mandag den 7. november 2016

Begyndelser og afslutninger.... bisættelse og broderier...

Begyndelser...

Som at købe nyt tøj og prøve at skabe en sammenhængende garderobe...

Bluse, bukser og støvler passer sammen med to tynde bluser, flere bukser og en bluse mere.
Planen er en bluse mere og et par "pæne sko".

Begyndelser...
Som at bruge sin nye(brugte) symaskine for første gang...
Lære at spole...
Lære at tråde nålen med maskinens nåletråder...
Prøve at lade være med at rode efter håndtag til trykfoden; denne er med elektroniske knapper...
Og med en knap til at klippe tråden, når man er færdig..

Lege lidt med programmerne....
Zig zag, buer , elefanter og folkevogne....
Vi skal nok få det sjovt sammen!!!

Og så fik jeg også lagt Eriks bukser op!

Afslutninger....

Vi skulle til bisættelse...
Familiesamling på Eriks side.
Tid til eftertanke om livet og døden.
Og om at være noget for nogen, om at sætte spor i hinandens liv.
Tid til mange muntre minder om ham, vi sagde farvel til.

Jeg fik også afsluttet mit svendestykke...
Projektet Skagen posen, som jeg startede med på Skals i uge 38.
Endelig fik jeg broderet alle ordene på bagsiden.

Det har været spændende og udfordrende og sjovt at arbejde med de forskellige sting.


Jeg er stolt af resultatet.

Posen skulle monteres.
Nu er jeg glad for min Pfaff med overtransportør.
Den syede foret sammen uden rynker.

Så skulle jeg bare sy inderposen i og montere lynlåsen.

Jeg har syet en strop i i begge sider, så posen kan hænge i en taskekrog.

Nu er den klar til at komme på tur....

12 kommentarer:

  1. Hold nu op hvor er dit broderi blevet flot, du springer ikke over hvor gærdet er lavest... gennemført til sidste sting. Spændende med "ny" symaskine, den ser temmelig advanceret ud, men godt den også "bare" kan lægge bukser op :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Hanne. Det er jo faktisk en prøveklud, så jeg skulle jo have mest mulig læring ud af projektet.
      Jeg tror, jeg bliver glad for maskinen... det krævede bare lidt tilløb og guide ved hjælp af manualen.... Og så er det godt at begynde med det helt basale; lægge bukser op!!!

      Slet
  2. Du bliver helt sikkert glad for den - jeg har også en Pfaff m overtransportør, og det er bare en fantastisk maskine, som også er nem at betjene og med en masse dejlige muligheder. God fornøjelse med den. Og smuk pose - sikke detaljer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er godt nok mange muligheder i den maskine, Lilli😥 Men nu lærer vi hinanden at kende med små enkle projekter... jeg glæder mig til at arbejde mere med den.
      Og tak, det var en spændende broderi udfordring.

      Slet
  3. Kondolerer med et familiemedlem Anne.
    Flot maskine du har købt. At kunne sy mønstre er jo helt perfekt til det du er i gang med. Din pose er bare helt utrolig lavet. Sikke et flot arbejde!! Alt du holder i bliver perfekt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lone. Det var den sidste af forældre generationen på Eriks side.
      Det er en maskine med mange! muligheder og indstillinger.. der skal vist laves nogle projekter som lærestykker...
      Perfekt er min sypose ikke. Men jeg har virkelig hygget mig med at sy og se det vokse frem. Nu glæder jeg mig til at bruge den.

      Slet
  4. Den maskine ser rigtig god ud! Jeg har en Bernina, og noget af det bedste ved den er, at man ikke skal betjene trykfoden med hænderne, så man kan bruge dem begge til at styre det der skal sys.
    Den er jeg sikker på, at du bliver glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bestemt også, vi bliver bedste venner, Pfaff og jeg 😀
      Man mærker bare hvor mange rutinebevægelser man har, når man skifter teknik. Jeg er allerede glad for de mange trykknappers muligheder 😉 Jeg skal sy nogle mindre ting og få lidt rutine...

      Slet
  5. Det kan man da kalde livet! Spændende med ny symaskine. Jeg har endelig fået gang i min overlocker - det tog nogle år ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha... Jeg tør slet ikke nævne min overlocker... den er købt for mange år siden og jeg blev ikke gode venner med den. Siden gik det med at sy helt i stå...
      Lad os lige se hvordan jg
      eg kommer videre med Pfaff, Mette... og om overlockeren kommer op på bordet...

      Slet
  6. Din Skagen-pose er vel nok blevet flot
    Jeg har også en Pfaff symaskine, og jeg er meget glad for den, der er stadig sømme, jeg ikke har prøvet. Min overlocker er et par år gammel (mindst), og indtil nu har jeg ikke turdet prøve den, jeg må snart tage mig sammen

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Lone.
      Dejligt med de gode erfaringer med Pfaff...og at høre jeg ikke er den eneste, der ikke er dus med min overlocker.

      Slet