søndag den 27. november 2016

1. søndag i advent... og en skøn gåtur.


Så er juletiden begyndt.

I år kom der stjerner på fadet mellem lysene.
Jeg fik stjernerne af Gitte.

Nu kan jeg nyde dem hele december...

Da jeg pustede lyset ud opstod dette slørede væsen i solstrålen.

Man skal skal lufte grundigt ud, når der bruges levende lys!
Her kan man se alle de partikler, der svæver rundt...

Dagen blev brugt på at få det første julepynt frem.

Vinduerne blev pudset og guldet hængt op.

Juleløbere blev lagt på skænken og kommoden.
Kalenderlyset sat i stage... så er det klar.

Jeg nåede en gåtur sidst på eftermiddagen.

Jeg tog stien om bag Birn og ned til åen, mens solen dalede ned bag træerne.

Jeg satte mig på bænken og så ud over Storådalen

og golfklubbens arealer.

Det var koldt om rumpen...

Men så smukt, at jeg blev siddende og så solen gå ned...

Vejen hjem gik hen langs golfklubbens "forside".

Der må have været en ekstra smuk udsigt fra restauranten i dag!

Næsten hjemme.
Nu med ryggen mod solnedgangen...
Pastelfarver i den fineste graduering.

Et farveforløb, der fik mig til at tænke på alle de dip dye projekter der er igang på IG og andre steder.

Knap 4 km blev det til.
Og sindet fyldt af de skønneste indtryk.



lørdag den 26. november 2016

Den stod og råbte efter mig...


Den dåse måtte bare med mig hjem!

Det kan jo ikke passe bedre sammen :-)


Jeg fandt dåsen ovre hos den lokale Menu (tidligere SuperBest) i Ellebækcentret.

fredag den 25. november 2016

Gågade i trængsel og alarm....


og det er kun fredag... Black Friday!

Der var allerede mange i gaden kl. 10!

Er der noget, der kan få vestjyder af huse, er det muligheden for et godt tilbud!

Jeg fik den ene ting, jeg skulle have og så kørte jeg hjem.

Så var det vi fik den tossede ide at køre ind og købe et par julegaver!!!

Holdnuop....
Jeg vidste ikke, at Holstebro havde så mange indbyggere...

Der var bare trængsel...
Men også en hyggelig stemning.
Folk mødte bekendte og skulle lige snakke...
Småbørn sad i klapvogne og kiggede med røde næser op på alle de mange mennesker...
Nisseorkester og vægterne kom ned gennem gaden

Byens juletræer skulle tændes...

Det store træ nede i Storåen skulle have lys på...
men der kom jeg ikke ned i dag.

Juletræet foran det gamle rådhus skulle tændes først...

Og der var mange på pladsen!!!

Et rystet fotos fik lidt "make up"!


Oppe ved Grædemuren var der bedre plads...

Jul og julehandel er i hvert fald sat i gang her i byen!

torsdag den 24. november 2016

En BLÅ Hyggevams


Jeg har købt mønstret til Hyggevams hos Ellen Larsen på Ravelry. Se også på hendes blog Hobbittens masker

Den har ligget længe...
Men jeg savner et alternativ til min ponchoer.
En hyggetrøje, som man lige kan smide en jakke over i en fart.

Det BLÅ garn er købt hos Garnudsalg på en dejlig tur til Aalborg i juni.


Strikkeprøver...

2 tråde højlandsuld...
Jeg måtte op på en P 5,5 for at ramme 16m/25p

Og så er det jo bare at hygge sig med sit strikketøj.
Ellens opskrifter er udførlige med links til "sådan gør du".
Og alligevel helt enkle ...
Der er strikket med venderækker, så trøjen får en god hals, der er højere i nakken.

Her skifter jeg til længere rundpind. En god anledning til at se hvordan arbejdet tager sig ud.

Diamant mønstret er en fin detalje på forstykket.

Hyggevams er hyggestrik her sidst i november!


onsdag den 23. november 2016

Det kan vel kaldes recycling...

Møbler går på omgang her i familien...

Vi havde reolerne i stuen.
Så fik de et nyt hjem hos andre i flokken...

De to brede reoler kom retur til mit værelse på et tidspunkt...

Og nu kom den smalle reol også retur.

Herligt med noget mere hyldeplads!

Reolerne er rummelige: 60cm dybe.
Perfekt til alle mine kasser.

Mine ruter på gåturene er også recykling...
I går kom jeg ud og fik noget frisk luft efter reolopsætningen...

Et af ejerlaugene har valgt at plante æbletræer på den gamle legeplads.

En fin ide....
men tænk, hvor meget æblekage der kunne være lavet af alle de æbler....

Himlen leverede farvespil til gåturen.

Utroligt så mange nuancer....

I dag fik værelset så en omflytning mere...

Der er ikke meget plads.. lige når man skal ind af døren...

Lidt oprydning kan selvfølgelig gøre underværker.

Men sybordet fylder stadig....

Det blev vendt om og sat i forlængelse af reolerne.

Det gav noget mere gulvplads.

Reolerne blev også flyttet.

Der bliver sat et lysstofrør under nederste hylde.
Og en flexibel spot sat fast på reolen.

Det bliver bare meget bedre...

Glæder mig til at arbejde i mit "nye" værelse!

mandag den 21. november 2016

Kalender-krumspring...


Det er med at booke tidligt ....
En af strikkepigerne har været proaktiv, som det hedder på nudansk:

Strikkehygge på biblioteket har fået datoer for 2017...

Se under fanebladet.


 Så er der Fanebladet Strikke-events mm

Jeg var forbi og afprøve de links, der lå fra 2016.
Det var gamle nyheder!

Nye datoer skal til og nogle links skal fjernes eller opdateres...
Vi plejer at få kalendere med reklamer.. men de er ikke dukket op...
Jeg brugte kalendersiden til at printe 2017. Notaterne gav et overblik over mulighederne for skønne kreaoplevelse næste år!

Der er flere steder, hvor hjemmesiderne er ikke klar med oplysninger.
Dansk patchwork forening vil ikke vise datoer for træf. Men jeg kan da se at det er i Skærbæk i 2017.

Så oplysningerne/links bliver opdateret... når der er nyt!
Jeg har (næsten altid) min mobil på mig og bruger kalenderen der... men jeg har også en analog udgave.
Den er somme tider mere hensigtsmæssig.
Jeg fik en ny, da vi var i London i august...

Lidt bling bling!

Alle datoerne bliver ført ind i den nye...

Nu kan jeg begynde at glæde mig til det nye år og alle de gode oplevelser, der ligger og venter....


fredag den 18. november 2016

November.. vådt og gråt...


Selv med sen start på dagen og langsom morgenmad er det mørkt!
Der hygges og kigges på fuglene ude på foderpladsen.

Dompap-far er dukket op igen. En enkelt kvækerfinke har været på visit.
Ellers er der spurve og mejser, der myldrer derude.

Indkøb til kalenderpakker er en våd fornøjelse...

Julepynten gør sit bedste for at... pynte!

Foran det gamle rådhus er Juletræet sat op.
Maren er fotogen på alle årstider!

Jeg tror så ikke, der er mange udendørs kunder til Foxen p.t.

Folk følger ruten med flest baldakiner!

Midt på gaden er der ualmindelig god plads...

Det kan man ikke sige om P-pladserne. Det er blevet et spørgsmål om held...
Mens de bygger det nye P-hus er flere "gamle" pladser jo sløjfet.



Hjemme i varmen fik jeg lyst til lidt mere juleagtige nuancer...

Her ligger altid en voksdug på bordet; jeg gider ikke polere det syrede eg med meget korte intervaller...

Men lidt marimekko lookalike og så servietter der passer...
Der er da ret hyggeligt.

onsdag den 16. november 2016

Appendiks!

fra latin appendix, af ad 'ved' og afledning af pendere 'hænge'

Vedhæng...
Det kan man vel kalde de små dimser jeg har hygget mig med at sy, mens jeg følte mig som et appendiks til hverdagen og bare ventede på at få det bedre.
Der har været stille her, fordi jeg ikke har haft det godt.

Det med hænge passer... man hænger med hovedet og kan ikke fungere.
Jeg har læst blogs og følt mig beriget af andres indlæg, men kommentarer eller egne indlæg er det ikke blevet til.

Jeg har heldigvis haft det godt ind i mellem.
Jeg nåede med til Håndarbejdsdag i Håndarbejdsklubben, dvs. jeg tog hjem til frokost, men nød de tre timer jeg deltog.

Nu tror jeg det går fremad igen...
Jeg skriver ellers helst om de gode oplevelser... men denne gang synes jeg, der blev noget langt imellem dem.. så der skulle en forklaring til.

Jeg købte en Pendant hos Plattwerk.dk i Fredericia. Det har jeg leget videre med.

Jeg købte hørlærred i 14 tr.
Broderede en flade i forholdet 1:2

Faconen lagde op til en Bismarck klump!

Der blev syet sammen på den flade led og så på tværs.

Fyldet er fra en billig hovedpude købt hos Jysk til et andet projekt.
Der er til mange ideer i sådan en pude!!!

Og så er min Bismarkch klump klar...

Der bliver syet en snor i toppen så den kan hænge fra en pose... eller min saks... eller...

Der er mange muligheder i det koncept.

Jeg fandt et @ at brodere...
Sådan et symbol på, at jeg er glad for moderne kommunikation!


De første forsøg med bogstaver var for store...

Men denne gang lykkedes det.

Det er nemt at se @, selvom vedhænget bliver foldet i monteringen.

Den skal også lige have en snor...

Så kan den blive et fint appendiks...

fredag den 11. november 2016

Krea-rally i AArhus...

Endelig kom dagen for vores tur til Århus. 
Vi mødtes på Banegårdspladsen kl. 9.43 og vandrede så gennem gågaden...
Butikkerne var ikke åbne endnu... en morgenstille by.

Vi startede hos MoccaCity; de reklamerer med verdens bedste hindbærsnitter.
Jeg har ikke smagt så mange... Men gode DET er de!

Vi snakkede og snakkede... og havde ting vi skulle vise hinanden.. og gaver til hinanden...

En kop kaffe og en snitte senere var vi klar til at kigge butikker.

Først hos Fandango lige ved siden af.
Her fandt jeg nogle strikke dimser.

Så gik vi om til Broderi Moderne, hvor Pelse Asboe til godt imod os og hjalp med farvevalg og stingforslag og stof og tråd og ...
Det er altså en dejlig oplevelse med kompetent hjælp i en butik... uanset art.

Jeg mødte jo Pelse på Skals, hvor hun holdt et muntert og medrivende foredrag om livet med broderier..
Nu fik jeg endelig set hendes butik... og kommer gerne igen.


Mens Helle fik hjælp til sine projekter kiggede jeg lidt længere ind i butikken. 

Sådan en reol med inspiration er da skøn....
Og teksten på det sorte ophæng kunne jeg slet ikke stå for!

Jeg forelskede mig i en nålepude i gobelinsyning....
Jeg har bare valgt nogle andre farver!

Den glæder jeg mig til at arbejde på/med...


Kreativt opmuntrede slentrede vi gennem gaderne... 
kiggede vinduer...

De små gader er så hyggeligt klargjort til jul.

Vi nåede frem til  Garnkisten
En hyggelig butik med inspirerende indhold.

Her blev vi også taget godt imod.

Jeg har på IG og bloggen set en flot strikkepose. Motivet med Aarhus skyline synes jeg er så fint!
Så det blev også til indkøb der....

På turen videre var vi også inde hos Tøndering. Her købte jeg ikke noget... men skrev lige et projekt på listen...

Det var frokost tid....
Vi havnede hos Bones. 

En kylling sandwich med fritter...
Jeg kunne ikke spise op... men det gjorde godt at sidde ned.. og få noget at spise.

Det er en meget ... amerikansk... udsmykning.
Kano, bjørneskind... 
Der er da inspiration til en samtale, hvis man er gået lidt i stå!

Vi fortsatte op på gågaden... 
Kiggede ind hos Georg Jensen Damask, Inspiration...

Vi gik om til City Stoffer.
Helle beklagede sig over mangel på gode stofforretninger i sit lokalområde...

Hun fandt et spændende stykke stof til en kjole...

Jeg fandt en fnugfjerner og tre strikkemonterinfgsstoppenåle...

Turen sluttede hos Baresso i Bruuns Galleri.

Vi sad i lænestolene og snakkede om dagen og hvad vi havde købt og oplevet og fået inspiration til... 

For så at tage en sidste gåtur i gågaden til Tiger efter nogle sjove bånd med tekst; Handmade with love, Homemade with love, This took me hours to make! 

Så var det tid at sige farvel og god tur hjem....

Jeg landede kl. 18.15 og Helle var hjemme 20.45!


Dagens udbytte!

Man kan se at vi nåede langt omkring...

Og min gave er indviet...

Strikkepose til juleprojekter...
og andre hemmeligheder...