tirsdag den 5. april 2016

Nu med ærmer...


Jeg strikkede det grønne nøgle op og begyndte så på ærmerne.

Jeg ved, de er SÅ trælse at strikke, når hele kroppen er færdig!



Hvorfor føles ærmer sååå laaange?

Og der skal være to!

Jeg har, igen, delt for og bagstykke skævt.
Dvs bagstykket har masker svarende til en størrelse mindre og resten er sat om foran... det er jo der, vi fylder mest!
Og så tager jeg ind til lidt talje og ud igen, så der er plads efter behov.
Det gjorde jeg også på de to versioner af Ranga.


Jeg var lidt spændt på hvordan hele bærestykket ville "sætte sig", når der kom ærmer på.

Så jeg trak i trøjen og Erik blev pænt bedt om at tage billeder ... igen!

Det føles, som om den sidder godt...

Og Erik, der plejer at komme med sin uforbeholdne mening, siger at det ser godt ud!


Så jeg strikker videre...



Den sidder godt på Gina, som er indstillet efter modtagerens mål!

Jeg har stikket ærmerne til "måskelangenok".
Så tilpasser jeg når bolen/kroppen er stikket.

På den måde føles ærmestrikket ikke så laaantrukkent!
Bonus; det er ikke så tungt at sidde og vende rundt i ærmestrikkeriet, fordi kroppen ikke er strikket.



Også ryggen sidder pænt til...

Ved at fordele maskerne "skævt" undgås pludder på ryggen.

Jeg er nået til taljen...

Jeg strikker videre....

24 kommentarer:

  1. Det ser meget fint ud ! Har det været nødvendigt at krydse tråden på bagsiden mellem lusene ? Det er jeg altid i tvivl om . Mvh Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Birgit. Der er 5 masker og 5 omgange mellem lusene. Jeg har strikket med fair Isle teknikken mellem lusene. Jeg kan ikke lide lange tråde på bagsiden, især ikke i ærmerne. Jeg lægger et billede af bagsiden med næste gang...

      Slet
  2. Meget smukke trøjer du laver, og hvor går det hurtigt. Jeg er hoppet ud i "Søster Line" af Hanne Larsen, jeg er ikke så øvet i mønsterstrik, så der er stadig meget af lære. Men kan jeg, uden at det påvirker mønsteret og dens fordeling, ændre maskeantallet på for og bagstykke?
    mvh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Marianne. Jeg strikker hurtigt og jeg har tiden til det!
      Søstrene Line og Fie er rigtigt fine, Dem har jeg også haft kig på. Jeg synes ikke der sker noget ved at fordele maskerne "skævt", når det sker under bærestykket, som jeg strikker efter brystmål/overvidde. Og krop/ærme er ensfarvede under bærestykket.
      Forskellen mellem S og M i Vemekoften er 9 masker; 105>114. Altså jeg fordelte maskerne 105-75-122-75.
      Jeg kan finde på at lave indtagningerne inde på for/bagstykke og flere på forstykket. Mine "kurver" ligger under barmen og ikke ude i siderne!
      Prøv at lege lidt med dit strik. Det kan ikke gå værre end man piller op og så har man lært noget af det!

      Slet
    2. Tusind tak for hjælpen, hvor er det sødt af dig, at du gider hjælpe. Jeg har valgt modellen, fordi jeg godt kan lide det grafiske mønster og så er der kun to farver, jeg skal forholde mig til.

      Slet
    3. Velbekomme Marianne. Jo mere teknik og smarte løsninger vi kan, jo sjovere er det at strikke... Og vi kan jo lige så godt dele vores erfaringer!

      Slet
  3. Svar
    1. Tak, Conny. Den fik karakter og farvespil undervejs. Det var spændende at se.

      Slet
  4. God ide ikke at vente for længe med ærmerne. SSS gælder bestemt ikke kun sokker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg klappede også mig selv på skuldrene (mentalt, da ærmerne var "overstået"! Det sidste kan let strikkes ved at dreje ærmet og ikke hele trøjen. Sokker er ikke liiige min interesse! DE er KEEEDELIGE!

      Slet
    2. Det er ærmer da også! Og tager endnu længere tid at strikke ... SSS står for mig lige så meget for Second Sleeve Syndrome som Second Sock Syndrome :-)

      Slet
    3. Enig... men ærmer er nødvendigt onde på en trøje. Sokkerne er ikke nødvendigt for noget... dem kan jeg bare købe!

      Slet
  5. Dejligt at være færdig med ærmerne. Og så er det meget lettere at tjekke pasformen når ærmerne er strikket. Det er godt med en god mand og fine meninger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er godt hjulpet med en god modspiller!
      Ja, det betyder så meget for vurdering af resultatet at ærmerne er strikket, det giver et andet træk i strikket. Og det er nødvendigt at prøve på en person også; Gina kan ikke fylde ærmerne ud!!

      Slet
  6. Den er også rigtig flot - god ide med ærmerne først - især hvis man så starter med ærme nr 2 {;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lona. Jeg ved, du kan strikke baglæns.. men du kunne godt røbe hemmeligheden bag den strikærme2førstteknik ;-)

      Slet
  7. Den er godt nok flot og hvor jeg forstår dig.
    To ærmer er altså én for meget. thi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Irene. Det er rart med flere af samme mening!!

      Slet
  8. Så flot - du kan bare det der. Den sidder godt - både på Gina og dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Unni... fra både Gina og mig 😉

      Slet
  9. Erik har fuldstændig ret. Det ser bare godt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi takker og bukker! Han kan nu så godt lide at have ret ;-)

      Slet