tirsdag den 3. maj 2016

Ahhhh... solskin og terrassestrik.. og så blev Sif færdig.


Søndag bød på årets allerførste terrassekaffestrikkepause.

Jeg havde klippet troldhaslerne til = klippet det meste væk, for at rette på på den meget østvendte vækst!

Mens vi sad og nød forårssolen havde fuglene travlt helt tæt på.

Dompap hannen fouragerede. Spurvene fløj til foderhuset.
Det er så hyggeligt med den brummende lyd vingerne giver...
Fuglesangen kan jeg ikke høre meget af!

Mens vi sad og samlede D-vitaminer, lå Sif til tørre.

Det tog et par dage at få to lag uld tørret igennem....

Garnet foldede sig ud og strukturen er let, blød og alligevel tæt.

Monteringen af kanten var et større arbejde.
Jeg lagde ponchoen op på spisebordet, holdt kanterne sammen og satte maaaange små sikkerhedshæfter i.

Måske jeg skulle have strakt/strukket/trukket kantbåndet let....

Nå... efter vask og tørring er den klar til brug...

Fotografen fik besked på at bestille noget!


Ponchoen når ud over skuldre/overarme og luner dejligt.

Strikket falder blødt og smidigt...

Rullekraven er behagelig.
God på kolde dage.
På de varme har jeg alligevel ikke ponchoen på!


De buede sider/slidser, synes jeg, giver et lettere udtryk.

Sif er købt som kit hos Garngaragen
Købte, efter lidt forviklinger fordi jeg ombestemte mig, str. L/XL
Den er strikket efter S/M, da jeg alligevel syntes, at målene lød for rummelige i L/XL.
Garn Loch Lomond Tweed. P. 4 og 5.
Den vejer 430g
Mål over skulderen 85, ved slidsen 65 og fra skuldersømmen ned 75.

Den er jeg allerede meget glad for!
Der er forresten tilbud på Loch Lomond Tweed p.t.....

14 kommentarer:

  1. Den ser så dejlig ud. Og det er så feminint og smart med buer. Kan godt se kanten var lidt af en prøvelse, men din tålmodighed klarer jo det selv sådan nogle kanter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lone. Jeg kan også godt lide de buede kanter. De var på mange toppe/t-shirts/skjorter en gang, nu ser man det sjældent... desværre.
      Den kant skulle lige have lidt ekstra "motivation" for at blive fikset. Jeg er glad for resultatet.

      Slet
  2. Dejlig beskrivelse og hvor ser den Sif god og anvendelig ud. KH Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lone. Jeg bruger også bloggen som opslags/hukommelse/notesbog! Det er fedt at kunne gå tilbage og finde oplysninger og billeder.
      Ponchoen er god... måske et minus med rullekraven... det overvejer jeg lige...

      Slet
  3. Sikken flot sif. Og så er det vare så hyggeligt med fuglene her i foråret. Jeg har et musvitpar i redekassen. Det er sjovt at følge dem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mona. Det er et taknemligt mønster at strikke efter.
      Vi har så megen fornøjelse af fuglelivet her. Lidt dyrt i foder, men der er mange glæder ved at betragte deres aktiviteter. Jeg glæder mig til gråspurveungerne dukker op, de er sjove.

      Slet
  4. Den er blevet rigtig flot ... den minder mig dog mere om en sweater med korte ærmer end en poncho :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen. Skulderpartiet falder bredt ud over armene.. så det næsten ligner ærmer. Jeg kan godt lide, at det varmer på overarmene....

      Slet
  5. Den er superflot og klædelig. Og du ar ret - du buede linjer giver et let indtryk. Og smukt arbejde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Unni. Det en en dejlig let poncho. Tykkere garn strikket på p 5 giver en luftig struktur.

      Slet
  6. En rigtig fin model der sidder godt på dig. Vejret er også flot, det er og bliver nogle skønne fridage med masser af sol, der kan udnyttes efter smag og behag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også rigtig glad for ponchoen, Pia. Det gode vejr udnyttes til udflugt og have...

      Slet
  7. Godt gået med den kant og sikken et flot resultat - hvor er den lækker og god på mange lunefulde forårsdage :-) Måske er den allerede for varm i disse dage - heroppe kan vi i hvert fald ikke klage på vejret - fuld sol og 18-20 grader :-) God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kanten var en udfordring, Lene. Men jeg er glad for resultatet. Måske den bliver for varm de kommende dage.... men hvor er det skønt med sol og varme efter den april!

      Slet