torsdag den 17. marts 2016

Mit seneste strikkeprojekt... Simple Ziggurat!

Jeg er bagud med at fortælle om mit strikkeri... der har været så meget andet jeg OGSÅ skulle fortælle...
Jeg nød at strikke To sider af samme sag. Top down. Smukt tilsatte ærmer...
Simple Ziggurat er en anden måde at strikke ærmekuplen...
Opskriften købes på Ravelry. Den er på engelsk (og fransk og italiensk!)
Den er meget udførlig og med billeder af, hvordan arbejdet skrider frem...
Der er også gode anvisninger til at vælge størrelse efter skulderbredden og så tilføje efter behov ift. brystvidde.
Desuden fin anvisning til brystindsnit, i tre størrelser!

Nu er jeg i fuld gang med denne....


Man starter med at slå op til hele skuldersømmen Så strikkes skuldrene skiftevis og med venderækker...

Først på rygdelen derefter forsiden...
Så samles masker op til ærmekuplen og der strikkes frem og tilbage, mens der tages ud til ærmet og halsudskæringen...

Til sidst samles det og man strikker rundt ...
og tager fortsat ud efter et skema...

Det giver et rigtigt flot skulderparti!


Og en fin halsudskæring...

Garnet, Rowan felted tweed er et blandingsgarn af uld, alpaca og viscose. Lidt fast i tråden... Men strikket lægger sig pænt.

Det må være alpacaen, der giver det langhårede udseende.

16 kommentarer:

  1. Det ER et flot skulderparti - ligner lidt en sadelskulder (hedder det ikke det?), fordi sømmen tilsyneladende ikke sidder øverst på skulderen. Er det billedet der snyder?
    Med brystindsnit lyder meget kropsnært - det går ikke til mig, så ligner jeg michelinmanden ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Den sidder supergodt over skuldrene, Ellen. Der er en skuldersøm, ,men den er svær at se i det mørke garn.
      Brystindsit er venderækker hen over "højderne" så der er plads på rette sted og man undgår "pludder" pga. for mange masker. Om den bliver tætsiddende afhænger af om du strikker trøjen med taljering eller lige ned....
      Den sidder til, men ikke tæt og slimline!

      Slet
  2. Det ser godt nok spændende ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et spændende mønster, Lydert. Der er flere efter samme princip. Også i tyndere garn. Jeg vil prøve en i supersoft/højlandsuld efter denne...

      Slet
  3. Jeg bliver hver gang imponeret over at du er startet på et nyt projekt, hvordan får du brugt alle de kreationer?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det sidste projekter skulle jo ud af døren... og Elin købte en af mine norske trøjer... Så er der dem jeg pillede op... og dem min mor overtog... Så der ligger ikke så mange i min skuffe. Indlandsis og To sider, er den jeg bruger mest p.t. Og Ranga til køreture.

      Slet
  4. Det ser vel nok flot ud, jeg er jo langt bagud med at prøve de metoder. Min mor strikkede En kort-En lang, men nu MÅ jeg i gang med noget der ligner....
    Vi skal til Wien i ferien og så skal jeg have noget kørende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er blevet så fint, Bodil. Det et et oplagt ferieprojekt... når man lige er godt igang...

      Slet
  5. Jeg er bare vild med de der skuldre der sidder som støbt. Du er godt nok produktiv, og med spændende og nye projekter, jeg er altid nysgerrig efter at besøge din side :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Mona. Jeg er altid på jagt efter et godt mønster med en god pasform. Det her er det bedste indtil nu! Og så synes jeg jo, det er spændende at prøve nye tenikker....

      Slet
  6. Utrolig flot skulderparti - det er jo nettop det som gør en sweater eller jakke. Meget spændt på at se hvordan den bliver til sidst. Du er så god til at prøve nyt og gennemføre det. God påske Anne!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt enige, Lone. Beklædning skal sidde ordentligt hen over skulderpartiet. Denne designer har fat i det rigtige. Og så med gode anvisniger for pasformen længere nede også!
      God påske i nord.

      Slet
  7. Den ser rigtig flot ud,men engelsk,så er jeg stået af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Quiltepigen. Med en ordbog over strikkeudtryk ved siden af, er de engelske opskrifter ikke så svære... Denne er særlig udførlig med både tekst og skema, dertil fotos af hvordan!

      Slet
  8. Igen en spændende måde at strikke en pæn skulder - og flot hals. Nu må jeg også snart igen med at strikke engelsk - jeg tager stadig tilløb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et godt grundmønster, Unni. Jeg vil lave en stor strikkeprøve af starten på skulder/ærme og se om det ikke kan bruges til en norsk trøje. En Marius som forsøg... Jeg har kig på Stjerneruter i Kofteboken, og vil have den omregnet til en bedre pasform!

      Slet