tirsdag den 15. marts 2016

På gåben til byen


Det var det skønneste vejr omkring middagstid.

Så jeg tog apostlenes heste til staden.
Skulle på biblioteket og læsse af og derefter hente pakke på posthuset, dvs. i Kvickly!

I indkørslen er de lilla krokus ved at springe ud...


Helt nede i svinget før Biblioteket lyste de gule farver imod mig

Jeg fik afleveret bøger og fortsatte til Kvickly.
Fik udleveret min pakken og gik en anden vej retur.

Vejret var jo skønt...

Der er anlagt sti langs åen og der er flere siddepladser...

Kan I huske oversvømmelsen???
Da så det sådan ud!


Hvis man vender sig om og kigger den anden vej op ad åen...


Den gang var vandstanden HØJ!



Nu ser det solbeskinnet og hyggeligt ud...


Henne ved banken arbejdede de hårdt for at begrænse skaderne i kælderen under teatret og i Buddy Holly...

Jeg gik ad cykelstien hjem igen...
Og efter dette syn begyndte jeg at nynne Benny Andersens 
"Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter. "

Der stod høje træer og buske ude til højre på volden. Der er sikkert nogle haveejere som nyder at de nu får sol hele eftermiddagen...

Hjemme i indkørslen havde de lilla krokus inviteret til buffet...

"Livets sol er min den sidste del af livet, 
for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, 
at Alt og Intet er os givet. 
Og en gang går solen sin
runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!"

Det gjorde godt at sidde ned... Jeg havde alligevel gået 9,17km inkl. vabler...
Jeg får altid sokkerne til at folde efter ca. 7km.. og så har vi balladen!

Jeg fik pakket ud.
Jeg havde nemlig bestilt et sæt "forsatsruder" hos Lys og Lup
Bordlampen fra Prym er rigtig god.
Men så skal jeg sidde ved spisebordet.


Med sådanne clip-on forstørrelsesglas er jeg mere frit stillet...

Der fulgte 4 glas med. 1.7x, 2.0x, 2.5x og 3.0x forstørrelse.

Nu skal de afprøves.

Min nålemappe ligger og venter....


Jeg var ude hos Elin Berthelsen til Visitdag mandag.
Fik hjælp til Petit points og spiralknuder...

De nederste felter skal fyldes ud med Petit points.
Og blomstens midte gøres færdig.
Det er ikke de smukkeste spiralknuder, men øvelse gør mester...
Og blomster er sjældent helt symmetriske!

14 kommentarer:

  1. Compeed har lavet sådan en stift til at smøre på de begyndende vabler. Lige til at have i lommen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Jeg havde sat vabelplaster på hælen, på sårene fra forleden... Men ikke fået pakken med i rygsækken. Måske jeg skulle få fat i sådan en stift....

      Slet
  2. Jeg kan rigtig godt lide dit broderi med de mange forskellige sting
    Og sikke et skønt digt om livets sol

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lydert. Det er rigtig hyggeligt at sy gobelinbroderi. Jeg kan godt lide geometrien i det.
      Jeg blev helt filosofisk i solskinnet... jeg holder af Benny Andersen og hans fine leg med ord og begreber. Det sidste digt er afslutningen på "Det er forår og alting klippes ned".

      Slet
  3. Benny Andersen er genial, og det er dine 'forsatsruder' også :-)
    Nu spørger jeg måske en anelse dumt, men kunne du ikke bare smide fodtøjet og glatte strømperne ud igen, når de begynder at krølle? Det er da også hammerirriterende at gå på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Benny Andersen har så mange facetter, Ellen. Jeg forstår noget nyt hver gang jeg læser et digt/en sang.
      Jeg er lidt spændt på at få de forsatsruder i brug. I dag har jeg strikket...
      Jeg har skam holdt pause og rettet op på strømperne. Men det folder efter kort tid igen. Enten skal jeg tape mine fødder før længere ture... eller bruge mindre strømper, men det giver ømme negle, når fødderne hæver lidt... gode løsninger søges!

      Slet
  4. Det har bare været den skønneste forårsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var simpelthen så skønt. Jeg sad på en bænk og slikkede sol, mens jeg fik en tår vand. Jeg så også to sommerfugle!

      Slet
  5. En dejlig tur i det skønne vejr vi havde i går. Og hvor er det smukt, både lyset og de farver der stille og roligt myldre frem.
    Det bliver ikke helt så lunt i dag, men yngste og jeg vil ned i byen, omkring Garnexperten Holstebro, yngste vil gerne lære at strikke, først projekt bliver en Pixie hue til barnebarnet, efterfulgt af en djævlehue til den lille nye (termin 18 april).
    Jeg hjalp hende i gang med at hækle, og det var sammen med Youtube, og nu håber jeg vi kan gøre kunsten efter med det at strikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den f'ørste rigtige forårsdag for mig, Unni. Jeg nød det simpelthen!
      God tur til byen. Det ville da være så skønt for hende at udvide sine kreative muligheder. Jo flere teknikker man kan, jo nemmere at lære mere... Flot klaret at komme igang med hækling i "sammarbejde" med youtube. Krydser fingre for flere succeser

      Slet
  6. Dejlig frisk gåtur, det er så meget skønnere når solen skinner. Sjovt at se de samme billeder med og uden vand, det er godt nok voldsomt vejr, og helt sikkert ikke sjovt for dem der får vand i huset.... Der er en opgave i forholdt til klimaforandringer.
    Det går jo flot fremad med broderiet, og fine spiralknuder. Ved du at det hjælper at bruge en ballon at trække nålen igennem med hvis det er for stramt?
    Ser spændende ud med lupbriller, jeg har ikke prøvet endnu. Men prisen er da overkommelig, så måske jeg også skulle... Jeg er igang med sammentrækssyning, som jeg kun kan se i dagslys, så det går langsomt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god tur, Hanne. Jeg synes lige, det passede med et flash back og sammenligning... Det er virkelig utroligt med sådan en forskel.
      Tak, jeg øver mig! Min lille nåle mappe skal have alt det læring lagt ind, den overhovedet kan rumme! Tak for tip; det med ballonen har jeg ikke hørt. Men jeg kan lige forestille mig et bedre greb om nålen så...
      Jeg forsøger mig med billeder gennem forsatsruderne.... Det er ikke luksusbriller, men til mit brug, tror jeg, de er fine...
      Prymlampen har LED lys= dagslys og et pænt synsfelt i glasset. Jeg har da også overvejet gulvlampen. Den kan vel også bruges som almindelig strikke-læse-lampe? Nå, det må blive et punkt på ønskesedlen til jul....

      Slet
  7. Skønne forårsfotos - mon ikke vi snart kan sige, at foråret ER kommet for at blive? Nogle siger at påskevejret skulle blive helt fantastisk - det krydser jeg fingre for :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Connie. Jeg nød gåtur og håber på flere skønne dage. Meen forår er ustabilt og skiftende vejr. Så de gode dage skal bare nydes i fulde drag. Krydser fingre for en smuk påske!

      Slet