mandag den 1. februar 2016

Ballet og fødselsdagskaffe...

I går aftes var jeg i Musikteatret Holstebro.
Det var en skøn oplevelse.
Veninderne og jeg startede med Teaterplatte i Prismesalen.
Dertil rødvin og øl.
Afsluttet med kaffe.
Uh... det gjorde godt.
18.45 var der introduktion til aftenens forestillinger ved karakterdanser Morten Eggert.

Sylfiden og Balanchines temaer og variationer.
Spændende fortælling om James og hans drømme og længsler, splittelsen mellem hans brud Effie og alfen Sylfiden.
Om kampen for kærligheden.
Om trolddom og begær.
Om at ofre alt og tabe...
Balanchines ballet handlede om at høre musikken og se dansen.
Der ligger ikke en historie bag, men en fortolkning af musikken gennem dansetrinene.

Så var vi klar til at nyde balletten...
Nikolaj Hübbes opsætning er i meget spartanske rammer.

Første del var i mørke kulisser på det skotske slot og anden del ude i Sylfidens verden er i lyse rammer.

Jeg var betaget af dansen og danserne.
Kraftfuldt og yndefyldt.
Spring og forfinet dans på tåspidserne...

James søger og finder Sylfiden...

Det hele ender jo tragisk med at Sylfiden mister sine vinger og dør...
En anden får James forlovede.
James selv bliver forhekset og falder om til sidst!

Heksen i stykket er her en Troldkarl. I øvrigt en danser fra Holstebros egen balletskole, Sebastian Haynes.


Til sidst Balanchines Temaer og Variationer.

På grund af frafald var Ida Prætorius solodanserinde; debut.

Det var så smukt...
Sikke en kropsbeherskelse for at skabe det indtryk af ro og ynde.

Ballet er smukt kropssprog tilsat musik.


Og tænk at stå med benet strakt op, som om det bare var piece of cake...

Sikke mange års træning og øvetime der ligger forud...


De små dansere der var med i Sylfiden gjorde det godt. Koordinerede/synkrone med de voksne dansere..
Jo, de starter tidligt!

En dejlig aften var forbi.
Sidste udkald for balletkorps og dirigent.

Tak for i aften...
Vi kommer gerne igen.

I dag havde mormor inviteret til fødselsdagskaffe og æblekage. Mmmmhhh!
Vi hyggede og snakkede et par timer.
Hun er nu 92 år. Klarer hverdagen selv.
Der er noget at leve op til!


Vi prøver at samle familien i weekende..
Når den ene er vagtfri, den anden endelig hjemme og før den tredje skal af sted!!!


8 kommentarer:

  1. Maden ser også rigtig indbydende ud.
    Jeg forstår mig ikke på ballet, så det kan ikke rigtigt tiltrække mig, trods de helt fantastiske legemsudfoldelser og lette svævende trin og yndefulde bevægelser. Egentligt lidt underligt, når jeg holder meget af både dans og næsten alle former for gymnastikudfoldelser og ditto musik.
    Det er rigtigt hårdt arbejde at blive balletdanser.
    At finde en dag at samle familien på, kan godt være svært, selvom det kun er nogle få, der tilsammen skal have regnestykket til at gå op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Maden var lækker, Pia. Og så var det jo dejligt nemt at gå fra bordet ud i foyeren til intro og så op i salen og nyde balletten.
      Jeg har lært at sætte pris på ballet. Før ville jeg hellere til musical eller teater.
      Ja, det med at få samling på flokken har altid været svært. Før havde manden og jeg skiftende vagter... Nu er det ungerne!

      Slet
  2. I forstår at samle på gode oplevelser. Og tillykke med din mor, I fik så også æblekage, det er en god fødselsdagsret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi samler simpelthen på gode oplevelser, Lene. Og det er ekstra dejligt at deles om det.
      Tak. Æblekage, som mormor laver den, er et hit hos alle i familien.

      Slet
  3. Tænk, så svært det kan være at samle bare så få mennesker! Men så snart der er noget med skæve arbejdstider og weekendvagter, bliver det vanskeligt ... kender det så udmærket selv.
    Det ligger måske til familien, for jeg har heller aldrig set lyset mht. ballet. Du beskriver det meget smukt, men selv om jeg kender historien og jeg ved, hvor svært det er at danse, keder jeg mig til døde efter få minutters ballet.

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Jeg glemte da at sige tillykke med din gamle, men seje mor. Sorry - og jeg mener selvfølgelig sej på den gode måde :-)

      Slet
    2. Det er blevet en udfordring at samles, Ellen. Uregelmæssige vagter, 3 dages skift og 3 ugers rytme.... + uventede opgaver....
      Som nævnt har jeg lært at nyde ballet. Især efter en introduktion til stykket/musikken/opsætningen.
      Vi tre piger er alle hørehandicappede. Og teater er blevet en umulighed; når talen forsvinder ud i rummet, får man ikke noget ud af stykket!
      Ballet er visuel, musikken kan nydes efter bedste evne. Handlingen udtrykkes gennem gestus og dans understreget af musikken.
      Vi kan læne os tilbage og nyde!
      Vi går også til opera; der er overtekster! Og musicals; vi kender handlingen og meget af sangen.

      Slet
    3. Og tak... Ja, hun er sej. En rigtig sej Vendelbo. Og jeg er priviligeret, at vi stadig kan tage på tur sammen.

      Slet