lørdag den 9. april 2016

Bagsiden af godt beskæftiget...

er mindre tid til bloggen...
Instagram og Facebook bliver til de hurtige kommentarer i glæden over mine solskinsblomster...

Buketten med solskin pynter stadig på spisebordet.
Der er blevet klippet lidt af og skiftet vand...
En mindre vase så det hele passer sammen...

Det er da en fornøjelse...

Lige bagved buketten kan man skimte en minibuket med blå anemoner...

Jeg kom nemlig først med de blå anemoner i år!

De vokser lige under foderpladsen...
Så når jeg har fodret fugle, har jeg lige holdt øje med blomsterne neden under!


I kurven med forår skifter blomstringen lige så stille...

De høje vækster er på det sidste og jeg går og kigger til de tulipaner der er ved at komme frem...


I et solstrejf konkurrerede de med Mirabelletræet ude i haven.

Det er ved at komme i blomst, men det går for langsomt!

Varmen er ikke rigtigt nået op til os og nætterne er stadig kolde....


Godt beskæftiget er til gengæld ikke nøgleord, når man sidder i lægens venteværelse....

Gaaab!
Jeg har været chauffør for mor et par gange til nogle kontrolbesøg...


På strikkesiden blomster en trøje frem.

Den skal stoppes ender ind!
Det er man også godt beskæftiget med...

Og man kan lige så godt hygge sig med det!


Jeg blev spurgt, om jeg snoede tråden på luserækkerne.
Ja, når der er 5 masker imellem, så strikker jeg i fair isle teknikken.
Jeg kan ikke lide lange ender, som fingrene løber ind i, når man tager trøjen på.


I bærestykket har jeg også snoet trådene undervejs. Med 4 farver i spil vil det give for lange spring.

Så bagsiden af godt beskæftiget med strikketøjet ser sådan ud!

8 kommentarer:

  1. Der er nu ikke meget, der er skønnere end de første forårsblomster
    Sikke flot trøjen også er på bagsiden, jeg kan også godt lide, fingrene ikke hænger i

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har simpelthen nydt den kurv med forår intenst, Lone.
      Tak. Ja, jeg er meget omhyggelig med bagsiden især i ærmerne. Og så mener jeg, at forsiden bliver pænere, når bagsiden er jævn og uden trådflimmer!

      Slet
  2. Der er så meget godt i gang og ikke mindst i vente på denne årstid :-) Jeg strikker også tit ærmerne tidligt i forløbet - gælder sådan set på alle trøjer - også selvom ærmerne er tilsatte :-) Når jeg strikker fair-isle (sker efterhånden sjældent ;-)) er jeg også meget påpasselig med trådene bagpå - det er ikke spor sjovt at hænge i og få ødelagt sin nye trøje. Ha en dejlig søndag - her står den på lang gåtur og lidt kedelig ponchostrik :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det spirer og blomstrer. Alt grønnes nærmest fra dag til dag.
      Lene, der er vist mange, der strikker ærmerne først for at få det overstået! Jeg kender jo dit forhold til fair isle... men vi kan da enes om at det er træls at hænge fast i tråde på bagsiden.
      God solskinssøndag. Med hygge og strik efter gåturen...

      Slet
  3. "Knyt hænderne", var standardbemærkningen, hvis vi skulle have en trøje på med lange tråde på bagsiden. Det virkede fint nok, men det er nu engang smartere helt at undgå at have de lange tråde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den besked har jeg også fået, Ellen! Det var bare ikke altid, jeg huskede det.... I dag kan jeg godt lide den struktur, det tilfører strikket at bruge Fair Isle og at sno garnet på bagsiden.

      Slet
  4. Hej Anne. At sno trådene på bagsiden er det eneste rigtige. Heller ikke jeg får blogget så meget som jeg gerne ville - men jeg håber at vende frygtelig tilbage når jeg er færdig med at tømme lejlighed osv efter min mor. Foråret er en dejlig tid og det er med at komme ud og nyde et.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen nødvendigt at sno sig, Mona 😉
      Du har da hænderne fulde. Så må praktisk arbejde og forårsnydelse komme før blog.
      God søndag.

      Slet