lørdag den 30. april 2016

Strikkeprøver og farver...


Der er overraskende, hvordan strikkeprøver falder ud!
Hver gang!

I får lidt billedspam for at vise, hvor forskelligt garnet spiller sammen...

LinWool Klitmøller/mørk og Vorupør/lys
Jeg havde forventet mere kontrast

LinWool Klitmøller/mørk og Tranen/lys
Her bliver Klitmøller mere blå og træder i karakter mod Tranen.

LinWool Torden/mørk og Tranen/lys
Blid kontrast.

SilkWool Rullesten/mørk og Sydesalt/lys
Klar kontrast, de spiller godt op mod hinanden

SilkWool Fra lageret
Tror, det er Mørk bølgen blå og Bølgen blå!
Her overraskede det mig, hvor lidt kontrast der blev ud af de to farver...

CottonWool Rullesten/mørk og Sydesalt/lys
Fin kontrast, både klar og blød. Indbydende til en sommerting.


Leg med kontraster...
Det er jo en smags sag!

LinWool Røllike sammen med de to fra Klitmøller.

Det bliver den med Tranen til venstre. Vorupør kan ikke lyse nok op mod Klitmøller!

LinWool Torden/Sydesalt sammen med
LinWool Martsviol og LinWool Lyng.
Her synes jeg Martsviol giver det klareste modspil.

SilkWool Rullesten/Sydesalt sammen med SilkWool Sødsuppe og SilkWool Clementin.
Dem kan jeg godt lide begge to!


CottonWool Rullesten/Sydesalt sammen med
SilkWool Mørk bølgen blå og Bølgen blå.
Også her kan jeg lide begge sammensætningerne..

Og sådan kan man bliver ved og ved og ved....

fredag den 29. april 2016

Strikkeprøver, gåtur og en laaaaang kant

Alle de skønne farver skulle testes med strikkeprøver...

Og de skulle vaskes...
Og tørres...


I mens de lå der og lokkede kunne jeg passende strikke videre på kanten til Sif.

Jeg troede, jeg var nået længere......
Det blev så til en rask gåtur.
For jeg havde suppleret med de ønskede farver fra Gug.
De skulle hentes ovre i Meny. Jeg nåede ud og hjem i tørvejr...

Men da jeg var kommet af med overtøjet, så himlen sådan ud!
Det endte med REGN og hagl!

Aftenen blev brugt til strik og håndbold.

Erik havde hørt mig jamre over den laaaange kant... og kom med lidt"styrkende"!


Det gjorde godt...

Men der er stadig et stykke vej, før jeg er nået rundt!

Det nye garn fra Gug?
Det kommer med i næste indlæg....

tirsdag den 26. april 2016

Når nu vejret ikke er til andet...


Her er pivkoldt.
Blæser.
Regner. Ind i mellem slud.

Det er simpelthen ikke vejr at gå tur i....

Det er vejr til indendørs sysler.

I går aftes blev jeg færdig med Paris Toujours 2

Strikket af Silkwool fra lageret.
Brugt 1 nøgle til den brede retrillekant. Og det er 64g tilbage af næste nøgle!
Strikket på p 3,5 med min nye Signature rundpind. Nu skal jeg prøve den af på noget andet...

Til Strikkehygge så jeg /følte jeg på strik af LinWool....
Det fik konsekvenser, da jeg fik mail om at et nyt parti garn var landet...

Og så kunne jeg jo lige så godt få lidt ekstra med ....
Garn eller porto?
GARN!

Nu leger jeg med farver og kontraster.
Jeg er ret vild med Helles Bits i uld/bomuld.
Forventer at Linwool er mindst lige så lækkert...

Klitmøller og Vorupør op mod Gollum.
Røllike i Linwool er også en mulighed....


Storm og Tranen kunne  være raffineret sammen med noget violet...

Evt. Linwool Lyng eller Martsviol...


Jeg synes Rullesten og Sydesalt spiller godt op mod hinanden suppleret med Kornblomst.

En kølig sommerbluse med kølige farver.


Jeg har flere nøgler i Silkwool, så jeg supplerede med en Sydesalt.

Farverne her er indbydende i begge versioner...

Det er så spørgsmålet, om det skal være stiligt eller sjovt?


Sådan en regnfuld tirsdag i April må man selv sætte sætte kulør på tilværelsen!

mandag den 25. april 2016

April har fået pip!

De sidste dage har været mere vinter end vår.
Og så fik vi endda ikke ret meget sne...

Men bidende koldt har det været.
Rim på tag, blade... og havestol!

Ikke noget der lokkede til havearbejde.


Fra morgenen hang anemonerne med hovederne.
 De står lige foran hytten.
Det er nok det luneste sted i haven.
Vendt mod øst.


Da solen fik magt foldede de sig ud.

De er så yndige.
Farven er sart og fin.

Der står en hel flok efterhånden og nu er de vokset ind mellem de hvide anemoner.

Vi kan se dem, når vi sidder ved spisebordet.
En daglig glæde... så længe det varer.


I dag fik jeg øje på en ny fugl derude.
Den lille jernspurv nederst midt for på billedet.
Der gik lidt sport i at se, hvor mange forskellige fugle jeg fik besøg af i dag.

Vi har tre hanner og to hunner af Dompap.
For første gang så jeg to Rødkælk på pladsen på en gang.
Og både hr og fru Gulspurv.
Mejserne havde travlt med at hakke i solsikkekerner. Dem sidder  Grønirisk og Dompap også og gumler på....
Gråspurvene ankom i flok og fulgtes med Grønsisken nede på jorden.
De evigt anmassende solsorte nåede jeg ikke at få på foto.

Vejret idag bød på sol, regn, hagl, sne og inderligt kold vind!
Bilen har fået sommerdæk. Jeg er blevet klippet.
Jeg er så klar til noget forår!

lørdag den 23. april 2016

Ane i Alcantara og puder med patchwork


Fredagen blev brugt til at udvide Gittes symaskinekørekort til også at omfatte lynlåse!

Dybt koncentreret blev lyslåsen sat fast med nåle...

Så blev den riet fast...

Afventer godkendelse!!!


Anstrengelserne resulterede i en smuk regnbuepude.

Med patchwork på både for og bag!


Nydeligt syet!

Indeni er bare de billigste hovedpuder til 25kr fra Jysk.
Her blev puden delt for at kunne være i betrækket. De andre puder er så store, at en hovedpude kan proppes grundigt ind i betrækket og så har man en dejlig fast pude.


I dag fik jeg monteret Ane i noget møbel"ruskind".

Er det ikke alcantara?


Jeg har lige syet en række sorte korssting hele vejen rundt.

Det synes jeg, giver en fin kant ud til det sorte stof.


En dejlig pude til lænd eller nakke...



Gitte havde et stykke patchwork mere. Hun afkortede jo det store tæppe og det gav disse stykker.

Denne blev kantet med en smal lysegrå kant.

Både som ramme og for at det var nemmere at sy stofbanerne på....



To dages arbejde!

Vi er ret godt tilfredse med os selv!

Og der er stof til flere puder.

fredag den 22. april 2016

Optegnelser!


Gittes Rosentæppe skulle tegnes op.

Hun kunne ikke skabe sig et overblik på det store tæppe.
Jeg havde tegnet skitsen på et foto.

Nu skulle linjerne tegnes op på tæppet.


Men først ville hun fjerne det, hun havde fået syet!

At pille op er noget pullerværk!!


Det blev min tur til at kravle rundt på gulvet.

Jeg havde fået tilsendt en Frixion Clicker pen.
Den fungerede fint: Vi havde lavet en test på en rest. Strøget det og farven forsvandt.

Det store overblik!
Jeg kan nu godt forstå, at Gitte fandt det svært at se linjerne i det store tæppe.
Det er noget nemmere på et A4 foto!

Til sidst blev hele skitsen tegnet op.
Det er ikke nemt at se linjerne oppe fra.
Løsning: Gitte kan tegne linjerne efter med en kridtpen, efterhånden som hun spænder det op i rammen for at quilte.
Ude i den rødlige kant vil hun havde en bladranke.
Den hun havde syet, var hun ikke tilfreds med. Den var for smal og for gnidret på bagsiden.

Mønstret blev forstørret og og tegnet op i forskellige udgaver.
Det skulle være den med glatte kanter. Og ribben midt i skulle ikke gå helt igennem. Det syntes vi begge gav mest liv til bladranken.
Nu er diskussionen, om det skal quiltes med rød eller grøn tråd?

Skitsen blev skåret ud i et plast-ark og tegnet op som kontrol.
Så er den klar til brug!


Mens jeg tegnede, lavede Gitte smørechokolade.
En god byttehandel!

onsdag den 20. april 2016

Spændende aften med Vivian Høxbro på biblioteket

Ca 100 strikkekvinder var samlet i salen på Biblioteket.

Vivian Høxbro fortalte om et spændende og indholdsrigt liv med strik.

Eksempler på hendes forskellige design var fremlagt til eftersyn.
For at billederne fik bedst mulige farver blev lyset næsten slukket...
Det var lidt ærgerligt, fordi jeg gerne ville se Vivian og der var mange, der ville strikke.

Det føltes underligt at fordragsholder stod derinde i mørket!

Der var billeder af hendes designs op gennem årene fra 70'er stil til dagens farverige strik.

I kaffepausen var der lejlighed til at købe bøger


Der var kø ved kaffe og kager...

Og andre købte bøger og kiggede strik.
Der blev snakket og udvekslet ideer og erfaringer...

Efter pausen snakkede Vivian om de mange bøger, hun har udgivet.
Hun forhandler ikke længere garn og Kits selv, de kan købes hos Uldbutikken
Hendes mønstre er også lagt til salg på Ravelry
Bøgerne kan jo også lånes på biblioteket.

Sidste slide Spørgsmål?

Der var ikke så mange spørgsmål.

Tak til Vivian for en spændende tur rundt i verden og strikkeverdenen.

Hjemme fandt jeg mine bøger frem.
Der ligger gode julegaver og strikkefornøjelse.

Det første jeg strikkede var Vingesjalet fra Skyggestrik
Så har jeg strikket Ode to Marimekko flere gange!
Jeg blev fascineret af Vivians fortælling på DK4 om de falsterske nattrøjer.

Det er en dansk strikketradition, jeg synes fortjener en opmærksomhed på linje med de norske kofter!

Der er udkommet en bog om emnet på japansk!!!
I går kunne Vivian heldigvis fortælle at der udkommer en dansk udgave... på et tidspunkt.
Det glæder jeg mig meget til.


Den røde nattrøje er bare så flot.

Jeg så den på Messen i Middelfart i 2015
Og købte mønstrene den gang.

Kvinder har skabt sirlige mønstre i nattrøjerne ved hjælp af ret og vrang og drejede masker mm.


I bogen Mange masker er denne fine trøje.

Smart design, hvor bærestykket er strikket nede fra først.
Og siden er resten af trøjen strikket oppe fra og ned.

Det er skønt at bo i et land med så mange strikke designere
Dette var mødet med en af dem....



I aften skal jeg igen på biblioteket...
Denne gang til Hyggestrik!