jeg kan lide alt godt håndarbejde.


Som regel er der et hjørne med "prøv selv at sy en..."
I 2015 var det en lille fingernålepude.

Mine flagguirlander er også startet i det syhjørne!

Ofte er der en spændende udstilling i Kunstgården i Skovby.
Hjemmesiden er desværre nede lige nu...

Hvert 3. år er der Kniplingsfestival i Tønder.
Det skal jeg da også med til... 3.-5. juni i år.


I August kører Gitte og jeg til Patchworktræf.
Denne gang i Odense 27.-28.8.

(billedet er fra turen i 2014)

Første weekend i september er Erik og jeg gerne i Viborg til Kreativ Fritid i Tinghallerne.
Husflid og handel ind i mellem hinanden.

Årets udflugter med Gitte rundes af med Kreative dage i Fredericia 28.-30.10.2016.
Vi er der oftest om fredagen. Det er en stor messe.

Erik, mormor og jeg slutter med Husflidsfestival i Skjern på DHE, Den danske design og håndværksefterskole.

Jeg løber ikke tør for inspiration foreløbig.....

10 kommentarer:

  1. Det var da et glimrende overblik - nu er årets store begivenheder simpelthen allerede skemalagt for dit vedkommende :-)
    Messen i Middelfart har Ditte og jeg aftalt at besøge i år - vi står der simpelthen fredag, når de åbner og glæder os allerede!
    De kreative dage i Fredericia lyder spændende - dem kendte jeg ikke til, men det er noteret i min kalender, for hvis nu ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih... Ellen... Så må vi da kunne mødes! Vi kommer også om fredagen, med mindre Gitte ikke kan få fri!
      Fredericia er flere haller med alt hvad hjertet kan begære! Hvis nu...
      Vi skal måske snart have nyt kamera?? Jeg er så glad for min samsung med blænde 1,9; den kan altså mere end min Lumix. Gad vide, om der snart dukket et godt lommekamera op med den lysfølsomhed! 3,5 dur ikke til mit brug!

      Slet
  2. Det er lige præcis blænden, der også gør, at jeg sommetider tager Canonen i brug, men jeg foretrækker nu stadig Lumix frem for telefonen - det er måske mere af vane ...
    Vi må lige ringes ved - jeg har stadig dit mobilnummer, medmindre du har skiftet siden sidst vi mødtes?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lumix er i brug når der er afstand til motiverne... Men Samsung dækker "nærområderne"! Jeg ønsker mig et kamera med den gode blænde, viewfinder, zoom...og helst ikke fylder ret meget!!!
      Jeg skifter kun mobil, ikke nummer! Så vi skulle kunne finde hinanden...

      Slet
  3. Gid jeg lige boede i Danmark. Korte afstande og rigtig meget interessant at tage til. Godt du fylder på den kreative tank med sådan nogle turer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se at 3-400km udflugt ikke batter i Norge! Men med en god bil og godt selskab kan turene nydes både ud og hjem... Og oplevelserne på udstillinger/messer deles og diskuteres undervejs.

      Slet
  4. Ih ja- der er efterhånden så meget, at jeg næsten synes, jeg må sortere fra og det gælder endda strikkearrangementer alene ☺ inspiration mangler vi ikke ☺ god fornøjelse med det hele, Anne ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo egentligt et luksusproblem,, Lene. Vi er da heldige at have så mange gode tilbud at vælge imellem. Jeg glæder mig til det, jeg når... Jeg er også nødt til at sortere, for der er jo også andre udflugter!

      Slet
  5. Jeg glæder mig også til Ry, det så så godt ud sidste år på billederne.
    Men starter dog året med håndarbejdsmessen i Rødovre i starten af februar, det er jo nærmest i min "baghave", så dertil kan jeg cykle og slippe for parkeringshow.
    Jeg har også været til patchwork træf i mange år men ved ikke om det bliver til noget i år. Du ved der er lige det der sølvbryllup som er lige deromkring, men måske og hvis det er må vi lige mødes der også, ku jo være så hyggeligt og så kunne jeg også hilse på Gitte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fiberfest i Ry er en dejlig overskuelig strikkeevents, Helle.
      Du må rapportere om Messen i Rødovre, jeg vælger jo Fredericia! Vi har været til Patchwork træf flere gange. Det er altid så spændende at se udstillingerne i forbindelse med. Sølvbryllup må vist kommer før Patchwork. Men kommer du, må vi have et møde. Gitte og du er jo patchworkere.

      Slet