mandag den 15. august 2016

London dag 4.

Tower of London! Vi havde købt billet hjemmefra.... heldigvis. Der var kø selvom vi kom allerede 10.45.
Vi kunne sætte os og vente på næste rundvisning med Yoman Warden kl 11.
Det blev en festlig rundtur. Han var en ægte storyteller. Munter og charmerende holdt han en stor flok tilhørere i sin hule hånd. Og han kunne sagtens nå ud til de bagerste!
Kan man ikke selv se ham, er det helt fint, at andre kan!
Barney, som han hed, fortalte om stedet, konger og dronninger, fanger og forrædere, henrettelserne offentligt og inde i Tower, pengesystem og møntpressere. De 45 minutter gik hurtigt!
Der var en megalang kø ind til Kronjuvelerne, så de blev fravalgt! Vi gik istedet ind i White Tower. Det var en spændende rundtur i våben, rustninger og stedet selv.
Der var gaver fra fjerne lande... Ja, løven havde de vist selv hentet efter en sejr!
Efter besøg hos Royal Mint og kig hos alle souvenirkioskerne kunne vi ikke rumme mere. Men vi kommer gerne igen. Næste gang vil vi prøve deres Audioguide.
Vi forlod Tower og gik hen langs Themsen.
Her kan man rigtigt se fortid og nutid løbe sammen....
Vi tog ud til Camden market. Der var et mylder af mennesker. Boder med alt muligt. Det blev for uroligt og overvældende... vi var vist for trætte...
Så vi vendte om og gik hen til undergrunden.... Hjem og slappe af!
Dagens billede!
Verdens ende; lige frem. Underverdenen; til venstre....

6 kommentarer:

  1. Ihh Hvor ser I mange ting, I ligger ikke på den lade side.
    Og vejret ser da ud til at arte sig 😄😄😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi får set alt det, vi kan holde til... og lidt mere! Men vi er gode til at stoppe, før vi går helt "død".
      Vejret er helt aldeles fantastisk! ☀️ Tshirt-og-sandal-vejr 😃

      Slet
  2. London bliver man bare ikke træt af - hverken af at besøge byen selv eller læse andres oplevelser fra den.
    Jeg så Tower i 1989, hvor der ikke var så mange turister som i dag; der var ikke engang problemer med at se på kronjuvelerne; vi havde masser af plads - vi tør slet ikke tænke på, hvor mange der er nu, men det sagde du så ...
    Fint billede, det sidste :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, Ellen.
      Jeg mener Erik og jeg så kronjuvelerne i 1987. Og så var jeg der i 2006 på turen med mormor. Da var de meget finere sat op og man måtte ikke stoppe for at nærkigge. Jeg synes det er bedre på Rosenborg!
      Der var kun 1/4 turister med rundt den gang! Til gengæld er hele "systemet" blevet mere effektivt og der er flow i køerne!
      Tak, det billede måtte jeg bare have med!

      Slet
  3. Endnu en dejlig beretning fra en dag (4.dag) i London.
    Jeg var for ung da jeg var i London, ja, jeg så Tower, og ja, kronjuvelerne, dengang sagde det mig ikke så meget dengang, Royal Albert Hall, Madam Tussauds, Speakers Corner, og ja, de steder hvor Hair, Jesus Christ Superstar etc.blev opført, sidst men ikke mindst, dengang kunne vi få serveret en øl på diverse Pubs, det skulle jo også undersøges. Vi var kun 16, men lærerne var med på vi fik øl, da det ikke var med selve skolen, det var i skolernes sommerferie, og et lærerpar var på bryllupsrejse sammen med os. Altså noget af en utraditionel studietur. Vi betalte selv det hele, og der var hverken foreberedelse eller en opgave der hang over os efterfølgende.
    Vi har den anden solskinsdag i Holstebro, det er stort og dejligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en rigtig ungdommelig oplevelses tur. Og man får jo altid nogle indtryk med hjem, selvom det ikke er alt, der interesserer lige meget!
      Hvor dejligt, der endelig kom solskin i Holstebro; det har sørme været en mangelvare denne sommer!

      Slet