onsdag den 20. april 2016

Spændende aften med Vivian Høxbro på biblioteket

Ca 100 strikkekvinder var samlet i salen på Biblioteket.

Vivian Høxbro fortalte om et spændende og indholdsrigt liv med strik.

Eksempler på hendes forskellige design var fremlagt til eftersyn.
For at billederne fik bedst mulige farver blev lyset næsten slukket...
Det var lidt ærgerligt, fordi jeg gerne ville se Vivian og der var mange, der ville strikke.

Det føltes underligt at fordragsholder stod derinde i mørket!

Der var billeder af hendes designs op gennem årene fra 70'er stil til dagens farverige strik.

I kaffepausen var der lejlighed til at købe bøger


Der var kø ved kaffe og kager...

Og andre købte bøger og kiggede strik.
Der blev snakket og udvekslet ideer og erfaringer...

Efter pausen snakkede Vivian om de mange bøger, hun har udgivet.
Hun forhandler ikke længere garn og Kits selv, de kan købes hos Uldbutikken
Hendes mønstre er også lagt til salg på Ravelry
Bøgerne kan jo også lånes på biblioteket.

Sidste slide Spørgsmål?

Der var ikke så mange spørgsmål.

Tak til Vivian for en spændende tur rundt i verden og strikkeverdenen.

Hjemme fandt jeg mine bøger frem.
Der ligger gode julegaver og strikkefornøjelse.

Det første jeg strikkede var Vingesjalet fra Skyggestrik
Så har jeg strikket Ode to Marimekko flere gange!
Jeg blev fascineret af Vivians fortælling på DK4 om de falsterske nattrøjer.

Det er en dansk strikketradition, jeg synes fortjener en opmærksomhed på linje med de norske kofter!

Der er udkommet en bog om emnet på japansk!!!
I går kunne Vivian heldigvis fortælle at der udkommer en dansk udgave... på et tidspunkt.
Det glæder jeg mig meget til.


Den røde nattrøje er bare så flot.

Jeg så den på Messen i Middelfart i 2015
Og købte mønstrene den gang.

Kvinder har skabt sirlige mønstre i nattrøjerne ved hjælp af ret og vrang og drejede masker mm.


I bogen Mange masker er denne fine trøje.

Smart design, hvor bærestykket er strikket nede fra først.
Og siden er resten af trøjen strikket oppe fra og ned.

Det er skønt at bo i et land med så mange strikke designere
Dette var mødet med en af dem....



I aften skal jeg igen på biblioteket...
Denne gang til Hyggestrik!

16 kommentarer:

  1. Det er rigtig spændende med sådanne foredrag, hvor der bliver fortalt om livet med strik, og Høxbro har godt nok lavet mange lækre designs

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide at komme lidt om bag designet. Ideerne. Vejen dertil. Og Høxbro er farverig på flere måder.

      Slet
  2. En dejlig inspirerende aften - jeg kan også godt lide at høre lidt fra designerne selv om deres ideer og teknikker. Og hvorfor er det så lige der udkommer en bog på japansk om en dansk strikketradition....!! Sikker på det også har været hyggeligt i aften ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, Lilli. Det er berigende at høre historien bag. Og det var hyggeligt!
      Det japanske forlag var hurtigst og modigst.

      Slet
  3. Det må have været spændende at høre hende. Hun har designet så mange smukke ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var spændende. Også interessant at se udviklingen i hendes design.

      Slet
  4. Jeg var engang til kursus med Vivian H. Lige som dominostrik kom frem. Virkelig sjov og spændende aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må have været en skøn aften. Det var i hvert fald inspirerende at høre hende fortælle.

      Slet
  5. Hun kom på en af vores strikkefestivaller - og der blev lyset ikke slukket ;-)
    Hun er en spændende kvinde, og hendes dominostrik er ret genialt - jeg har strikket fire tæpper med den teknik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville også gerne kunne se hende, det bliver ligesom mere nærværende!
      For hun havde meget at fortælle... Dominoteknikken giver mange muligheder. Skyggestrik er heller ikke ueffen. Dertil er glæden ved farver. Så er der nok til en hel aften!

      Slet
  6. Det lyder som en dejlig aften, men jeg ville også have savnet strikketøjet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En spændende aften... også selv om strikketøjet blev i tasken!

      Slet
  7. Ja, man kan ikke undgå at blive inspireret og lærer nyt hele tiden - lyder som en rigtig dejlig aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det nemlig. Jeg kan godt lide at blive udfordret og inspireret. Sådan en aften sætter spor.... Pludselig spirer der nye projekter frem....

      Slet
  8. I er rigtig gode til at hente designere til foredrag i Holstebro.Spændende at høre Vivian, hende har jeg kun haft mailkontakt med.
    Ja det er en fornøjelse med alle de dygtige designere, vi har, og de er kendt langt ud over landets grænser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Arrangør gruppen har forstået at invitere de bedste. Det har været en oplevelse hver gang. Vivian havde også meget at bidrage med.
      Jeg bliver lidt ekstra stolt, når jeg står i London og ser danske navne på bøger og kits! Vi er da priviligerede med så gode designere...

      Slet