lørdag den 10. september 2016

Kursus hos Madam Munch; Design dit eget sjal.


Bodil Munch har de smukkeste omgivelser til at holde kursus.
Og med perfekt sommervejr var det ren nydelse at være med.

At designe et sjal har mange facetter....

Bodil fortalte om farvecirklen og hvordan farverne spiller op mod hinanden.

Om komplementærfarver og farvernes karakter; klar, dæmpet, meleret...

Med sådan en reol kan det jo godt blive svært at vælge....

Med  disse sjaler kunne man se, hvordan farverne på kanten kan få farverne inde på sjalet til at træde i karakter eller dæmpes ned...

Der bliver lyttet intenst!

Dette sjal viser noget om brug af klassiske mønstre.
Og hvordan farveforløb kan få mønsterrapporterne til at spille sammen.


Jeg fortalte om at bruge Excel til strikkeprojekter.
Om at lave arbejdsark med de rette proportioner i forhold til en strikkeprøve.
Hvordan man tegner mønstre ind i arket. Og siden kopiere og lægger i på skabelonen til et sjal.... hvis man vil se, hvordan mønstret ser ud på en større flade og ikke kun i en mindre mønsterrapport.


Frokosten blev indtaget på terrassen...

Nu var det jo endelig blevet sommer... i september!

Tid til at strikke...
Magic loop teknik..
Udtagninger, der ser godt ud...

Og hjælp efter behov...

På dette tidspunkt kørte jeg hjem.

Kursisterne fortsætter til i morgen...
Mon de sidder og strikker hele natten...

For man skal jo liiiige have en omgang mere...

18 kommentarer:

  1. Åhja - selv om man betragter sig selv som en nogenlunde erfaren strikker, kan man altid lære nyt - det lyder som en dejlig dag, du havde hos MM.

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut, Ellen. Både dejlig og inspirerende. Der er altid nogen, der gør noget på andre måder og dermed udvider ens strikkehorisont.

      Slet
  2. Dig og Bodil og sjaler, det er da vist et perfekt partnerskab. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at fordybe mig i dine regneark - jeg kan godt lide at lave udregninger vedr. mit strikketøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg kursisterne synes, Susanne. De var aktive og kom med flere gode tips; jeg lærte også noget. Så er det spændende at dele glæden ved design og strik.
      Excel er, trods åbenlyse minusser, det bedste jeg har til at tegne og og arbejde med.

      Slet
  3. Jeg har faktisk brugt det lidt til små diagrammer - jeg har heller ikke noget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det fine er jo at det både er til små mønsterblokke og store sjaler. Jeg har efterhånden gemt en del og kan slippe nemmere ved hjælp af Copy Paste.

      Slet
  4. Det lyder som en rigtig dejlig dag. En skam, det er så langt væk fra København

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god dag, Britt. Ja... der var faktisk en kursist med fra Kbh!
      Men der sker jo også meget spændende i Kbh; pop up strik, knitwork, div kurser hos forhandlere....

      Slet
  5. Uh det ville jeg gerne ha været med til
    Jeg sidder lige nu og pusler med et nyt mønstersjal men jeg kan ikke beslutte mig til hvordan jeg skal tage ud?
    På hver omgang eller 3 ud af 4
    Kan du mon råde mig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også godt, Annie.
      Jeg tager ud i begge sider på hver pind, altså i start og slut af hver omgang. Det giver en relativt åben vinkel i spidsen af sjalet. Med færre udtag bliver den mere spids/retvinklet.
      Kig evt på vejledningerne under fanebladene øverst.

      Slet
  6. Tak for svar Anne
    Sådan tog jeg også ud i mit valmuesjal ( nr 2)
    Dette er Flowers of Scotland af Rutj Sørensen men udsat for Annie
    Det vil sige at jeg har pillet lidt ved motivet her og der indtil jeg synes det var perfekt til mig 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Flowers of Scotland er også smukt. Held og lykke med dine tilpasninger. Og god strikkefornøjelse....

      Slet
  7. Det var dog en hyggelig dag - I to er nogle dygtige og kreative piger - sikker på det har været en udbytterig dag!! Får helt lyst til at strikke et mønstersjal mere...;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lilli.😊
      Jeg tror alle fik noget ud af det, på kryds og tværs.
      Der er noget specielt ved de mønsterstrikkede sjaler! Du går da bare i gang.
      Næste gang jeg strikker et bliver det nok i den tynde uld/bomuld. Jeg kunne tænkte mig en tynd og let version...

      Slet
    2. Det lyder godt nok spændende, og et dejligt sted kan jeg se.
      Jeg arbejder en del med excel i mit arbejde, det er et program der kan mange ting. Måske jeg engang når til strikkeriet også :-)

      Slet
    3. Spændende og inspirerende. Der er så smukt, både udsigt fra og udseende af Bodils værksted.
      Excel kan meget mere end jeg kan finde ud af. Jeg lærte lige nogle nemme genveje... Jeg bruger næsten udelukkende programmet til design, kun lidt til regnskaber.
      Mon ikke du en gang tænker, det kunne gøre gavn til et nyt projekt?

      Slet
  8. Sååå skønt!!! Og hvor dejligt at du deler din kundskab om sjaler. Du har ihvertfald lært mig rigtig meget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lone. Det er skønt at deles om interesser... og blive klogere med hinanden.

      Slet