onsdag den 17. august 2016

London dag 6. I morgen skal vi hjem....

Vi startede dagen med at gå gennem parken til Kensington Palace. Mens jeg tog turistbilledet af Victoria og slot, faldt Gitte i snak med to piger. På engelsk... indtil det viste sig at være danskere!
Vi havde købt billet hjemmefra, så det var nemt at komme ind. Vi prioriterede udstillingen Fashion Rules Restylet
Der var mange flotte kjoler. Og designernes kommentarer til arbejdet viste lidt om hvilke krav, der er til roberne. Enten det er til officielle statsbesøg eller private fester.
Gitte tog et hvil, mens jeg besøgte resten af paladset ad The Grand Staircase op til Kongens State Rooms.
Heroppe hilste jeg også på Dronning Caroline. Hun introducerede hof-etikette. At neje korrekt er et must! Sådan en kjole kræver, at man går sidelæns gennem dørene!!!
Ovre i Dronningens State Rooms mødte jeg denne slægtstavle. Jeg blev noget overrasket over de danske aner.
Efter frokost til vi til V&A (Victoria and Albert Museum).
Vi købte billetter til udstillingen Undressed. Det var pengene værd. En spændende gennemgang af den inderste beklædning og alle de kulturelle/moralske krav der lå i det. Korsetters udformning. Blonder, uld, bomuld. Spandex, lak og gummi.
I rotunden omkring var udstillet dragter fra forskellige epoker. Intet under, at det kræver den rette understøttelse, for at få det til at sidde korrekt!
Den anden udstilling på V&A sprang vi over. Det lød for teknisk for os!
Vi forlod V&A og kørte til Embankment. Gik op til Trafalgar. Jeg kan stadig ikke lide den skelet-hest!
Fortsatte over til over til St. James's park. Morede os over børn og ællinger. Og så det første egern på turen.... hvor er de blevet af?
Vi fik også den traditionelle Turen-er-slut-is. Dyr men dejlig!
Vi slentrede videre. Nød at gå i skyggen. Der var mange mennesker i parken. De sad/lå rundt om på plænerne og nød det gode vejr.
Vi gik om til St. James's station og kørte hjem til hotellet.
Det var tid for at gøre status og pakke kufferter. I morgen flyver vi hjem. Det har været en fantastisk god ferie.
Dagens billede.
Det står skrevet på gaderne: Look right/Look left. Men der er også skilte til at vise Kig til højre... Bilerne kører mod venstre her!

8 kommentarer:

  1. Hvor boede I? Var I tilfredse med Jeres hotel? Hvor,har I været heldige med vejret! God rejse hjem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har boet på Grand Plaza Serviced Apartment. Med nem vej ad Queensway til Bayswater og Queensway undergrund. Vi har boet her før. Værelserne er meget forskellige, men de bliver holdt pænt og rent. Vi kan godt lide at have køkken og selv lave lidt mad.

      Slet
  2. Og Undressed ser interessant ud - jeg elsker bare at kigge på den slags rober! Jeg håber jeg kan få Die Drei Mädchen til at hoppe med på den tur - men vi er kun i London i to dage, inden vi drager videre ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Undressed var rigtig god. Fascinerende med de til tider mærkværdige beklædningsdele!
      2 dage er godt nok ikke meget i London... hvis der skal både snakkes og hygges og spises og opleves...

      Slet
  3. Det er bestemtnogle meget flotte kjoler, men jeg er alligevel glad for, jeg ikke skal pakkes ind i så meget når jeg skal til fest, og for nogen var dette endda hverdag.
    Den første Anne af Danmark, fra ca 1600, var jeg heller ikke klar over, men Georg kendte jeg til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, vi er også glade for at kunne gå i nutidig behagelig beklædning! Der er godt nok nogle skræddertekniske finesser syet ind i de flotte kjoler, men alligevel... jeg er nu mere til jeans!
      Samme her, men jeg finder nu tit nogle oplysninger der overrasker mig...

      Slet
  4. Igen en vidunderlig beskrivelse af en begivenhedsrig dag i London, både med ord og billeder.
    Jeg tilslutter mig koret af dem der ikke ønsker at gå i de klæder i er stødt på de forskellige steder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, almindeligt tøj passer vist bedst til vores hverdag.
      Tak. Det var en dag med indhold!

      Slet