onsdag den 27. januar 2016

Inspirationskilder på TV...og håndboldstrik....


Vi er så heldige at have TV Midt Vest!
De daglige nyheder fra lokalområdet, og regionen.

De er også gode til Tema udsendelser.
Fangstgaranti, Eliksir, Mit kæreste eje, Norden rundt i 80 dage for bare at nævne nogle.
Jeg kan godt lide at blive præsenteret for spændende projekter, personligheder, folk der kan noget specielt...

Tv Midt Vest præsenterer personer og emner på en god måde, der både giver viden og inspirerer til at søge mere viden, hvis emnet fanger en.

Sådan er det mit favoritprogram; Kludetæpppet.
Det er efterhånden 3. sæson.
Denne gang har der været hækleworkshop, plantefarvning, løbbinding, strikkecafé og kalligrafi.
Jeg er spændt på, hvad de næste udsendelser byder på.
I aften er det om papirmageri og gamle bøger.
Jeg gemmer de udsendelser, jeg har størst interesse for og nyder gensynet....

Jeg ved godt, at nu vil nogle råbe "hvad med Strikkedysten?"
Den kan også noget med at udfordre og underholde. Men for mig er der for meget show og for lidt inspiration.
Jeg strikker, fordi jeg nyder det. Nyder at se mit projekt vokse frem. Jeg kan ikke lide, at der er stopur og konkurrence. Så er det lige meget, om det er kagebagemadlavningsdyst eller strikkedyst!
Mit håndarbejde skal nydes.....

Lige nu følger jeg med i EM i Håndbold.
Min Happy 2016 vokser...

Ind imellem speedstrikker jeg...

Og igår kunne jeg ikke strikke til sidst...
UHA, det var for spændende!

Men det går da fremad...
Selvom det er med "kænguru-benzin"!

Ærmestrik er perfekt til håndbold...
Så længe man ikke skal trykke tommeltotter!

Nu kan jeg bare håbe det bedste for aftenens kamp mod Tyskland....

14 kommentarer:

  1. Ja, der er rigtig mange gode udsendelser på TV Midt Vest. Jeg bor i Østjylland, men har installeret det på mine kanaler. Jeg nyder også kludetæppet med alle de gode indslag.
    Fik set indlægget med Elises broderi via dit link - skønt at de gamle broderimetoder kommer frem igen!
    Vh/Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tv2 Østjylland på min kantliste, Inger. De supplerer hinanden.
      Jeg kan godt lide, når gamle håndværk og håndarbejder bliver brugt i en nutidig samme hæng.

      Slet
  2. Nej hvor hyggeligt at se fra strikkekecafé. Og tak for link. Det er skønt når de bruger lidt tid til at lave programmet så man kommer ind i det. Så de to første programmer af strikkedysten, og det var heller ikke noget for mig. Men flere her i landet følger med til det. Når der er meget mønsterstrik er det godt med en god podcast. Der ligger rigtig mange gratis på iTunes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Lone. Jeg synes de er gode til de temaprogrammer.
      Podcast har jeg ikke arbejdet med... Hvad bruger du? Tv eller radioprogrammer?

      Slet
    2. Jeg bruger det til at høre dokumentarer, taler og meget mere. Der ligger også radioprogrammer og man kan søge på det for at finde noget man er interesseret i. Der ligger også strikkepodcaster :-)

      Slet
    3. Jeg ser tv, eller har musik i ørerne. Hvordan finder man strikkepodcast?

      Slet
  3. He he jeg er også klar med ærmestrik til aftenens kamp - så jeg siger pøj pøj og god kamp :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, i lige måde Lilli. Det er jo næsten ikke til at holde ud.... Jeg er lige ved at zappe væk, det er jo uhyggeligt!

      Slet
  4. hej Anne,
    jeg vil også nyde mit håndarbejde uanset om jeg strikker eller broderer, og jeg vil lave noget jeg kan li´ og vil være bekendt. Strikkedysten hverken vækker eller dækker et behov hos mig ;-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er bare så enige, Angelika. Håndarbejde skal være glæde ved at skabe og stolthed over resultatet. Det er også det jeg kan lide ved tvmv udsendelserne; glæde, nysgerrighed og fordybelse.
      Strikkehilsner Anne

      Slet
  5. Det er Kludetæppe skal jeg vist til at holde øje med.
    Tak for hintet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Prøv det Ellen. Jeg synes, tvmv laver mange gode udsendelser.

      Slet
  6. Jeg har hørt om diverse udsendelser, men jeg ser ikke meget tv, og slet ikke sport. Vi har tv2 east, som viser, hvad der sker rundt omkring i forskellige steder af landet. En god kanal, men jeg ser det sjældent. Man må jo prioritere de timer man har til rådighed, og dr står sjældent tv på programmer, bortset fra nu til morgenkaffen, hvor jeg også har gang i bloglæsning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal da have det bedste ud af de vågne timer, Pia. Jeg har tv som baggrundsstøj, så det dæmper min tinnitus. Og så kan det jo ligeså godt være noget, der interesserer og inspirerer.

      Slet