onsdag den 31. august 2016

Det burde næsten hedde Annes anfald lige nu...

Der bliver ryddet op og ryddet ud i stor stil.
Et anfald, der har presset på længe... uden at jeg lige fik gjort noget!

I dag var det rodekassen, der fik den helt store revision. I ved den kasse, hvor alt lige bliver vippet ind under låget... og indholdet efterhånden er et filter af lynlåse, bånd, bændler....
Lynlåsene blev sorteret og lagt i poser efter længde. Alt løsøret sorteret og prioriteret, lagt i poser med tekst...

Bogreolen blev også efterset med hård hånd.

Glorien er begyndt at stramme!!!!

Jeg (gen)fandt også klokkestrenge og bakkebånd.

Bakkebåndet mener jeg, at min mormor har syet.
Det lange med "For en fremmed barskt og fattigt" har min mor syet.
De små klokkestrenge har jeg syet.
Den med almuestil er Gittes, den kommer ned til hende.
Jeg har ikke fået spurgt, om den øverste skal hen til ejermanden....

Alt blev nænsomt lagt sammen og puttet ned i min ternede håndarbejdspose fra skoletiden.
Tanken er, at det kan bruges til noget "redesign", når den rigtige ide dukker op...

Må jeg præsentere husets nye beboer....
Pfaff Quilt Expression 4.0

Købt brugt for hos Kyndbøl Symaskiner på Patchworktræf i lørdags. Maskinen ankom allerede tirsdag!
Oppe i låget er en oversigt over alle de sømme, man kan programmere ind...

Jeg har brugsanvisningen liggende ved siden af mig...
Jeg tror, den skal nærlæses først!

Jeg valgte at købte quiltebordet med det samme, så fik jeg også messerabat!

Med "værktøjsskuffen" skubbet ind er der en god syflade.

Men den store plade, til lige at skubbe ind i stedet for, giver en dejlig stor flade at have større projekter liggende på!

Jeg glæder mig til at sy igen.
Mine symaskinekøreevner er særdeles rustne, så jeg satser på helt enkle projekter til at starte op på...



16 kommentarer:

  1. Det er jo meget moderne at sætte gamle broderier ind i noget syet, så mon ikke du finder på et eller andet godt? Jeg kan sagtens se en flot taske for mig med broderiet øverst til venstre.
    God fornøjelse med alle dine sømme!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, jeg kan finde på noget der kan kombineres med broderierne... og kan anvendes! Det får lov at ligge mens jeg tager til Kreativ Fritid og Kreative dage, måske der er gode ideer....
      Tak, jeg tror, jeg starter med at lære at tråde maskinen; der er en teknisk dims, der gør det!

      Slet
  2. Du går da godt nok all in. Det er skønt og med at udnytte det når "ånden" er over en. Go arbejdslyst. Sikken en fin symaskine, det er da vist et helt studie at finde ud af alt hvad den kan.
    Jeg har en gammel gammel maskine. En dag skal den også udskiftes, men tror det venter til jeg får lidt bedre tid. Engang skal jeg vel også på pension, selv om der er længere og længere udsigter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg endelig rydder ud og rydder op, så er jeg meget konsekvent.
      Min gamle Husquarna er fra den gang, der fulgte en instruktion med på videobånd!
      Jeg glæder mig til at lære den nye at kende. Jeg synes jeg fik meget maskine for pengene.
      Ja... det med god tid bliver skubbet hver gang der laves finanslov! Bare de dog ville tage højde for, at der altså er mange virkeligt slidte arbejdere...

      Slet
  3. Det gør godt at få ryddet op, og mon ikke der var nogle nørkledamer i Røde Kors, der blev rigtig glade for garnet du afleverede.
    Det bliver spændende at se hvlket nyt liv klokkestrengene får. Jeg har også set modeller i både strikkert og syet tøj, sofapuder og små og store tasker. Måske du finder på noget helt andet og brugbart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder, at jeg kan overskue mit lager nu. Og glæder mig til at levere garnet til Røde Kors. Nørkledamen sagde, at de altid mangler garn!
      Jeg har også set mange versioner af redesign... og jeg kunne ikke lide det hele. Håber jeg kan finde på noget anvendeligt, hvor broderierne kan få nyt liv.

      Slet
  4. Tillykke med din nye maskine i Hellske farver, me like !
    Det er altid skønt at få ryddet op og få vendt nogle bøtter.
    Har du set bloggen tomater og tulipaner (måske omvendt) Hanne er go til at redesigne gl broderier
    Vi snakkes ved

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Ja, det er for dyrt at købe symaskine efter farve... så jeg må leve med at den er lilla!
      Det giver ligesom plads på flere niveauer at få ryddet op.
      Kender Tulipaner og Tomater. Synes ikke lige godt om stilen. Lidt for broget til mig.

      Slet
  5. Ih hvor er du altså god. Ikke så mærkeligt at glorien strammer... Det er altså så skønt at få ryddet op. Var igennem det i foråret og 6kg garn blev solgt. Nu er der slut på at købe dyrt garn som aldrig bliver brugt. Søde klokkestrenge du fandt - de fortjener jo at blive set. Tillykke med nyt bord også - så bliver det spænnende at læse om dine syerier, eller hvad det nu kaldes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er med at få det gjort mens man er opsat på opgaven! Både gern, strikkemagasiner, tillæg, bøger få en omgang.
      Jeg vil også satse på garn til projektet fremfor projekter til garnet!
      Jeg er spændt på at komme igang med symaskine igen. Men der ligger lige en oplæring først... den maskine kan mere end jeg kan klare uden instruktionsbog!
      Projekterne kommer frem efterhånden...

      Slet
  6. Anfald er på sin plads, når det er den rigtige slags, ikke? Og fornemmelsen af glorien, der strammer er vel så sjælden, at den på sin vis kan nydes ;-) Du er som sædvanlig i vigør og aktiviteterne strømmer jo ud af bloggen. Spændende med ny brugt symaskine - jeg er sikker på, du nok skal få rusten banket af, he he :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo... denne form for anfald kommer der da noget godt ud af... jeg nyder at der er plads i reoler og kasser. Og at sende overskuddet til andre, der kan få noget godt ud af det, er en fornøjelse.
      He he... det er vist mig, der er mest rusten! Men det kommer nok... man er vel lidt stædig...

      Slet
  7. Det er hårdt arbejde at rydde op og ud, men det er så dejligt, når det er gjort.
    Jeg benyttede mig af det gode vejr i dag til at tømme skuret, smide ud, smide til genbrug og sætte på plads igen
    Tillykke med din dejlige maskine, glæder mig da til at se, hvad du får kreeret på den

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et større projekt med sådan en grundig oprydning. Glæden ved resultatet er så megrt større! Jeg nyder at have fået overblik over mit krea værelse.
      Og glæder mig til at bruge min nye symaskine. Den rummer i hvert fald mulighed for kreativiteter.

      Slet
  8. Dejligt, når glorien begynder at stramme :-) Rigtig god fornøjelse med symaskinen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god fornemmelse... det giver luft på værelset!
      Tak, jeg glæder mig til at arbejde med den "nye" maskine.

      Slet