mandag den 12. september 2016

Solaris, et sjal af Melanie Berg


Jeg har vist nævnt, at jeg hellere strikker sjaler end karklude/sokker...
Trods oprydning har jeg stadig meget garn og SilkWool er fint til lette sjaler.

Melanie Berg laver mange smukke mønstre og jeg har købt flere af dem.

Valget faldt på Solaris.
Det sidste sjaler er strikket i farverne koks og rullesten.... for at strikke i en lysere farve blev den sandfarvede silke/uld taget frem.
Kontrasterne er lys blå og denim i Silkwool.

Et spændende design med venderækker.
Det skaber den svungne facon på sjalet.

Den sidste bort er også speciel og ikke spor svær at strikke.
Selvom opskriften er på engelsk er vejledningen grundig og nem at følge.

Drapering er en kunstart jeg ikke helt mestrer...

Jeg synes det er svært at arrangere de lange ender!

Skal bobleborten for på eller bagpå!

Fakta:
Garn Silke/uld fra lageret i sandfarvet.
Kontrast lys blå og denim i SilkWool, Garnudsalg.
p. 3,5

Sjalet vejer 160g.
Måler 56cm i højden og 2m i bredden.

Det kommer hen i "gavekassen"; jeg synes, der er for lidt kontrast og for meget sand....

14 kommentarer:

  1. Smukt sjal i fine farver. Kontrasten kunne måske dannes af det tøj, der vil danne baggrund for sjalet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge. Ja, det vil bestemt give mere liv med noget mørk tøj i baggrunden.

      Slet
  2. Smukt sjal, som også ville ende i gavekassen hos mig, men der er nogen som kan bruge de farver ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Susanne. Ja, smag og stil er heldigvis forskellig. Håber sjalet kan finde et hjem der passer til de farver.

      Slet
  3. Ser ud til, det var et skønt kursus du var på hos Bodil, men nu ved du jo altså en del om at designe sjaler i forvejen :-) Smukt eksemplar, men jeg er helt enig i, at der er rigeligt sand :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god dag hos Bodil. Spændende at fortælle om de muligheder Excel byder på.
      Ja, sjalet var sjovt at strikke, men resultatet blev lige fersk nok til mig. Men så kan en anden forhåbentlig bruge det....

      Slet
  4. Det var et noget anderledes sjal fra dine pinde ;-) super flot - kan godt følge dig i der er for meget sand men et sjovt mønster. Og sikker på der er en som bliver meget glad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt at prøve andre former og teknikker, Lilli. Farvevalget var for at udfordre mig selv med lysere/andre farver, men man har nok en grundlæggende farveholdning. Jeg kan mærke, at det er for "sandet". Men det er da en farve, der kan bliver flot på en anden type en mig!

      Slet
  5. Det er et rigtig smukt sjal, og farvevalget gør, at sjalet fremstår elegant og let synes jeg - resten kan påklædningen gøre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Annelise. Det er et diskret sjal... Det er bare mig, der gerne vil have lidt mere kontrast! Som sagt... det kommer i gavekassen.

      Slet
  6. sikke et skønt sjal, det passer til mange ting

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anette. Ja, de dæmpede nuancer passer sammen med meget forskelligt.

      Slet
  7. Hvor er det lækkert Anne. Synd at du ikke lige kunne lide farverne sammen. De ser flotte ud på billederne. Men nu er jeg jo ret meget til kontraster.... Godt du får brugt fra lageret - og at en heldig modtager får glæde af det :-) Det der med at drapere sjal - det roder jeg altid med. Findes der egentlig en god måde??

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et godt design, Lone. Men mit farvevalg blev for... afstemt... Jeg vil gerne have lidt mere spræl på mine sjaler. Men sjovt at strikke, og forhåbentligt finder det et hjem hos en, der kan lide de farver.
      Nogen (!) kan det med at slynge klæde om skuldrene og se smart ud! Jeg synes, det er sjovt at sætte det på Gina, og hammersvært på mig selv...

      Slet