søndag den 29. maj 2016

En hyggelig mail og hårdt havearbejde...

Midt i havearbejdet kom en dejlig hilsen fra Højfjeldet. "Min" Vemekofte er med på tur, sammen med de andre trøjer,der har fået nyt hjem i Norge. Ejeren har fået så meget ros for trøjerne og sendte en hilsen videre til mig. Det luner da virkelig en strikkers hjerte.
Nu gør trøjerne rigtig god gavn, for der lå sne ved ankomsten: Våren er kun i sin vorden. Birken på spring med løv.
Underligt at kigge ud i egen have. Med grønt og blomster. Og fugleunger, der pjasker i badet....

Vi er gået i krig med vores aldeles uregerlige have...

Der stod 5 meget høje egetræer i bunden af haven, de skyggede og ingenting ville gro... græsplænen var kun mos!


Folk med det rette værktøj fældede træerne.
Her er den sidste eg tilbage...

De blev delt lidt op..
Nu er det hårde arbejde med at fjerne alt kvas, grene og stammer tilbage.

Det er hårdt arbejde.
Det er tungt og tager tid!

Erik saver og slæber...

Der ligger en god bunke brænde.

Og alt kvaset skal på genbrugspladsen...


Jeg angriber fra den anden side...

Fjerne de værste græstuer... og mos...
Når der er ryddet skal området fræses og beplantes...

De glæder jeg mig til!!!

Selv om haven ligner en losseplads, er der skønhed rundt i hjørner og hæk..

De selvsåede Akelejer danser ballet i vinden...

De er så høje, smukke og yndefulde.

Med forunderlige former...


Og mange nuancer...

Jeg nyder dem!

Andre selvsåede er valmuerne under hækken.

Solskin på stilk!


Og stjerneskud under hækken ovre i den anden side af indkørslen...


Vi skal snart på tur...
Og sommerresidensen blev foldet ud for første gang efter vinteren.
Alt var i orden.
Et par top madrasser blev lagt ind, vognen lukket og er klar til afgang... når alt servicet har været en tur i opvaskemaskinen!
Nu håber jeg så på sol og godt vejr!
Nok har vi blæservarme inde i teltvognen, men det er nu sjovest med solskin!

torsdag den 26. maj 2016

Så lærte jeg noget nyt...

Jeg skal bare lige øve mig lidt... i sådan noget med YouTube og flyt og kopier og....
Her er det foderbrædt og fodring...

Ellers pjasker ungen rundt i soppebassinet

Spætten benytter sig af, at der er fri buffet!

Det gik jo helt fint.Det var en stor hjælp, at hele processen blev videofilmet. Meget bedre en notater om "så gør du sådan og når... så gør du..." osv. Tak for hjælpen, søn.

onsdag den 25. maj 2016

Nyt forsøg med video på bloggen!! ☹️☹️

video
Spætten optrådte ud for vores morgenbord...
Det var spisetid!
video

Spurveungerne er også underholdende.
De små fjerbolde tigger og møver rundt. 
Og ind imellem er de en tur i soppebassinet!
Kameraet er nu indstillet til MP4 video... Nu kan jeg hente de små film over på Ipadden fra kameraet. Jeg spændt på om filmene også kan ses på alle "maskinerne".

De kan de ikke hos mig! 
Jeg kan se dem på PC/Windows. Der står "se med youtube under"... men når jeg trykker der, sker der ikke noget! 
På min mobil/Android kan jeg se et stillbillede men ikke få filmen op. Der meldes om streamingfejl. 
På ipadden er der igen... ingenting! Bare en blank plet på bloggen..
Hvad søren skal jeg gøre?

søndag den 22. maj 2016

Spætten hakker i det!

video
Spættespækbrædt!
Hmmm. Jeg kan se videoen på her på bloggen på min mobil, min pc, men ikke min ipad!
Jeg kan se videoen på facebook på min ipad... Hvad er forskellen???
Hvilket format skal der til, for at man kan se den alle steder på i-padden?

lørdag den 21. maj 2016

En Rose er også en kofte.


Rose har været færdig en rum tid.

Og Erik fik taget billeder en dag solen skinnede, hvad den bestemt ikke har gjort i dag. Det har været så efterårsagtigt regnfuldt og mørkt!

Endelig fik jeg syet bånd på sårkanterne.
Jeg valgte satin skråbånd, lige som i Elins kofte.
Det kan give sig med strikket og sidder pænt.

Så NU er den helt færdig.

Rose er et mønster i Koftebogen 2.
Garnet er Dale Heilo fra Woolspire.

Jeg har ikke styr på, hvor meget garn jeg har brugt!
Oprindeligt blev det jo bestilt til Wiolakoften.
Næsten oppe ved ærmegabet kunne jeg se, at der ikke var lysegråt garn nok!
Efterbestilte 3 nøgler...
Men... de havde ikke samme nuance!
Så trøjen blev skudt til hjørne en tid...


Indtil selvdisciplinen slog til og jeg strikkede færdigt.

Der var IKKE nok af det oprindelige lysegrå...
Heldigvis rakte det lige til selve mønsterstrikket...

De nye blev brugt til kraven og stolperne og jeg kan ikke se forskel...

Det er en varm og ret tung trøje.
En rigtig klassiker.
Der var noget velkendt/gammelkendt ved at tage den på.
Minder om alle de trøjer mor har strikket til os.
Vi havde altid vores norske trøje med på ferie, så kunne en kold dansk sommer bare komme an!



fredag den 20. maj 2016

Man skal lytte til sin mavefornemmelse....

eller den indre stemme, der vedholdende -og irriterende - påstår, at man er igang med noget, der ikke fungerer...
Eller ikke passer..

Så ka' du lære det, ka' du!

Den blev for lille...

Nok kan strik give sig...
Men det ser ikke altid godt ud!

Og Stikirend skal være sådan en smid-over-tunika-ting, der skal være til den komfortable side!
Om igen!

Denne gang har jeg valgt at strikke nogle flere venderækker, så halsudskæringen bliver 7 cm dyb.

To be continued...
Det første monogram er tænkt til en lynlåspose. Inspireret af min souvenir fra Skagen Museum
En lækker læderpung, der nu rummer mine wirer.

Den blå ting er en tynd gummiskive købt i Tigerbutikken, i sæt af 3. Egentlig til at gøre det lettere at få skruelåg af...
Men den er også genial til genstridige strikkepinde, når jeg lige har givet et ekstra nøk ...

torsdag den 19. maj 2016

En onsdag på nåle....


Jeg var nemlig på kursus i Fransk Broderi hos Elin Berthelsen fra 13-17.
4 timers koncentration og forsøg på perfektion!


Alle valgte monogram og fik et stykke stof til at brodere på.

Monogrammet blev overført til stoffet.
Der blev valgt tråd; navnegarn eller Amagergarn.


Vi fik vejledning til hvordan vi skulle starte...
Hvilke sting og hvordan...

Og så blev der helt stille!

Alle arbejdede dybt koncentreret...

Luplampen er en god ven til det her-...

Men det er alligevel pokkers svært at få linjerne så fine og jævne, som man gerne ville!

Linjerne af omridset blev syet med kontursting.

Derefter blev de brede felter fyldt ud med kædesting og kontursting.

Jeg har valgt to farver, der matcher mit hørlærred.
Den lyseste nuance er til krummelurerne!

Kaffe og kage pause!

Strække ryg og hvile øjne pause!

Selvom vi næsten ikke havde tid; for 4 timer flyver hurtigt af sted, når man er godt beskæftiget!

Så kom jeg til det specielle...

Der skulle syes rundt om/hen over alt det "bunddække" jeg havde lavet.
Jeg startede med at sy rundt om konturstingene....

Tæt... skulder ved skulder skal stingene ligge...
Og det er med en (1) tråd amagergarn!!!

Luplampen kom i brug igen...

På de brede linjer skal der stikkes gennem stoffet og tråden lægges vinkelret...

Altså der skal syes både vinkelret og i vifteform for at følge kurven...

Jeg kampsvedte...
Absolut en udfordring....

Pludselig var tiden gået.
Tak for idag, Elin.
Det var en god eftermiddag!


Hjem og vende og dampe lidt af...

For der var jo Strikkehygge på biblioteket kl 18.30.
En hyggelig og munter aften, hvor vi delte viden om garn, opskrifter, hvor og hvordan og pris på dette og hint.... + det løse om livet i al almindelighed!

I dag fik jeg syet monogrammet færdig.
Nu skal jeg have fat i noget farveløst eddike, så det blå farve kan fjernes.
Planen er en lille lynlåspose med monogrammet på.

Det er mit første forsøg...

Jeg er godt tilfreds, selv om der absolut er plads til forbedringer...


Prøv lige at se Elins smukke arbejde!

Det er bare så fint og præcist...

Jeg skal lige øve mig ... lidt.. mere.... ;-)


tirsdag den 17. maj 2016

Fugl på menuen....


Vi kunne vel ikke bebrejde Spurvehøgen noget...
Vi sad selv ved aftensbordet og spiste kylling!

Pludselig var der helt tomt derude....
Busken bevægede sig på en mærkelig måde...
En lille fugl kom fræsende ud fra Buksbommen...




Og så dukkede Spurvehøgen frem.
Fløj over på stubben fra Rønnetræet.
Det passede åbenbart perfekt som spisebord!

Dagens ret; Spurv.

Fjerene fløje ud til alle sider..
Lidt bordmanerer kunne ønskes!


Vi sad længe og betragtede dens middagspause!
Jeg nåede at hente kamera.
Vi sad og snakkede og pegede...

Den tog sig ikke af os.
Spiste uforstyrret videre....

Det var en uventet oplevelse!

Gæster på en Mandag... og strik...

Mens vi sad og nød morgenkaffen dukkede flagspætten op..

Den kom igen mange gange.
Noget forstyrrede fuglene og den sad bomstille i lang tid.

Det er altså sjovt at se den hoppe op ad benene på foderbrædtet, snuppe en solsikkekerne og flyve om i haslen og så hakke løs....

Den var så elskværdig også at optræde, mens mormor var på besøg til aftensmaden.
Derefter skulle jeg vise billeder fra turen... 
Og mors hjemby Sæby fik ekstra kommentarer med på vejen.

Det er skønt at fortælle hende om udflugterne.
Hun spørger og kommenterer.
Hun nød også billederne fra Quiltefestivalens mange patchworktæpper.

Nu vil vi gerne udbede os sol og lunt vejr.  
Vi skal nemlig op og se Skagen museum sammen!

Min veninden kom på visit om eftermiddagen.
Hun skulle prøve blusen...

Jeg har jo pillet op og dampet garnet for hende.
Og var nået her til...
Passende at prøve størrelse og facon.

Den passer perfekt.
En blanding af To sider af samme sag og blonden fra Happy 2016, her på både front og ryg.
Så nu kan jeg roligt strikke videre....



Jeg har også strikket på Rose koften.

Modellen har tilsat ærme, så der strikkes på rundpind op til... der....

Derefter er det frem og tilbage med mønsterstrik....


Jeg fik styr på det med at strikke baglæns!
Det gik faktisk rigtigt godt denne gang..

Jeg har før forsøgt og endt med at strikke mønstret fra vrangsiden.

Men denne gang lykkedes det mig at strikke mønstret baglæns på retsiden.
Mest af nød:
For så kunne jeg se mønstret!

lørdag den 14. maj 2016

Selvdisciplin...

Jeg strikkede to strikkeprøver i går aftes...
Den ene blev god.
Jeg kan godt lide strukturmønstret i den grå.
Det er til ponchoen Iglo.

Men den røde prøve....
Jeg kan så godt lide rødt, men jeg kan ikke finde DEN røde...
Kasseret!

I dag vendte "fornuften" tilbage og jeg fiskede Rose koften op af kassen.

Fik strikket bolen op til sammen sted i mønstret som ærmerne.
Det hele blev samlet på rundpinden..
Nu er de første indtagninger på både ærmer og bolen taget.
De næste er kun på ærmerne.

Det bliver med tilsat ærme. Det sidste skal strikkes frem og tilbage på for og bagstykket...
Spændende!!

fredag den 13. maj 2016

Hverdag, vasketøj, vejrskifte og vægelsind...


Hjemme på egen matrikel igen melder hverdagen sig med vasketøj og rengøring.

Og Kartoffelmad og gnave-gulerødder!
Strikketøjet har ligget stille...
Jeg fik ikke strikke ret meget i Skallerup.
Jeg havde skam Paris Toujours med.. for en sikkerheds skyld..
Man skulle jo nødig få strikkeabstinenser!

Vejrskiftet fik min poncho i brug før beregnet!
Jeg kan konstatere, at Sif er helt fin uden krave. Luner kroppen, luft til armene og ikke noget, der klør på halsen!


Jeg har købt Iglo. Den ser ud til at være over samme idé.
Jeg har fundet en cone grå Supersoft/Holst garn i lageret.
Det skulle kunne række..
Jeg regner ikke med at strikke ærmer.
Til gengæld vil jeg have farvede felter i I-cord-kanten.

Det kan være et projekt på tykke pinde til de dage, hvor man ikke gider p3,5!

Vægelsindet udsprang af en skepsis over for Bits. Synes halsudskæringen bliver alt for stor. Jeg foretrækker den mere lukket eller som let v-hals.

Jeg kiggede på lageret og lagde garn ud på sengen...
Hmmm... de blå kunne blive til en topdown med vilde striber...
De røde... Stikirend fra Ellen Larsen?
Farverne er elendigt gengivet; de bagerste røde er Ulla rød og foran en masse røde nuancer.
Tanken var en tråd Ulla rød og så de andre fra en magisk nøgle, så det giver uregelmæssige farveskift...

mens jeg spekulerer, kan jeg strikke et par strikkeprøver og fortsætte på Paris...

onsdag den 11. maj 2016

Aalborg og Rubjerg knude fyr...

15.500 skridt. Huden stram af sol og salt. Hovederne fyldt med indtryk fra endnu en dejlig dag i Nordjylland.
Vi kørte til Aalborg. Parkerede i Kennedyarkaden. Købte p-plads til 3 timer, hvilket var en grov undervurdering af behovet!
Gik ad Boulevarden til Nytorv og hen til Toldbod plads med de mange springvand.
Slentrede langs havnefronten til Utzon huset. Det er en meget karakteristisk bygning. Meget Utzonsk! Der er tænkt på alt fra udseende til lysindfald. Vi tog en rundtur indenfor.
Fortsatte i den noget kølige blæst hen til Musikkens Hus. Også en meget speciel bygning.
Der er ny vinkler at se på hele vejen rundt. Indenfor er den også imponerende. Jeg vil gerne opleve en koncert her.
Turen gik videre hen til Aalborg Slot, hvor vi gik gennem gårdspladsen. Der er smukt med de fine bindingsværk.
Videre hen forbi Jens Bangs Stenhus. Nu er apoteket flyttet. I stedet er der en guldsmed i de gamle lokaler. Bænken er til særlige formål!
Tiden var til frokost... Jeg havde læst om Pingvin, tapasrestaurant, hos flere bloggere, så den måtte vi også besøge. Papirduge med plads til at notere valg af tapas og dertil hørende kuglepen!
Vi bestilte minitapas frokost; tre tapas efter eget valg med salat og brød. Dertil drikkevarer. Det var så lækkert. Indbydende anrettet. OG det smagte godt! Pingvin ligger i Adelgade 12....
Mætte gik vi ad smøgen om til Budolfi Kirke. Mine bedsteforældre er blevet viet der.
Vi synes også det er lidt vores kirke når Henning Toft Bro er biskop, fra Thyborøn og tidligere medlem af Tørfisk!
Vi gik om i Algade. Nød synet og duften fra den gamle kaffe/te forretning. Fortsatte om ad Hjelmerstald med de gamle huse og brosten. Masser af miljø!
Tiden for P-pladsen var ved at rinde ud. Vi skyndte os ned til bilen og vendte snuden mod Skallerup.
Vi ville også se Rubjerg Knude fyr. Efter en tiltrængt kaffepause i hytten kørte vi ad Møllebakkevej mod Lønstrup og trillede gennem den lille hyggelige by.
Ved Rubjerg Knude fyr var de ved at reparere P-Pladsen så folk holdt i vejsiden. Vi fandt hen på en lille P-plads lidt længere henne. Der er en god travetur derud, nok 3 km.
Og så op på klitten til fyret. Blødt sand er hårdt for benmusklerne!
Det er fascinerende at se de store sandklitter a la Råbjerg Mile. Og så stikke tårnet lige op mellem to sanddynger!
Sikke en udsigt der er... når man endelig er fremme.
Den er mange knuste sten og glasskår i sandet omkring fyret. Ruinerne af husene stikker op. Det ser barsk og trist ud.
Man kan komme op i fyret. Der er lavet en metaltrappe og der er gelænder i begge sider hele vejen.
Det var jeg glad for! Trinene er åbne/gennemhullede, så jeg kunne kigge hele vejen ned igennem fyret... Uha. det var en viljes akt at komme op i toppen. Kan andre, kan jeg også! Men min balancesans gik helt agurk og jeg kunne ikke se trinene/skille dem ad. Det var en lettelse at komme ned igen... men jeg var nu lidt stolt af, at jeg trods alt klarede turen... og jeg mødte andre, der også holdt godt ved gelænderne!!!
Det er et fantastisk landsskab. Vildt. Forblæst. Sandblæst. Med klinter som bjergsider. Historien fortæller jo også om årene med sandflugt langt ind i lande, det lagde landsbyer øde. Og fattigdommen hærgede Vendsyssel.
Vi vandrede tilbage til bilen. Med solen i ryggen fik vi øje på en masse af disse gule blomster, hulkravet kodriver.
Med sand og salt i hud og hår kørte vi retur til hytten. Hentede vores aftensmad. Dagens fisk på grønsager, med kartofler og lys sovs. Dessert, Tiramisu. Der er rigeligt mad i to portioner til os 3... og desserten må vente til aftenskaffen!
En god afslutning på en helt fantastisk tur. Solskin, sommervejr, kultur, god mad alle steder, skønne udsigter...
Kom til Vendsyssel. Her er skønt!
Vi blev slet ikke færdige... Vi kommer tilbage...